Kan vi undgå at ældes?
Kan vi undgå at ældes?
„Halvfjerds år er alt hvad vi har — firs år hvis vi er stærke; ... livet er snart forbi, og vi er borte.“ — SALME 90:10, TODAY’S ENGLISH VERSION.
TÆNK hvis man altid var i sin bedste alder og aldrig skulle døje med et dårligt helbred og svækkede åndsevner. Det er jo en skøn tanke, men lyder det lidt for fantastisk i dine ører? Så tænk engang over denne besynderlige kendsgerning: Nogle papegøjearter kan blive hundrede år gamle, men mus lever sjældent mere end tre år. Denne forskel har fået nogle biologer til at konkludere at aldring må have en årsag, og at der i så fald måske findes et middel mod at ældes.
Medicinalfirmaer har investeret mange penge i en søgen efter et sådant middel der kan forhale aldringsprocessen. Desuden har spørgsmålet fået personlig betydning for dem der er født efter den anden verdenskrig, og som er ved at nærme sig 60-årsalderen.
Aldringsforskning er også blevet et område der prioriteres højt blandt arvelighedsforskere, molekylærbiologer, zoologer og gerontologer. Steven Austad skriver i sin bog Why We Age: „Man mærker en behersket, men tydelig begejstring når gerontologer mødes. Vi er tæt på at forstå de grundlæggende aldringsprocesser.“
Der er mange forestillinger om hvorfor vi ældes. En opfattelse går ud på at aldring skyldes slitage; en anden at vi er programmeret til at ældes. Ifølge andre er svaret på spørgsmålet en kombination af begge teorier. Hvor fuldstændig en forståelse har man af aldringsprocessen? Er der grund til at vente at man finder et middel mod aldring?
[Oversigt/illustrationer på side 2, 3]
(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)
OMTRENTLIGE LIVSLÆNGDE
Bi
90 dage
↓
Mus
3 år
↓
Hund
15 år
↓
Abe
30 år
↓
Alligator
50 år
↓
Elefant
70 år
↓
Menneske
80 år
↓
Papegøje
100 år
↓
Kæmpeskildpadde
150 år
↓
Mammuttræ (Kæmpefyr)
3000 år
↓
Børstekoglefyr
4700 år
[Illustration på side 3]
Nogle papegøjer lever 100 år, men mennesker lever kun cirka 80 år. Forskere spørger: „Hvad er årsagen til at vi ældes?“