Fængslede, men frie!

AF VÅGN OP!-​SKRIBENT I MEXICO

OMTRENT halvfems kilometer fra Mexicos midtvestlige kyst ligger øgruppen Islas Marías. * En af disse stillehavsøer, María Madre, har siden 1905 været en mexicansk straffekoloni. Engang var det en frygtet straf at blive forvist dertil, men i dag anmoder nogle fanger der har vist en god opførsel, ligefrem om at få lov til at komme dertil!

Det er der gode grunde til. Nogle af fangerne har nemlig lov til at have deres familie boende hos sig; og fangerne sidder ikke i celler med tremmer for, men bor i små huse. På straffekolonien er der mange af de offentlige goder som man finder i enhver anden mindre by. Telefon, telegraf, post og fjernsyn bidrager alle til at fangerne har kontakt til omverdenen. Det er også muligt for børnene at gå i skole på øen, men når de kommer i de højere klasser, må de tage tilbage til fastlandet. Selv om der er skarp kontrol med adgangen til øerne, kommer der hver uge et militærskib med forsyninger og besøgende.

Hvad med rehabilitering? Fangerne — der kalder sig colonos, eller bosættere — er forpligtede til at have fast arbejde et par timer hver dag. Det gør det lettere for dem at omstille sig til verden udenfor på et senere tidspunkt, og det er også med til at betale deres forplejning. Derudover har en colono lov til på eget initiativ at dyrke et stykke jord, fremstille kunsthåndværk eller lignende for at tjene lidt ekstra. Det betyder dog ikke at der ingen disciplin er. Hver morgen skal fangerne møde til appel, og der er udgangsforbud efter klokken 21.

Åndelig frihed på øen

I 1985 bad en colono hvis familie var Jehovas Vidner, om at få åndelig hjælp, og et bibelstudium blev påbegyndt gennem brevskrivning. Med tiden blev der dannet en gruppe af bibelstuderende, og de begyndte at afholde kristne møder. Efter at have fået tilladelse fra myndighederne begyndte Jehovas Vidner regelmæssigt at besøge øen — en tur der fra Mazatlán, som ligger på fastlandet, tager 13 timer og foregår om natten. I løbet af årene er omkring 40 fanger blevet døbt efter at have lært sandheden fra Guds ord at kende og er blevet løsladt efter endt afsoning af deres straf. Ved udarbejdelsen af denne artikel var der 6 døbte forkyndere  på øen, og der var i gennemsnit 25 til stede ved de kristne møder.

Myndighederne beundrer de anstrengelser Jehovas Vidner gør sig, og de fanger som bliver Jehovas Vidner, respekteres af alle. Vicedirektøren for straffekolonien sagde for nylig til et Jehovas Vidne som var på besøg: „Hvor er det godt at I er fælles med os om at sørge for fangernes fysiske og moralske velfærd, at I bekymrer jer om dem! I har vores fulde støtte.“ Han tilbød endog at reparere den bygning som brødrene har fået lov til at mødes i.

Et døbt Jehovas Vidne — en fange gennem ti år — sagde: „Når brødrene som kommer på besøg, spørger om jeg gerne vil væk herfra, svarer jeg dem at jeg gerne vil fortsætte med at tjene her; jeg betragter det som mit tildelte distrikt, for her er et stort behov. Men selvfølgelig kunne jeg godt tænke mig at komme til stævner og nyde det kristne fællesskab.“ Han forventes at blive løsladt til næste år på grund af god opførsel.

Straffesystemet på Islas Marías har tilsyneladende haft en vis succes med at rehabilitere fanger. Men budskabet om Riget har ført til sand åndelig frihed og ægte rehabilitering, til „frigivelse for fanger“ og til at ’øjnene er blevet åbnet helt for de fængslede’. — Lukas 4:18; Esajas 61:1.

[Fodnote]

[Ramme/illustrationer på side 21]

Fra stofmisbruger til kristen ældste

Guillermo blev fængslet for både at sælge og tage stoffer. Efter at han blev sendt til Islas Marías, fortsatte han med at tage stoffer. Men han lagde mærke til at nogle af de fanger som afsonede lange straffe, for eksempel på grund af handel med stoffer, nu var velsoignerede, glade og eksemplariske. Da han fandt ud af at de studerede Bibelen med Jehovas Vidner, tog han imod en invitation til at overvære deres møder. Der blev senere påbegyndt et regelmæssigt bibelstudium med ham.

Guillermo gjorde store forandringer i sit liv og blev kort tid efter løsladt. Han søgte straks efter Jehovas Vidner så han kunne fortsætte sit bibelstudium. I dag er han ældste i den kristne menighed, og 17 medlemmer af hans familie er nu Jehovas Vidner. Han siger: „Det er en stor forret at kende Jehova og at have lagt alle de dårlige vaner bag sig. Mange af mine tidligere venner er døde som følge af stofmisbrug. Stofferne har påvirket min hjerne så jeg har svært ved at huske det jeg lærer. Men den studiemetode som Jehovas Vidner bruger, har haft en positiv indvirkning på min intellektuelle formåen. Lægerne var forbløffede, for de troede aldrig at jeg ville få det bedre. Sandheden fra Bibelen har betydet utrolig meget for mig og min familie. Førhen viste vi aldrig hinanden kærlighed, men nu er vi forenede.“

[Kort på side 20]

(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)

Mazatlán

Islas Marías

María Madre

[Illustration på side 20]

„Colonos“ og deres familier overværer møderne i rigssalen på María Madre