Når solen ikke står op

AF VÅGN OP!-​SKRIBENT I FINLAND

 „SOLEN står op, og solen går ned, og den iler til det sted hvor den atter står op,“ siger Bibelen. (Prædikeren 1:5) Mange steder nord for polarcirklen er solopgang og solnedgang imidlertid ikke noget selvfølgeligt i perioden fra midten af november til slutningen af januar. Her har man ikke andet valg end at affinde sig med og udholde den arktiske vinters lange mørke nætter.

I mindre målestok oplever man også de lange nætter i områder syd for polarcirklen. I Sankt Petersborg, Helsinki, Stockholm og Oslo — byer som alle ligger mindre end 800 kilometer syd for polarcirklen — er der midt om vinteren kun dagslys i cirka seks timer.

„Forestillingen om at arktiske vintre er kulsorte, er ikke korrekt,“ siger Ari, der som barn boede i Kiruna i svensk Lapland. En stor del af dagen kan beskrives med ét ord, „tusmørke“. Paula som er kunstner og bor i finsk Lapland, siger: „Når Lapland bliver indhyllet i sne, ændrer farvenuancerne sig til blå og violette pastelfarver.“

Mørke vintre har en negativ virkning på nogle mennesker. „Jeg mærker årstidernes skift og forandringerne i klimaet meget intenst,“ skrev den berømte finske komponist Jean Sibelius og tilføjede: „Om vinteren, når dagen er kort, er der altid en periode hvor jeg er deprimeret.“ Sibelius er bestemt ikke den eneste der har lidt af det man kalder vinterdepression. Allerede den græske læge Hippokrates (ca. 460 f.v.t til ca. 377 f.v.t.) mente at årstiderne påvirker folks humør.

Men det var først i 1980’erne at vinterdepression fik status som et syndrom. Undersøgelser har vist at en lille procentdel af alle nordboere lider af dette syndrom som kaldes seasonal affective disorder (SAD). En mildere form som har fået navnet subsyndromal SAD, er tre til fire gange så udbredt, og man mener at hundredtusinder er ramt i større eller mindre grad.

Andrej fra Sankt Petersborg siger: „Jeg har lyst til at sove hele tiden.“ Annika som bor i Finland, bliver trist til mode når vinteren nærmer sig. „Nogle gange giver mørket mig næsten klaustrofobi,“ siger hun, „for jeg kan ikke slippe væk fra det nogen steder.“

Man anbefaler flere forskellige metoder til bekæmpelse af vinterdepression. Nogle anbefaler at man i dagtimerne opholder sig udendørs så meget som muligt. De der dyrker forskellige fysiske udendørsaktiviteter i de mørke måneder, fortæller at det virker lindrende på vinterdepression.

Jarmo, som har oplevet vintre både i det nordlige og det sydlige Finland, siger: „I den mørkeste tid bruger vi flere levende lys og lader flere lamper være tændt hele tiden.“ For nogle har det været en hjælp at få lysterapi. Andre holder ferie sydpå og får på den måde en pause fra den mørke vinter. Nogle advarer imidlertid om at det at vende tilbage til vinterens mørke efter en solskinsferie kan gøre én endnu mere deprimeret.

Den ernæring man får, har også betydning. Eftersom sollys hjælper kroppen med at danne D-vitamin, kan mangel på sollys medføre at man får for lidt D-vitamin. Af den grund anbefaler nogle at man om vinteren spiser en mere D-vitaminrig kost, for eksempel fisk, lever og mælkeprodukter.

De samme faktorer som er årsag til den mørke vinter, er også med til at give masser af lys. I sit kredsløb om solen vender jorden lidt efter lidt sin kolde top mod solen igen, og gradvis begynder sollyset atter at dominere i dagtimerne. Så kommer den arktiske sommer, en årstid hvor man kan glæde sig over at der er sollys midt om natten.

[Tekstcitat på side 27]

En stor del af dagen kan beskrives med ét ord, „tusmørke“

[Illustration på side 26]

Middagstid (kl. 12) i den arktiske vinterperiode

[Kildeangivelse]

Dr. Hinrich Bäsemann/​Naturfoto-​Online

[Illustration på side 26]

For mange kan mangelen på direkte sollys virke deprimerende