Namaqualands årlige mirakel

AF VÅGN OP!-​SKRIBENT I SYDAFRIKA

Så langt øjet rækker ser man blomster i alle farver ud over den åbne slette, og besøgende er fyldt med begejstring når Namaqualands årlige mirakel udfolder sig lige for øjnene af dem. „Ved første øjekast ligner blomsterne smeltet lava der siver ud af klippesprækker og udfylder hver en afkrog med en lysende orange farve,“ siger en rejsende forundret.

Men hvad gør netop denne forårsblomstring til noget helt enestående? Namaqualand er et vidtstrakt og meget tørt område i det nordvestlige hjørne af Sydafrika. Dette områdes nordlige grænse udgøres af Oranjefloden som ligger bag bjergene mod nord. Namaqualands areal er større end Schweiz (omkring 50.000 kvadratkilometer) og strækker sig cirka 200 kilometer mod syd, lidt over halvvejs til Cape Town. Dagtemperaturen i dette golde landskab når det meste af året helt op på 40° C, mens der om natten bliver meget koldt med temperaturer helt ned til -8° C. Der findes praktisk taget ingen overfladevand, og der er kun en meget begrænset forsyning af saltholdigt grundvand, så Namaqualand kan synes meget ugæstfrit — bortset fra når det årlige mirakel finder sted!

Efter vinterregnen, der varer fra først i august til midten af september, forvandles Namaqualands ellers så golde sletter hvert år til et overdådigt blomsterflor. Orange, gule, lyserøde, hvide, højrøde, blå og lilla blomster springer ud og dækker store områder. Fænomenet står kun på nogle få uger hvert år, så forventningen stiger efterhånden som besøgende fra hele verden forbereder sig på at skulle nyde synet af det overvældende blomsterflor.

Hemmeligheden bag det imponerende skue er den rette mængde regn, efterfulgt af en god portion solskin. Derefter håber alle på at de varme østenvinde vil holde sig væk. Hvis ikke, bliver de sarte kronblade nemlig hurtigt afsvedne og livløse.

Namaqualands betagende blomsterlandskab er også et resultat af en rig frøsætning. Men ikke alle slags blomster viser sig hvert år — nogle åbenbarer først deres pragt under helt bestemte vejrforhold. Mens nogle frø spirer efter blot et år, hviler andre adskillige sæsoner mens de venter på ideelle vækstbetingelser. „Nogle frø er beskyttet af en indbygget sikkerhedsmekanisme som forhindrer dem i at spire for tidligt. I stedet for at begynde at vokse efter et regnskyl mens vejret er varmt,  spirer disse frø først når det både er fugtigt og køligt — de bedste betingelser for at kunne vokse og overleve i disse barske omgivelser,“ forklarer en besøgende.

Hvert år har blomsterpragten sit eget særpræg, afhængigt af regnmængden og de varme vinde. Derfor frembyder visse år et smukkere skue end andre år. Bogen Namaqualand — South African Wild Flower Guide forklarer: „Eftersom de forskellige arter kræver hver deres temperatur for at kunne spire, og eftersom den første regn kan falde når som helst mellem april og juli (måneder med uens temperaturer), er det forskelligt hvilke arter der spirer fra år til år, alt efter hvornår den første regn falder.“

Og her er virkelig en stor variation af blomster — over 4000 arter, hver med deres egen særlige facon, farve og spiring! Nogle steder er der mellem 10 og 20 forskellige blomsterarter inden for et område på kun én kvadratmeter. Det storslåede syn får en kunstners palet til at blegne, og de mest højtravende ord synes utilstrækkelige til at kunne beskrive Namaqualands betagende pragt.

Men kunstnere, digtere og forfattere føler sig alligevel inspireret af disse imponerende blomsterforevisninger. „Det var den store dag hvor hele jorden blev sået til,“ fantaserede den sydafrikanske digter D.J. Opperman. „Da skete det at der gik hul på Vorherres bedste frøpose, og frøene til de allerskønneste blomster dryssede ud.“ Stærkt betaget skrev en anden: „Det så ud som om regnbuen var gledet hen over det tørre ørkenlandskab og havde efterladt farve overalt.“ Endnu en betragtning fra en besøgende lød: „En sådan enestående skønhed giver værdsættelse af Skaberens, Jehovas, overvældende gavmildhed og visdom.“

Det storslåede mirakel som hvert år finder sted i Namaqualand forsikrer os også om at Skaberen kan udnytte lignende biologiske mekanismer til at genoprette paradisiske forhold på hele jorden — til evig glæde for alle hans loyale og taknemmelige tjenere. (Salme 37:10, 11, 29) Til den tid vil man på storslået vis kunne se „ørkenen og det udtørrede land . . . glæde sig, og ørkensletten juble og blomstre som krokusen“. — Esajas 35:1.

[Illustration på side 24, 25]

Blomster pryder det 50.000 kvadratkilometer store område