Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Masseunderholdning i det første århundrede

Masseunderholdning i det første århundrede

Masseunderholdning i det første århundrede

Som følge af optøjer mellem rivaliserende sportsfans fra to nabobyer i det sydlige Italien blev utallige folk kvæstet og mange dræbt, deriblandt børn. Den tragiske hændelse førte til at myndighederne beordrede amfiteatret lukket i ti år.

IDAG er det ikke usædvanligt at læse om den slags optøjer i aviserne. Men ovennævnte hændelse fandt sted for næsten 2000 år siden i kejser Neros regeringstid. Den romerske historiker Tacitus beskrev urolighederne som fandt sted i Pompejis amfiteater under en gladiatorkamp, da det kom til et sammenstød mellem indbyggere fra Pompeji og sportsfans fra nabobyen Nuceria.

Underholdning betød meget for folk i det første århundrede. I de vigtigste byer i det romerske rige var der teatre, amfiteatre og cirkusser. Ifølge Atlas of the Roman World „indbefattede legene vanvittige farer og spænding . . . [og] organiseret blodsudgydelse“. Vognstyrerne bar bestemte farver, og hvert hold repræsenterede en bestemt gruppe i samfundet, enten politisk eller socialt. Tilhængerne af de forskellige grupper blev vilde af begejstring når deres favorithold kom ind på scenen. Vognstyrerne blev så populære at folk udsmykkede deres hjem med portrætter af dem, og vognstyrerne tjente masser af penge.

I byerne blev der også afholdt blodige gladiatorkampe og kampe mellem mænd og dyr, til tider uden at mændene bar våben. Historikeren Will Durant siger: „Dødsdømte fanger blev nogle gange iklædt dyreskind så de lignede dyr og blev smidt for vilde dyr som man havde udsultet til lejligheden; en sådan død var ufattelig pinefuld.“

Folk der fandt den slags underholdning fornøjelig, var i sandhed „mentalt formørkede“ og havde „mistet al moralsk sans“. (Efeserne 4:17-19) I det andet århundrede skrev Tertullian: „Vores [de kristnes] mund, øje og øre har intet at gøre med cirkussets tåbeligheder, med teatrets skamløshed, med arenaens vildskab.“ I dag undgår sande kristne også at lade sig udsætte for voldelig underholdning, hvad enten det er gennem litteratur, fjernsyn eller computerspil, for de ved at Jehova hader „den der elsker vold“. — Salme 11:5.

[Illustration på side 30]

Mosaik af en sejrende vognstyrer

[Illustration på side 30]

Kalkmaleri af en mand der kæmper med en løvinde

[Illustration på side 30]

Et romersk teater fra det første århundrede

[Kildeangivelse]

Ciudad de Mérida

[Kildeangivelser på side 30]

Øverst og nederst til venstre: Museo Nacional de Arte Romano, Mérida