Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Den blå fisk er ikke nem at finde

Den blå fisk er ikke nem at finde

Den blå fisk er ikke nem at finde

AF VÅGN OP!-SKRIBENT I KENYA

I APRIL 2001 blev en Latimeria, også kaldt cølacanth * eller den blå fisk, fanget ud for Kenyas kyst. Fisken, som var af hunkøn, vejede 77 kilo og var 1,7 meter lang. Den kendes på sin trelappede halefinne, sin blå farve og hvide pletter.

Engang troede man at Latimeria uddøde i en fjern fortid. Men i 1938 blev en blå fisk fanget ud for den sydafrikanske kyst. Dette fund var en af de mest forbløffende zoologiske opdagelser i det 20. århundrede. Indtil da kendte man den kun fra fossiler. Efter den første fangst har man observeret andre blå fisk nær Mocambique og Madagaskar. Man har også fundet ganske store bestande ved Comorerne.

Hunnerne lægger ikke æg som udklækkes i vand. De er ovovivipare — det vil sige at de producerer æg der befrugtes og udvikler sig i hunnens krop, og som udklækkes lige før eller lige efter at de stødes ud. I den hun som blev fanget sidste år, fandt man 17 sådanne æg, der hver var på størrelse med en tennisbold.

Havdyr som den blå fisk priser Skaberen, Jehova Gud, og giver et storslået indtryk af den mangfoldighed af dyr Han i sin visdom har frembragt. — Salme 148:7.

[Fodnote]

^ par. 3 Navnet cølacanth er afledt af de græske ord koilos (hul) og akantha (torn), som henviser til fiskens hule finnestråler.

[Kildeangivelse på side 23]

Foto og tegninger: Ichthyology Department/NATIONAL MUSEUMS OF KENYA