Fra vore læsere
Fra vore læsere
Skatter Jeg har i de seneste uger forsket i emnet skatter. Jeg tumlede med spørgsmål som for eksempel: Hvornår begyndte man at opkræve skatter? Jeg var godt i gang med at undersøge det da min kone modtog et eksemplar af Vågn op! for 8. december 2003 med tema-artiklerne „Synes du skatterne er for høje?“ Til min overraskelse behandlede de nogle af de spørgsmål jeg gerne ville have svar på.
S.Y., Tadsjikistan
Blodtransfusion Jeg er læge og heltidsforkynder. Jeg er derfor meget glad for at I bragte Yasushi Aizawas beretning „Jeg antog Guds syn på blodet“. (8. december 2003) Hans erfaring svarer meget godt til min, for jeg måtte også sætte lægegerningen på andenpladsen i mit liv. Måske møder jeg broder Aizawa i Guds nye verden, hvor vi begge vil være arbejdsløse. Til den tid er der ikke brug for læger!
A.S., Ecuador
I oktober 2002 fik vores yngste datter stillet diagnosen kræft. Behandlingen var vanskelig, for den indbefattede to operationer, kemoterapi og strålebehandling. Gennem hele forløbet gjorde vi alt for at adlyde Bibelens påbud om at afholde sig fra blod. Det var ikke let, for i Litauen bliver der ordineret blod til praktisk taget alle børn der får kemoterapi. Artiklen „Jeg antog Guds syn på blodet“ gav os styrke til at holde fast ved Jehovas normer. Vores datters kræftsygdom er nu på retur.
M. og S.D., Litauen
Søskendejalousi Jeg vil gerne udtrykke min oprigtige tak for artiklen „Unge spørger: Hvordan kan jeg undgå at stå i skyggen af mine søskende?“ (22. november 2003) Jeg er 16 år, og jeg synes at min storesøster får al opmærksomheden. Jeg er selvfølgelig klar over at Jehova lægger mærke til mig, men nogle gange føler jeg mig alligevel ensom. Artiklen beskrev præcis hvordan jeg har det. Og fordi den var så venligt skrevet, fik jeg tårer i øjnene da jeg læste den. Mange tak for de gode råd. Nu har jeg det meget bedre.
M.O., Japan
Jeg genkender alle de følelser de unge der er citeret i artiklen, gav udtryk for. Lige så længe jeg kan huske, er min storesøster blevet betragtet som et godt eksempel. Så jeg ved hvordan det er altid at blive sammenlignet med en anden i familien. Det I nævnte om at man skulle finde noget man selv er god til, var „som guldæbler i ornamenter af sølv“ — ord der kom lige i rette tid. — Ordsprogene 25:11.
S.T., USA
Jeg har en storesøster og en lillebror. De er bedre end mig til de fleste ting. Derfor har jeg taget jeres råd til mig og er begyndt at lære spansk og at gå mere ud i tjenesten. Jeg kan godt lide at lære noget — og nu bliver der også lagt mærke til mig.
H.B., USA
Universets skæbne? I artiklen „Videnskaben var min religion“ (22. september 2003) virker det som om Kenneth Tanaka ikke er bekendt med at forskerne mener at universet vil blive ved med at udvide sig.
R.G., USA
„Vågn op!“ svarer: Kosmologer ser ikke ens på dette. Nogle fastholder for eksempel det synspunkt at udvidelsesprocessen på et tidspunkt vil aftage i hastighed og stoppe helt, hvorefter universet vil blive mindre og mindre og til sidst kollapse. Kenneth Tanakas beretning henledte opmærksomheden på begge hypoteser uden at støtte hverken den ene eller den anden. Formålet med hans beretning var at fortælle hvordan han søgte efter meningen med livet fordi videnskaben ikke er i stand til at give svar på alle spørgsmål.