Højesteret indvilliger i at prøve sagen

I DE SENERE ÅR har USA’s højesteret årligt sagt ja til at prøve 80-90 sager ud af mere end 7000 begæringer om anketilladelse — det vil sige lidt over 1 procent.

I maj 2001 sendte Jehovas Vidner deres begæring om anketilladelse til Højesteret med spørgsmålet: „Anses forkyndere der er optaget af den bibelsk begrundede, århundredgamle praksis med at udbrede deres religiøse tro fra dør til dør, ifølge forfatningen for at være i samme kategori som omrejsende sælgere og underlagt det omtalte myndighedskrav om en formel tilladelse til at tale om Bibelen eller tilbyde bibelske publikationer vederlagsfrit?“

Den 15. oktober 2001 blev Watchtowers juridiske afdeling i USA underrettet om at USA’s højesteret havde sagt ja til at  prøve sagen Watchtower Bible and Tract Society of New York, Inc., et al. mod Village of Stratton et al.

Retten begrænsede sin prøvelse af sagen til et specifikt spørgsmål angående ytringsfriheden, nemlig hvorvidt den beskyttelse af ytringsfriheden som forfatningens første tillægsartikel indeholder, omfatter folks ret til at tale med andre uden først at skulle legitimere sig over for en offentlig myndighed.

Nu skulle sagen videre til den mundtlige procedure hvor de ni dommere fra USA’s højesteret ville være til stede. Vidnerne, henholdsvis byen Stratton, ville blive repræsenteret af hver sit hold advokater. Hvilket forløb ville sagen få i dette forum?

[Ramme på side 5]

HVAD ER DEN FØRSTE TILLÆGSARTIKEL?

„TILLÆGSARTIKEL 1 (FASTSÆTTELSE AF EN BESTEMT RELIGION; RELIGIONSFRIHED, YTRINGSFRIHED, PRESSEFRIHED, FORSAMLINGSFRIHED, FRIHED TIL AT ANMODE REGERINGSMAGTEN OM AT RÅDE BOD PÅ KLAGEMÅL) Kongressen må ikke vedtage nogen lov, som fastsætter en bestemt religion, som forbyder den fri religionsudøvelse, eller som beskærer tale- og pressefriheden eller folkets ret til at forsamles fredeligt og til at anmode regeringsmagten om at råde bod på klagemål.“ — USA’s forfatning.

„Den første tillægsartikel er grundlaget for den demokratiske proces i De Forenede Stater. Den første tillægsartikel forbyder kongressen at vedtage love som begrænser ytringsfriheden, pressefriheden, forsamlingsfriheden samt retten til retlig efterprøvelse af klagemål. Mange betragter ytringsfriheden som den vigtigste frihedsrettighed, og som grundlaget for alle andre former for frihed. Den første tillægsartikel forbyder også kongressen at vedtage love som fastsætter en statskirke eller love som begrænser religionsfriheden.“ (The World Book Encyclopedia) I sagen Cantwell mod Connecticut, 310 U.S. 296 (1940), blev der interessant nok truffet en skelsættende afgørelse som berørte Jehovas Vidner. USA’s højesteret afsagde kendelse om at garantierne i den første tillægsartikel ikke kun forbyder „Kongressen“ [Den føderale lovgivende forsamling i USA], men også lokale myndigheder at vedtage love som i strid med forfatningen krænker de rettigheder der er omtalt i den første tillægsartikel.

[Illustrationer på side 5]

Det involverede spørgsmål har betydning for forskellige former for dør til dør-aktivitet

[Kildeangivelse på side 4]

Foto af Franz Jantzen, Collection of the Supreme Court of the United States