Flittig som en krainerbi

AF VÅGN OP!-​SKRIBENT I SLOVENIEN

BIER er kendt for at være arbejdsomme. Men én slags skiller sig særligt ud i den henseende — krainerbien. * Denne honningbi har fået sit navn efter området Kranjska (på tysk Krain), der i dag ligger i det vestlige Slovenien. Oprindelig fandtes denne bi kun på Balkanhalvøen og så langt nordpå som i Karpaterne. Men i dag er krainerbiernes popularitet blandt biavlere — sammen med bierne selv — blevet spredt til hele verden.

Hvad har gjort krainerbien så populær? Ud over at den giver masser af kvalitetshonning og er modstandsdygtig over for sygdomme og koldt vejr, er den fredelig og omgængelig. Den er dog tilbøjelig til at sværme — noget der kan gøre det vanskeligt at bruge den til biavl i større stil — men denne tendens er blevet reduceret gennem forædling. Hvad er det da ved krainerbierne der har givet dem ry for at være mere flittige end andre bier? Blandt andet at de tager af sted fra bistadet tidligere om morgenen. Det giver dem mere tid til at bringe nektar hjem til deres produktion af honning, og de kan hente nektaren fra områder der ligger længere væk.

„Et folk af biavlere“

Biavl har en lang og spændende historie i Slovenien. Janez Gregori, en slovensk biolog, går så vidt som til at kalde sine landsmænd „et folk af biavlere“. Og slovenerne har faktisk været kendt som biavlseksperter helt fra det ottende århundrede. Fra da af og op til 1800-tallet var deres bistader lavet af hule træstammer. Disse stader  var i nogle regioner i Slovenien kendt som korita (trug). Da man omkring det 15. århundrede havde fået savværker, begyndte de gamle ’trugstader’ at blive afløst af bistader bygget af brædder. Disse blev i spøg kaldt truge (kister) på grund af deres aflange form.

Den store efterspørgsel efter honning og bivoks gjorde biavl til så vigtig en indtægtskilde at det tiltrak sig opmærksomheden hos landets herskere. Herefter fik kun særligt begunstigede personer bevilling til at drive biavl. Det er ikke så mærkeligt at man viste dette erhverv interesse på så højt et plan. Bivoks var nemlig nødvendigt til fremstilling af vokslys, som især blev brugt i kirker og klostre, og honning var på det tidspunkt det eneste sødemiddel der fandtes. I 1500-tallet, efter at boghveden var blevet indført som afgrøde og havde givet bierne en ny næringskilde om efteråret, nåede honningproduktionen nye højder. Inden længe eksporterede Kranjska store mængder honning og bivoks. Valvasor, en lærd mand fra Kranjska der levede i det 17. århundrede, har sagt at man i midten af 1600-tallet fra Kranjska årligt eksporterede mange hundrede tons honning alene til området omkring Salzburg i Østrig.

Krainerbiens berømmelse spredes

Gennem årene har Kranjska bidraget væsentligt til den kunst og videnskab som biavl er. Så tidligt som i 1770 blev Anton Janša fra det nordlige Kranjska som den første udnævnt af kejserinde Maria Theresia til lærer i biavl på den nyoprettede skole for biavlere i Wien. I slutningen af 1800-tallet fandt forskere ud af at Kranjskas hårdføre bier på mange områder opfyldte biavleres behov. Det var også i denne periode at krainerbien fik sit navn og begyndte at blive spredt til andre dele af verden. l begyndelsen af det 20. århundrede eksporterede Kranjska „hele vogntog af bistader“, hvert stade med sin familie af krainerbier.

I samme periode fik det traditionelle bistade lavet af brædder navnet kranjič, eller „krainerbistade“. Det der især gør kranjič interessant, er den form for kunst det engang var dekoreret med. (Se „Bistademalerier“ på side 24). I Slovenien er der i dag mere end 7000 biavlere, som har over 160.000 bistader tilsammen. I byen Radovljica er der endda et særligt museum om biavlens historie i Slovenien.

Et populært symbol

Slovenerne har længe betragtet bien som et symbol på arbejdsomhed og praktisk visdom. Den første videnskabelige forening i det der i dag kaldes Slovenien, blev oprettet i 1693 under navnet „De arbejdsommes forening“, og den lod bien indgå i sit logo. Foreningens medlemmer kaldte sig endda apes, som betyder „bier“ på latin. Slovenerne betragter desuden bien som symbol på velstand. Den har derfor også fundet vej ind i finansverdenen — man ser den afbildet på omslaget af bankbøger og på bagsiden af visse slovenske mønter.

Slovenerne identificerer sig med bien på grund af deres eget ry for at være et hårdtarbejdende folk. Et slovensk ordsprog lyder: „Se på bierne, og gør som dem.“ Så hver gang du ser en flittig bi, eller du spiser honning — det søde resultat af biens møje — vil det måske minde dig om de hårdtarbejdende krainerbier.

[Fodnote]

 [Ramme/illustrationer på side 24]

Bistademalerier

I en typisk slovensk bigård er staderne ordnet som en stor, aflang kommode med skuffer hvor skuffernes korte side vender udad. Fra begyndelsen af 1700-tallet og frem til 1900-tallet var det meget udbredt at lave oliemalerier på forsiden af bistaderne. Der findes stadig over 3000 bistader med denne særlige form for dekorationer, og det er kun en brøkdel af de mange bistader der er blevet bygget og dekoreret gennem årene.

Motiverne på bistaderne er hovedsagelig religiøse, med afbildninger af „helgener“ og bibelske beretninger. Men der er også billeder af dyr, af mennesker der er i gang med deres arbejde, og mange andre fantasifulde og sjove scenerier. Nogle billeder skildrer familieforhold. Man kan for eksempel se to dæmoner som bruger en slibesten til at skærpe en sladderagtig kvindes tunge, og en kone der slæber sin mand hjem fra kroen.

Bistademalerierne er blevet hyldet som „perler i Sloveniens kulturarv“, som „et primitivt opslagsværk om livsvisdom“ og som den „måske mest ægte slovenske kunst“. Malerierne skulle dog også tjene et praktisk formål. Med flere stader på samme sted kunne en bi begå den fatale fejl at flyve ind i et forkert bistade og dér blive dræbt som en ubuden gæst. Biavlerne mente at de farverige motiver på forsiden af staderne, der alle var forskellige, hjalp bierne til at finde deres eget stade.

[Illustrationer]

„Adam og Eva“

„Josef bliver solgt til Ægypten“

„Jesus ankommer til Jerusalem“

En typisk bigård med traditionelt malede forsider

[Kildeangivelse]

Fotografier fra bigårde: Z dovoljenjem upravitelja rojstne hiše pisatelja Josipa Jurčiča

[Kort på side 21]

(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)

ØSTRIG

ITALIEN

SLOVENIEN

Kranjska

KROATIEN

ADRIATERHAVET

[Kildeangivelse]

Kort: Mountain High Maps® Copyright © 1997 Digital Wisdom, Inc.

[Illustration på side 22]

Slovensk mønt med afbildning af Kranjskas berømte bi

 [Illustration på side 23]

Krainerbien er kendt for at være fredelig og omgængelig

[Illustration på side 23]

Larver

[Illustration på side 23]

Dronningebien omgivet af unge arbejderbier

[Kildeangivelse]

Foto: Janez Gregori