Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

„Jehova er min trøst“

„Jehova er min trøst“

„Jehova er min trøst“

OVENNÆVNTE ord er en oversættelse af den svenske kong Karl IX’s officielle valgsprog. På latin lyder det: „Iehovah solatium meum.“ Denne konge var blot én i en hel række af svenske monarker fra 1560 til 1697 der med latinske eller hebraiske bogstaver fremhævede Guds navn på mønter, medaljer eller i deres personlige valgsprog. Karl IX indstiftede også Jehovas Kongelige Orden. På sin kroningsdag i 1607 bar han en kæde der blev kaldt Jehovakæden.

Hvorfor fulgte monarkerne en sådan praksis? Forskere mener at det skyldtes påvirkningen fra den tids calvinistiske bevægelse i Europa foruden kongernes store respekt for Bibelen. Som veluddannede herskere i renæssancen var de åbenbart kendt med den latinske gengivelse af Guds personlige navn, Jehova. Nogle af dem var uden tvivl klar over at dette navn forekom tusinder af gange i Bibelens hebraiske grundtekst.

Fra forskellige dele af det 16. og 17. århundredes Europa har man fundet vidnesbyrd om at navnet Jehova forekom på utallige mønter og medaljer samt på offentlige bygninger og kirker. Det er tydeligt at Guds eget udsagn, der er citeret i Anden Mosebog 3:15, var almindeligt anerkendt og respekteret: „Jehova . . . er mit navn for altid.“

[Illustrationer på side 31]

KÆDE OG ORDENSTEGN FOR JEHOVAS KONGELIGE ORDEN, 1606, udført i guld, emalje, bjergkrystal og granater

KONG ERIK XIV 1560-68

KONG KARL IX 1599-1611 (bror til Erik XIV)

KONG GUSTAV II ADOLF 1611-32 (søn af Karl IX)

DRONNING KRISTINA 1644-54 (datter af Gustav II Adolf)

[Kildeangivelser på side 31]

Kæde: Livrustkammaren, Stockholm; mønter: Kungl. Myntkabinettet, Sveriges Ekonomiska Museum