Kredsløb der er nødvendige for livet på Jorden
Kredsløb der er nødvendige for livet på Jorden
HVIS en bys forsyning af frisk luft og vand blev afskåret og kloakkerne tilstoppet, ville det hurtigt resultere i sygdom og død. Men vores planet er faktisk et sådant lukket system — vi får hverken ren luft eller rent vand tilsendt fra det ydre rum, og vi sender heller ikke affaldsstoffer derud! Så hvordan kan Jordens biosfære fornys og blive ved med at være beboelig? Svaret er: ved hjælp af kredsløb i naturen, som for eksempel vand-, kulstof-, ilt- og kvælstofkredsløbene, der her beskrives og vises (forenklet).
Vandets kredsløb (det hydrologiske kredsløb) foregår i tre trin. 1. Solenergi får vand til at fordampe op i atmosfæren. 2. Ved fortætning af dette rensede vand dannes der skyer. 3. I skyerne dannes der regn, hagl, slud eller sne som falder til jorden, og dermed er ringen sluttet. Hvor meget vand bliver hvert år ’genanvendt’ på denne måde? Ifølge et skøn nok til at dække Jordens overflade med cirka en meter vand.
2
← ◯
↓ 3 ↑
↓ 1 ↑
↓ ↑
→ →
→
Kulstof- og iltkredsløbene involverer to vigtige processer — fotosyntese og respiration. * Ved fotosyntesen bliver kuldioxid og vand ved hjælp af sollys omdannet til kulhydrat og ilt. Ved respiration og fødeindtagelse optager dyr og mennesker ilt og kulhydrater, som ved forbrænding frigør energi, kuldioxid og vand. Slutproduktet fra én proces bruges altså som udgangsprodukt for en anden, og det hele sker effektivt, lydløst og uden at forurene.
Ilt
←
← ←
↓ ↑
↓ ↑
↓ ↑
→ →
→
Kuldioxid
Kvælstofkredsløbet har afgørende betydning for produktionen af aminosyrer, proteiner og andre organiske molekyler. A. Kredsløbet begynder når lyn eller bakterier omdanner atmosfærisk kvælstof til forbindelser som planterne kan optage. B. Planterne bruger så disse forbindelser til at danne organiske molekyler. Dyr der spiser planter, optager således også kvælstof. C. Når planter og dyr dør, nedbryder nogle andre bakterier kvælstofforbindelserne, hvorved kvælstof frigives og vender tilbage til jorden og atmosfæren.
← ← ← ← ← ← ← ← ← ←
↓ ↑
↓ Kvælstof udgør 78 procent ↑
↓ af Jordens atmosfære ↑
↓ ↑
↓ ↓ Organiske ↑
↓ A ↓ molekyler ↑
↓ Bakterier ↓ B ↑ ↓ C ↑
→ Kvælstofforbindelser Bakterier →
→ → →
Perfekt genbrug!
Tænk over følgende: På grund af al vores teknologi producerer vi mennesker årligt utallige tons giftigt affald der ikke kan genanvendes. I modsætning hertil genanvender Jorden på fuldkommen vis alt sit affald ved hjælp af geniale kemiske processer. M.A. Corey, en forfatter der skriver om religiøse og videnskabelige emner, siger: „Det er stort set udelukket at tilfældige processer alene kunne have frembragt“ en sådan miljømæssig harmoni.
Bibelen ærer den som æres bør, med ordene: „Hvor er dine værker mange, Jehova! Dem alle har du udført med visdom.“ (Salme 104:24) Denne visdom er på en ganske særlig måde kommet til udtryk over for menneskene.
[Fodnote]
^ par. 11 De forskellige grundstoffers kredsløb kan indgå i eller overlappe hinanden. For eksempel er der ilt i kuldioxid, kulhydrater og vand. Ilt indgår derfor både i kulstofkredsløbet og i vandkredsløbet.