Havets forbløffende „støvsugere“

AF VÅGN OP!-SKRIBENT I FIJI

De „snegler sig af sted på havbunden eller slubrer i sig af den fede organiske mudder på deres vej. De er overalt — fra tidevandszonen til de dybeste oceangrave. Som en miniatureflok af gnuer lunter de rundt på havbundens udstrakte sletter og æder den næringsrige organiske sne der er dalet ned fra oven.“ — Philip Lambert, kurator på Royal British Columbia Museum.

DU FINDER det måske overraskende at nogen kan bruge så poetiske ord om den simple søpølse — en skabning der er blevet kaldt „en slags hovedløs gummiagtig pølse“. Er søpølser i virkeligheden mere komplekse end man umiddelbart skulle tro?

Yderst produktive

Søpølser siges at være i familie med søstjerner og søpindsvin. De kan minde om nøgensnegle, havsnegle uden sneglehus, men er i virkeligheden meget anderledes. Indtil nu har man identificeret over 1100 søpølsearter, og af disse er mange — også de spiselige arter — uanselige af udseende. Men andre arter har spændende og farverige detaljer. En del søpølser har vækster på huden som får dem til at ligne agurker med vorter.

Nogle søpølser er meget små, mens andre kan blive op til 5 meter lange. De fleste er dog mellem 10 og 30 centimeter lange. Man anslår at søpølser udgør over 90 procent af det antal organismer der lever på en havdybde af 8000 meter, og det gør dem til den mest fremherskende organisme i visse dybhavsgrave. Skønt de fleste søpølser lever på havbunden, kan enkelte dybhavsarter svømme.

I alle verdens have kan man finde søpølser der stødt og roligt æder organisk mudder. Som et hold støvsugere renser de mudder og dynd på havbunden ved at sluge store mængder bundfald, bortfiltrere organisk materiale og efterlade rent sand bag sig. På en hektar koralrev kan der leve helt op til 5000 søpølser.

Søpølsen lever af mikroskopiske organismer og detritus, der ligger på havbunden eller  passerer forbi med strømmen. Ved hjælp af op til 30 fjerlignende tentakler med specielle nerveender på spidsen føler og griber søpølsen sin føde. Den ’slikker’ hver af sine tentakler med munden efterhånden som den opsamler fødepartikler.

Nogle søpølser fungerer som „værter“ der tager sig af „gæster“. „Gæsterne“ er fisk og andre dyr der lever inde i søpølsen, og som kommer frem om natten når de skal finde føde. Blandt gæsterne er 27 arter snyltefisk af carapidaefamilien. Så snart disse fisk føler sig truet, kan man se hvordan de skynder sig tilbage til deres gemmested i søpølsen. Til tider æder disse fisk forplantnings- og åndedrætsorganerne hos deres ’vært’, men det skader ikke søpølsen, eftersom den er i stand til at gendanne tabt væv.

Opfindsom i nødens stund

Der er gode grunde til at se lidt nærmere på søpølser hvis man får øje på dem i havet. Men pas på! Hvis de føler sig truet, har disse ’havstøvsugere’ en lang række afledende tricks klar. Nogle affyrer for eksempel klæbrige tråde der kan indvikle eller distrahere et rovdyr. Det klæbrige materiale hærder så hurtigt at et menneske der bliver ramt af dem, ikke har andet valg end at barbere alt hår af der har været i kontakt med de klistrede tråde.

 Visse søpølser producerer et giftstof der virker dræbende på mange slags fisk. På mennesker kan det skade øjnene og forårsage hududslæt, men er tilsyneladende ikke farligere end det. I mange år har man brugt dette stof til at forgive, dræbe eller bedøve fisk for at fange dem som føde. Og stoffet er også effektivt til at holde hajer på afstand. Gennem forskning har man fundet at toksin der produceres af søpølser, muligvis kan udvikles som lægemiddel til brug i behandling af kræft og infektioner. Folk der praktiserer alternative behandlingsformer, bruger forskellige udtræk fra søpølser i behandling af gigt, til gendannelse af brusk og til sænkning af blodtryk. Man fremstiller også vitamin- og mineraltilskud af søpølser.

Men søpølsen har mere i baghånden når den virkelig føler sig truet, en reaktion der giver udtrykket ’selvforsvar’ en helt ny mening. Hvis man prøver at flytte en søpølse, lader den simpelt hen kropsvæggen revne og skyder sine indvolde ud. Chokeret over den voldsomme reaktion spekulerer man uvilkårligt på hvad man dog har gjort som forårsagede at det stakkels dyr fik så grufuld en død. Men der er ingen grund til panik. Efter al sandsynlighed har man ikke dræbt søpølsen. Man har derimod været vidne til en usædvanlig forsvarsmekanisme. Det robuste dyr vil i løbet af nogle uger gendanne nye indre organer.

Stadig efterspurgt

Det ældgamle erhverv med at fiske efter søpølser trives stadig i bedste velgående, og man fisker både i tempererede og tropiske have. Nogle dykkere risikerer ligefrem liv og lemmer for at få en større fangst. De fleste søpølser går til Kina og andre steder i Østen — sådan har det været i mange århundreder. Produktionen af tørrede søpølser indbefatter at de bliver kogt i saltvand, renset, røget og tørret i solen, hvorefter de er klar til salg. Nu om dage kan man også købe frosne søpølser.

Kunne du tænke dig at tilberede søpølse? Selvom dyret kaldes en pølse, vil du nok ikke servere den som pålæg på frokostbordet. Når man koger en søpølse, bliver den geleagtig og næsten gennemsigtig. Den bruges også til at jævne supper og give dem smag. I Fiji tilbereder man søpølser med kokosmælk på ægte sydhavsø-manér. Det giver en dejlig fiskeagtig smag og gør dem lidt seje.

Men disse uanselige og hårdtarbejdende dyr er bestemt ikke kun til at spise. Vi har grund til at være taknemmelige for søpølsernes utrættelige rengøringsarbejde, der er med til at holde havene sunde. Søpølser, disse forunderlige ’havstøvsugere’, aflægger i høj grad et tavst vidnesbyrd om Skaberen. — Salme 104:24, 25.

 [Ramme/illustrationer på side 24]

Søpølsens særpræg

▪ Søpølsens åndedrætssystem er meget forskelligt fra hvad vi ville betegne som normalt. Dyret trækker vand ind gennem gattet og absorberer ilt gennem væggene på to forgrenede vandlunger. Visse dybhavssøpølser bruger hele deres kropsoverflade til opsamling af ilt. Nogle ånder endog gennem huden på fødderne.

▪ Søpølser har små kalkplader spredt i huden i stedet for knogler, og det er med til at give mange af dem deres særprægede pølsefacon. Når man betragter disse kalkplader gennem et elektronmikroskop, kan man se at de har mange fascinerende former. De kan være formet som hjul, ankre eller kroge. Det er dem der gør søpølsens hud læderagtig. Disse komplekse, bittesmå krystaller af calciumkarbonat varierer fra art til art og er derfor vigtige for identifikation.

▪ Søpølser bevæger sig ved hjælp af hydraulik. Ved hjælp af et vandkanalsystem styres i hundredvis af hule sugefødder så de bevæger sig synkront. Ved udvidelse og sammentrækning af forskellige kamre presses vand ind i fødderne så de svulmer op i en bestemt rækkefølge, og derved opnås den ønskede bevægelse.

▪ Forplantning sker normalt ved at æg befrugtes i vandet, hvorefter de små fritsvømmende embryoer slår sig ned på havbunden. Men nogle søpølser benytter en mere dramatisk metode til formering. De river bogstaveligt talt sig selv midt over idet de deler sig på tværs i to dele. Forbløffende nok regenereres de dele af deres krop som nu mangler. Denne form for ukønnet forplantning kræver en enorm reorganisering af væv i hver af de iturevne kropsdele.

[Kildeangivelser]

Øverst til nederst: Tilladelse af Bruce Carlson, Georgia Aquarium; med tilladelse af UC Museum of Paleontology, www.ucmp.berkeley.edu; © Houseman/BIODIDAC; Ocean Sky Diving, Hong Kong

[Illustration på side 23]

En søpølse udspyr klæbrige tråde for at forsvare sig

[Illustration på side 23]

Parastichopus parvimensis ▸

[Illustration på side 23]

En søpølse med en tentakel i munden

[Illustrationer på side 25]

Søpølse med kokosmælk er en velkendt ret på Sydhavsøerne

[Kildeangivelse på side 22]

http://www.JohnHarveyPhoto.com

[Kildeangivelser på side 23]

Indsat billede, øverst: © David Wrobel/Visuals Unlimited; baggrund: © Phillip Colla/SeaPics.com; nederst til venstre: © Doug Perrine/SeaPics.com