Fjernsynet — „en udspekuleret læremester“

FJERNSYNET kan være et virkningsfuldt middel til undervisning. Vi kan gennem det lære om fremmede lande og om folkeslag vi aldrig har mødt. Vi „rejser“ til tropiske jungler og isdækkede polarområder, op på bjergenes tinder og ned på havenes bund. Vi spejder ind i gådefulde verdener af både atomer og stjerner. Vi kan følge med i hvad der sker her og nu på den anden side af kloden. Vi får indsigt i politik, historie, aktuelle begivenheder og kultur. Fjernsynet fanger øjeblikke med både tragedier og sejre. Det underholder, oplyser og inspirerer.

Mange programmer er dog hverken opbyggende eller lærerige. Den hårdeste kritik kommer nok fra folk der fordømmer mængden af fjernsynsprogrammernes overvældende og malende skildring af vold og sex. En undersøgelse i USA viste for eksempel at næsten to tredjedele af tv-udsendelserne i gennemsnit indeholder seks voldsscener pr. time. Når et ungt menneske bliver voksent, vil han have set tusinder af iscenesatte voldshandlinger og mord. Programmer med et seksuelt indhold forekommer også i stor stil. I to tredjedele af alle tv-udsendelser tales der om sex, og 35 procent af udsendelserne skildrer forskellige former for sex,  også mellem ugifte, og præsenterer dem almindeligvis som naturlige og risikofri. *

Programmer der skildrer sex og vold, er efterspurgte i hele verden. Amerikanske actionfilm, som med tiden bringes i tv, er nemme at sælge til andre lande. De er letforståelige og kræver ikke nødvendigvis godt skuespil eller et gennemtænkt manuskript. De er baseret på slagsmål, drab, special effects og sex for at fastholde seernes opmærksomhed. Hvis de fortsat skal kunne holde publikums interesse fanget, kræver det dog forandringer. Seerne bliver trætte af at se de samme ting igen og igen; det sensationelle bliver almindeligt. I et forsøg på at fastholde seernes interesse går producenterne til yderligheder for at chokere og skabe spænding idet de indarbejder flere voldshandlinger og fremstiller scenerne mere levende, mere sadistiske og mere seksuelt ophidsende.

Debatten om fjernsynets indvirkning på os

Hvordan påvirkes seerne af den konstante dosis af tv-vold og sex? Kritikere giver volden i tv skylden for at folk bliver aggressive og har mindre medfølelse med voldsofre i det virkelige liv. De påstår også at sexskildringerne fremmer udbredelsen af seksuelle udskejelser og nedbryder moralnormerne.

Har tv-kiggeri virkelig denne virkning? Det spørgsmål har været stærkt omdiskuteret i årtier; hundreder af undersøgelser og tusinder af bøger og artikler har beskæftiget sig med emnet. Noget af det vanskeligste  ved debatten er at det er svært at bevise at det ene medfører det andet — for eksempel at den vold børn og unge ser i fjernsynet, er årsag til at de bliver voldelige senere i livet. At det nogle gange kan være svært at bevise at der er en sammenhæng, kan belyses på følgende måde: Forestil dig at du tager et medicinsk præparat for første gang, og inden der er gået et par timer, har du fået udslæt. I en sådan situation er det nemt at konkludere at det er præparatet der har været årsag til din allergiske reaktion. Men nogle gange udvikles allergi gradvis. Når det er tilfældet, kan det være meget vanskeligt at kæde den allergiske reaktion sammen med et specifikt præparat, for allergi kan skyldes mange ting.

På samme måde har det været svært at bevise at den vold der skildres på tv, avler kriminalitet og en samfundsskadelig adfærd. Mange undersøgelse lader formode at der er en sådan sammenhæng. Dertil kommer at nogle kriminelle har sagt at deres indstilling og voldelige adfærd skyldes noget de har set i tv. På den anden side er der meget i tilværelsen der øver indflydelse på folk. Voldelige computerspil, venners og slægtninges sociale værdinormer og de generelle levevilkår kan alt sammen bidrage til en aggressiv adfærd.

Det er derfor ikke overraskende at der findes modstridende synspunkter. En canadisk psykolog skrev: „Det er ikke videnskabeligt bevist at det at være tilskuer til vold avler vold eller gør folk ufølsomme over for den.“ Imidlertid siger American Psychological Association Committee on Media and Society: „Der er ingen som helst tvivl om at det at se vold i større omfang i fjernsynet har den virkning at man bliver mere tilbøjelig til at godkende en aggressiv indstilling og handlemåde.“

Tanker omkring tv

Husk at eksperternes debat drejer sig om hvorvidt de kan bevise at tilskuere til aggressioner selv bliver aggressive. Det er dog kun få der vil påstå at fjernsynet ikke påvirker deres tankegang og adfærd. Tænk over følgende. Blot et enkelt fotografi kan fremkalde vrede, glæde eller tårer hos os. Musik øver også stor følelsesmæssig indflydelse. Selv ord på et stykke papir kan få os til at tænke, føle og handle. Hvor langt mere magtfuldt er det så ikke når levende billeder, musik og talte ord omhyggeligt væves sammen! Det skulle derfor ikke undre os at fjernsynet virker så besnærende. Og så er det let tilgængeligt. Som en skribent siger: „Ikke siden mennesket lærte at nedfælde sine tanker på skrift . . . har en ny teknik til formidling af tanker haft så stor indvirkning på civilisationen.“

Virksomheder bruger hvert år milliarder af dollars på reklamer fordi de ved at man bliver påvirket af det man ser og hører. De ville næppe bruge så mange penge på reklame hvis de blot troede den ville virke; de ved den virker. Den sælger deres produkter. I 2004 brugte The Coca-Cola Company på verdensplan 2,2 milliarder dollars på at avertere deres produkter på tryk og i radio og fjernsyn. Kunne denne investering betale sig? Firmaets fortjeneste beløb sig det år til næsten 22 milliarder dollars. Annoncørerne er klar over at én annonce ikke er nok til at påvirke folk. De satser derfor på den kumulative virkning af mange års indoktrinering.

Hvis 30 sekunders annoncering påvirker vores indstilling og adfærd, kan vi være sikre på at flere timers tv-kiggeri også påvirker os. „Bag den mest dagligdags og ubetydelige underholdning opererer mediet som en udspekuleret læremester,“ siger forfatteren af bogen Television — An International History. Og i bogen A Pictorial History of Television siges der: „Fjernsynet ændrer den måde vi tænker på.“ Spørgsmålet vi må stille os selv, er dette: ’Påvirker det jeg ser, min tankegang på en måde jeg ønsker?’

Spørgsmålet har særlig betydning for dem der tjener Gud. Meget af det der vises på tv, er i direkte modstrid med Bibelens ophøjede principper og høje moralnormer. Livsformer og handlinger som Skrifterne fordømmer, præsenteres som acceptable, normale og ligefrem trendy. Samtidig er det ofte sådan at kristne værdinormer og de der praktiserer dem, ignoreres, latterliggøres eller udsættes for spot i tv. En skribent skrev beklagende: „Det er ikke nok for  de afvigende at blive betragtet som normale. De vil også have at de normale skal betragtes som afvigende.“ Alt for hyppigt kalder ’den udspekulerede læremester’ „ondt for godt og godt for ondt“. — Esajas 5:20.

Vi må være forsigtige med hvad vi ser, for det vil påvirke vores tankegang. Bibelen siger: „Den der vandrer med de vise bliver vís, men den der omgås tåber går det dårligt.“ (Ordsprogene 13:20) Bibelkommentatoren Adam Clarke siger i en kommentar: „At vandre med en person vil sige at man nærer kærlighed til og føler sig nært knyttet til den pågældende; og man vil uvægerligt efterligne dem man elsker. Man siger jo: ’Sig mig hvem du omgås, og jeg skal sige dig hvem du er.’ Lad mig vide hvilket selskab du holder dig, og jeg skal nemt gætte din moralske karakter.“ Som vi har set, tilbringer de fleste en hel del tid i selskab med fiktive eller virkelige personer der optræder på skærmen, og som langtfra er vise; personer som en retskaffen kristen aldrig ville drømme om at invitere ind i sit hjem i andre sammenhænge.

Hvis din læge gav dig en recept på et kraftigt virkende lægemiddel, ville du sikkert omhyggeligt studere hvilke fordele og risici der er forbundet med det. Hvis du tager en forkert medicin — eller tager for meget selv af den rigtige medicin — kan det skade dit helbred. Det samme gælder det at se tv. Det er derfor klogt at tænke alvorligt over hvad man ser.

Den inspirerede apostel Paulus tilskyndede kristne til at have det i tanke der er sandt, af alvorlig betydning, retfærdigt, rent, værd at holde af, hvad der tales godt om og er dydigt og rosværdigt. (Filipperne 4:6-8) Du vil finde stor glæde ved at følge dette råd.

[Fodnote]

[Tekstcitat på side 5]

„Fjernsynet er en opfindelse der gør det muligt at blive underholdt i sin egen stue af personer man aldrig ville drømme om at invitere ind i sit hjem.“ — David Frost, britisk journalist

[Illustration på side 5]

HVAD MED DEN SEX OG VOLD DER BESKRIVES I BIBELEN?

Hvad er forskellen på at se vold og sex i tv og at læse Bibelens beretninger om disse ting? Når Bibelen taler om sex og vold er det for at belære, ikke for at underholde. (Romerne 15:4) Guds ord beretter om historiske kendsgerninger. Det hjælper os til at forstå Guds syn på tingene og at lære af andres fejltrin.

I de fleste lande hvor der bliver vist reklameindslag i film og tv-serier, skildres sex og vold ikke for belæringens, men for pengenes skyld. Annoncørerne ønsker at tiltrække så mange som muligt, og sex og vold holder seerne naglet til skærmen. Resultatet: De ser reklameindslaget og køber produktet. Nyhedsformidlere hylder princippet: „Blod sælger bedst.“ Enkelt sagt bliver makabre indslag om kriminalitet, ulykker og krig prioriteret højere end nyhedsstof der er mindre fængslende.

Selvom Bibelen beskriver voldelige handlinger, tilskynder den folk til at leve fredeligt — ikke til at søge hævn, men til at løse problemerne i fredsommelighed. Den fremmer konsekvent en høj seksualmoral. Det er ikke det budskab der formidles i mange af de programmer der vises i fjernsynet. — Esajas 2:2-4; 1 Korinther 13:4-8; Efeserne 4:32.

[Ramme/illustration på side 7]

FJERNSYN OG UNGE

„På baggrund af de stadig større mængder af vidnesbyrd som undersøgelser gennem adskillige årtier har tilvejebragt, konkluderer videnskaben og diverse sundhedsorganisationer næsten enstemmigt at der er stor risiko for at børn tager skade af at se vold.“ — The Henry J. Kaiser Family Foundation.

„[Vi er enige med] American Academy of Pediatrics om at ’børn på to år og derunder slet ikke burde se fjernsyn’. Hjernen hos børn i denne alder undergår en kolossal udvikling, og de har behov for aktiv leg og gensidig påvirkning ved personlig kontakt med andre for at fremme deres udviklingsmæssige, fysiske og sociale færdigheder.“ — The National Institute on Media and the Family.

[Illustration på side 6, 7]

Påvirker det jeg ser, min tankegang på en måde jeg ønsker?