Du kan forbedre din hukommelse

„Hukommelsen beriger vores liv. Uden den ville vi ikke kunne fornemme tidens gang, og vi ville hver morgen møde et fremmed menneske i spejlet. Hver dag og hændelse ville være isolerede begivenheder; vi ville hverken kunne lære af fortiden eller nære forventninger til fremtiden.“ —  Bogen „MYSTERIES OF THE MIND“.

HVORDAN kan det være at visse fugle efter flere måneders forløb kan huske hvor de har opbevaret frø til vinteren, og egern kan huske de steder hvor de har gravet deres nødder ned, mens vi mennesker kan glemme hvor vi lagde vores nøgler for en time siden? Ja, mange klager over at de har en dårlig hukommelse. Men selvom menneskehjernen er ufuldkommen, har den en utrolig kapacitet med hensyn til at lære og huske. Det gælder bare om at udnytte den bedst muligt.

Enormt potentiale

Menneskehjernen vejer omkring 1,4 kilo og er omtrent på størrelse med en grapefrugt. Alligevel indeholder den omkring 100 milliarder neuroner, eller nerveceller, der tilsammen udgør et uhyre komplekst netværk. Ja, en enkel nervecelle kan være forbundet med 100.000 andre nerveceller. Dette netværk sætter hjernen i stand til at behandle og opbevare en kolossal mængde oplysninger. Udfordringen er naturligvis bare at kunne genkalde sig disse oplysninger når man har brug for dem. Dette er nogle mennesker meget gode til, også selvom de ikke har gået i skole eller kun har begrænsede skolekundskaber.

I Vestafrika kan sangerfortællere, kaldet grioter, for eksempel fremsige navnene på personer fra deres landsby mange generationer tilbage i tiden. Det var grioter der gjorde det muligt for den amerikanske forfatter Alex Haley, som vandt Pulitzerprisen for sin bog Rødder, at efterforske sin families stamtavle i Gambia seks generationer tilbage. Haley sagde: „Jeg står i stor gæld til grioterne i Afrika — om hvem der i dag med rette siges at når en griot dør, er det som om et helt bibliotek er brændt ned til grunden.“

Tænk også på den berømte italienske dirigent Arturo Toscanini, der som 19-årig blev ’opdaget’ efter at han var blevet bedt om at substituere for en anden dirigent. Toscanini havde et meget dårligt syn, men var i stand til at dirigere hele operaen Aida efter hukommelsen.

Vi synes måske at sådanne bedrifter er imponerende. Men i virkeligheden er de fleste mennesker i stand til at huske meget mere end de  tror. Kunne du tænke dig at forbedre din hukommelse?

Hvordan du kan forbedre din hukommelse

Hukommelse indbefatter tre stadier: indkodning, lagring og genkaldelse. Når hjernen via sanserne bliver opmærksom på et eller andet, bliver oplysningerne indkodet. Disse oplysninger kan så lagres og senere hentes frem igen. Hvis et af de tre led i processen svigter, vil hukommelsen svigte.

Man taler om forskellige former for hukommelse, blandt andet sensorisk hukommelse, kortidshukommelse og langtidshukommelse. Den sensoriske hukommelse modtager oplysninger fra sanseindtryk som lugt, syn og berøring. Kortidshukommelsen, også kaldt arbejdshukommelsen, fastholder små mængder oplysninger i kortere tid. Det gør det muligt for os at lægge tal sammen i hovedet, at huske et telefonnummer længe nok til at ringe det op, og at huske den første halvdel af en sætning mens vi læser eller lytter til den sidste halvdel. Men som alle ved, har kortidshukommelsen sine begrænsninger.

Hvis du gerne vil lagre nogle oplysninger permanent, må de ind i din langtidshukommelse. Hvordan får man dem derind? Her følger nogle principper der kan være en hjælp.

▪ Interesse Opdyrk interesse for emnet, og mind dig selv om hvorfor du gerne vil lære noget om det. Som du måske ved af erfaring, husker man bedre når ens følelser er involveret. Det kan være en stor fordel at vide det når man studerer Bibelen. Hvis man læser Bibelen med de to mål for øje at komme Gud nærmere og at hjælpe andre til at lære ham at kende, vil det i høj grad kunne forbedre ens hukommelse. — Ordsprogene 7:3; 2 Timoteus 3:16.

▪ Opmærksomhed „Når ’hukommelsen svigter’, er det i de fleste tilfælde opmærksomheden der svigter,“ siger bogen Mysteries of the Mind. Hvad kan hjælpe dig til at være opmærksom? Vær interesseret, og tag om muligt notater. Når du tager notater, hjælper det ikke alene på din koncentration. Det giver dig også mulighed for at gennemgå stoffet igen på et senere tidspunkt.

▪ Forståelse „Skaf dig forstand for alt hvad du har,“ siges der i Ordsprogene 4:7. Det kan være vanskeligt eller endda umuligt at huske en lære eller et begreb som man ikke forstår. Forståelse kaster lys over forholdet mellem de forskellige dele af et emne og fletter dem sammen til et logisk hele. Hvis for eksempel en mekanikerlærling forstår hvordan en motor virker, vil han bedre kunne huske detaljerne i forbindelse med motoren.

▪ Organisering Sortér begreber eller tanker der har noget tilfælles, i en gruppe. Det er for eksempel lettere at huske forskellige ting på en indkøbsliste hvis man kategoriserer dem — kød, grøntsager, frugt og så videre. Det er også en god idé at inddele oplysningerne i overskuelige enheder på højst fem til syv ting. Telefonnumre opdeles som regel i to eller flere dele så de er lettere at huske. Endelig kan det være en hjælp at tingene  på en liste står i en bestemt rækkefølge, måske i alfabetisk orden.

▪ Sig det højt — gentagne gange Når man højt gentager det man gerne vil huske (for eksempel et ord eller et udtryk på et fremmed sprog), styrker det forbindelserne mellem hjernecellerne. Hvordan det? Jo, for det første kræver det stor opmærksomhed at sige ordet. For det andet kan man med det samme få en reaktion fra en der lytter. Og for det tredje sætter dét at lytte — også til sig selv — gang i andre dele af hjernen.

▪ Se det for dig Dan dig et mentalt billede af det du gerne vil huske. Det kan også være en hjælp at tegne eller skitsere det. Når man ser noget for sig, bruger man, som når man udtrykker noget med ord, andre dele af hjernen. Jo flere sanser man anvender, jo bedre vil oplysningerne fæstne sig.

▪ Association Når du er ved at lære noget nyt, så forbind det med noget du allerede ved. Tanker der forbindes med allerede eksisterende erindringer i hukommelsen, er lettere at indkode, og vil være nemmere at genkalde sig; associationen virker som et stikord. Hvis du for eksempel gerne vil huske navnet på en person, kan du forbinde det med et særtræk ved vedkommendes udseende eller med noget andet der kan minde dig om navnet. Jo mere humoristisk eller absurd associationen er, jo bedre vil man kunne huske. Man må kort sagt tænke på de personer eller ting man gerne vil huske.

Bogen Searching for Memory siger: „Hvis man kører på autopilot en stor del af tiden, uden at reflektere over sine omgivelser og de forskellige oplevelser man har, får man måske kun overfladiske erindringer om hvor man har været, og hvad man har foretaget sig.“

▪ Lad det fæstne sig Giv dig tid til at bearbejde oplysningerne, lad dem med andre ord sive ind. En af de bedste måder at gøre det på er ved at repetere det du har lært, måske ved at fortælle det videre til en anden. Hvis du har haft en interessant oplevelse eller læst noget interessant i Bibelen eller i noget materiale udarbejdet som en hjælp til bibelstudium, så fortæl en anden om det. Det kan gavne jer begge — du får styrket din hukommelse, og den du taler med, bliver opmuntret. Det er fuldt forståeligt at man har kaldt gentagelse for ’hukommelsens moder’.

Mnemoteknik — et nyttigt værktøj

I oldtidens Grækenland og Rom kunne talere holde lange foredrag uden at bruge et eneste notat. Hvad satte dem i stand til det? De brugte mnemoteknik. Mnemoteknik er en metode der kan hjælpe en til at lagre informationer i langtidshukommelsen og genkalde sig dem når der er brug for det.

Talere i oldtidens Grækenland benyttede en mnemoteknik kaldet locusmetoden (locus betyder ’sted’), en metode som første gang blev beskrevet af den græske digter Simonides fra Keos i år 477 f.v.t. Ved brugen af denne teknik forbindes  principperne for organisering, visualisering og association med noget man er godt kendt med, for eksempel et kendetegn på en vej eller en genstand man har i et værelse eller i sit hus. Når man benytter locusmetoden, går man på en imaginær spadseretur hvor man forbinder hver eneste oplysning man gerne vil huske, med visse kendetegn eller genstande. Når man gerne vil genkalde sig oplysningerne, går man ganske enkelt den samme ’spadseretur’ igen. — Se rammen „En imaginær spadseretur“.

Da man foretog en undersøgelse af de personer der lå højt på listen ved det årlige verdensmesterskab i hukommelseskunst, fandt man at deres fremragende hukommelse ikke skyldtes en usædvanlig høj intelligens. De fleste deltagere var desuden mellem 40 og 50 år gamle. Hvad satte dem i stand til at huske så godt? Mange af dem sagde at det var deres gode brug af mnemoteknik.

Har du behov for at huske en række ord? En effektiv mnemoteknik til det formål er akronymer — hvor det eller de første bogstaver i en gruppe ord sættes sammen til et nyt ord. Mange amerikanere husker for eksempel navnene på de fem store søer i USA — Huron, Ontario, Michigan, Erie og Superior — ved hjælp af akronymet ’HOMES’. En lignende hjælp til at huske er akrostika, noget som fortidens hebræere ofte benyttede sig af. Mange af salmerne er akrostiske, idet det første vers eller den første versgruppe begynder med det første bogstav i det hebraiske alfabet, det andet vers med det andet bogstav og så videre. (Se Salme 25, 34, 37, 111, 112 og 119). Denne gode huskemetode hjalp sangere til at genkalde sig alle de 176 vers i Salme 119!

Ja, du kan opøve og forbedre din hukommelse. Som forskellige undersøgelser har vist, har hukommelsen meget tilfælles med en muskel. Jo mere man bruger den, jo bedre bliver den, også selvom man kommer op i årene.

[Ramme på side 27]

FLERE TIPS

▪ Styrk din hukommelse ved at lære noget nyt, som for eksempel at tale et nyt sprog eller at spille et instrument.

▪ Ret din opmærksomhed mod de vigtigste ting.

▪ Lær at bruge mnemoteknikker.

▪ Drik tilstrækkeligt med vand. Dehydrering kan forårsage forvirring.

▪ Få søvn nok. Mens man sover, lagrer hjernen erindringer.

▪ Slap af når du studerer. Stress stimulerer frigivelsen af kortisol, som kan forstyrre samspillet mellem nervecellerne.

▪ Undgå alkoholmisbrug og rygning. Alkohol påvirker korttidshukommelsen, og alkoholisme kan føre til mangel på thiamin, et B-vitamin som er afgørende for en velfungerende hukommelse. Rygning mindsker iltforsyningen til hjernen. *

[Fodnote]

[Ramme/​illustrationer på side 28, 29]

EN IMAGINÆR SPADSERETUR

Hvordan kan du huske varerne på en indkøbsliste, for eksempel brød, æg, mælk og smør? Ved at bruge locusmetoden kan du prøve at ’se’ tingene for dig mens du går en imaginær spadseretur i din stue.

Forestil dig at brødet er en hynde i lænestolen

æggene er ved at blive udruget under lampen

din guldfisk svømmer rundt i et akvarium fyldt med mælk

der er smurt smør ud over hele fjernsynsskærmen

Jo mere humoristisk eller besynderligt, jo bedre! Når du kommer til butikken, kan du genkalde dig din imaginære spadseretur.

[Ramme på side 29]

VÆR GLAD FOR AT DU KAN GLEMME!

Forestil dig hvordan dit liv ville være hvis du kunne huske alt, hvad enten det var vigtigt eller ligegyldigt. Tror du ikke at din tankegang ville blive meget rodet? En kvinde som kunne huske praktisk talt alt hvad der var sket i hendes liv, „beskrev sine konstante genkaldelser som ’uophørlige, ukontrollable, fuldstændig udmattende’ ja, som ’en byrde’,“ siger bladet New Scientist. Heldigvis har de fleste af os ikke det problem. Forskerne mener nemlig at sindet normalt er i stand til at frasortere irrelevante eller forældede oplysninger. „At man er god til at glemme,“ siger New Scientist, „er en vigtig del af en velfungerende hukommelse. Når vi glemmer noget som ellers var nyttigt at huske, . . . viser det bare at vores frasorteringssystem virker lidt for godt.“