Hvorfor gå en tur?

MANGE har tilsyneladende den opfattelse at hvis ikke de kan komme i et motionscenter og bruge en masse tid på fysisk træning, kan de lige så godt glemme alt om at motionere. Men dér tager de fejl. Dr. Russell Pate fra University of South Carolina siger: „Jeg mener at vi som fagfolk må tilslutte os den opfattelse at det er meget tilrådeligt med en lille spadseretur ’rundt om husblokken’ efter maden.“

Er det virkelig så gavnligt at gå? Har gåture en mærkbar positiv virkning på helbredet?

Gåture er god medicin

Den græske læge Hippokrates anså dét at gå for at være „menneskets bedste medicin“. Der findes også et mundheld som lyder: „Jeg har to læger, mit højre ben og mit venstre ben.“ Men er det virkelig så sundt at gå?

Nogle undersøgelser tyder på at de der regelmæssigt går, er mindre tilbøjelige til at blive syge end de der ikke rører sig. Undersøgelserne viser at man ved at gå nedsætter risikoen for hjerneblødning og hjerteproblemer. Man forbedrer kroppens evne til at udnytte insulin og kan derved forebygge diabetes. Man styrker knoglerne og mindsker risikoen for osteoporose. Det giver styrke, smidighed og modstandskraft at gå ture. Det medvirker til at man kan tabe sig eller holde vægten. Desuden har det en god virkning på nattesøvnen og de mentale evner, og det kan endda modvirke depression.

For nogle år siden blev forskere på University of Southern California opmærksomme på at en 15-minutters gåtur er mere effektiv mod angst og anspændthed end et mildt beroligende middel. Når man går, bliver der, ligesom ved anden fysisk aktivitet, frigivet endorfiner — kemiske stoffer der findes i hjernen, og som lindrer smerte og virker afslappende. Det giver en følelse af ro og velvære.

Ifølge den canadiske avis The Medical Post kan selv en afslappet spadseretur være gavnlig for helbredet. En undersøgelse der er blevet offentliggjort i The New England Journal of Medicine, viser at man ved blot at gå én kilometer om dagen kan forlænge sin levetid. Nyere  forskning tyder på at det er næsten lige så gavnligt at motionere ti minutter tre gange om dagen, som at motionere 30 minutter ud i ét stræk. Så måske vil det være en god idé at parkere bilen et stykke fra for eksempel arbejdspladsen og gå resten af vejen. Eller man kunne tage en kort spadseretur i løbet af dagen.

Hvis man tager en rask travetur, har det endnu flere fordele. Dr. Carl Caspersen fra U.S. Centers for Disease Control and Prevention i Atlanta i Georgia siger: „Hvis man fra at være inaktiv begynder at gå en rask tur på en halv times tid flere gange om ugen, kan risikoen for at blive syg nedsættes betydeligt.“ Og fordelen ved denne motionsform er at alle kan være med, næsten uanset alder og helbred. Det kræver heller ikke nogen særlig form for træning eller sportslige færdigheder — kun et par gode sko.

Gå dig en tur!

Tag noget behageligt, løstsiddende tøj på, og sørg for at det består af flere lag så du let kan regulere kropstemperaturen. Vælg et par bløde og bøjelige letvægtssko med god plads til tæerne og med en lav, støddæmpende hæl. De skal være lidt større end dine almindelige sko. Hvis du planlægger at gå mere end en halv time og der ikke er mulighed for at få drikkevand undervejs, vil det måske være klogt at tage en lille flaske vand med. Varm op ved at gå i et let tempo de første fem minutter. Hold ryggen rank, lad knæene og albuerne være let bøjede, og slap af i hænderne.

Når du har varmet lidt op, begynd da at gå i et frisk og naturligt tempo. Sæt hælen ned først, rul frem på foden, og sæt af med tæerne. Lyder det kompliceret? Bare rolig, det er sådan de fleste helt naturligt går. Du skal ikke gå så hurtigt at du bliver for stakåndet til at føre en normal samtale. Hvis du ikke er vant til at gå, bør varigheden, rutens længde og hastigheden øges lidt efter lidt. Når turen er ved at være slut, sænk da tempoet så pulsen igen kommer ned. *

Ved fysisk aktivitet er det helt naturligt at hjertet slår hurtigere og åndedrættet øges. Man vil også svede mere end man plejer. De første dage vil musklerne måske være ømme. Vær opmærksom på kroppens reaktioner. Hvis du føler at du tager for hårdt fat, skal du sætte tempoet ned eller holde en pause. Hvis du ligefrem har smerter i brystkassen, føler at den snører sig sammen, hvis du får voldsom hjertebanken, bliver meget stakåndet, føler dig svimmel eller får kvalme, skal du øjeblikkelig standse og søge hjælp. *

En gåtur er en mild form for motion og kan derfor være at foretrække frem for andre motionsformer som løb og aerobic. Den er ikke så belastende for kroppens led og muskler. Blandt eksperter på området er det ligefrem den mest anbefalede form for motion. Så gå en tur — og få det bedre!

[Fodnoter]

[Ramme på side 27]

NOGLE GODE RÅD FØR DU GÅR

● Gå med rank ryg, løftet hage (så den er parallel med jorden) og blikket rettet fem-seks meter frem

● Hold et moderat tempo. Du skal ikke gå så hurtigt at du bliver for stakåndet til at føre en normal samtale

● Prøv ikke at tage ekstra lange skridt. Hvis du vil øge tempoet, tag da ikke længere, men hurtigere skridt.

● Sving armene frem og tilbage med albuerne tæt ind til kroppen. Undgå at svinge armene fra side til side

● Sæt ikke hele foden i jorden på én gang. Ved hvert skridt skal du lade foden rulle fra hæl til tå og sætte af med tæerne.

● Det er ikke nødvendigt at gå med vægte. De forstyrrer dine naturlige bevægelser og kan belaste ledbånd og sener.