På skattejagt i ’Perlernes Havn’
På skattejagt i ’Perlernes Havn’
AF VÅGN OP!-SKRIBENT I AUSTRALIEN
BROOME er en by i det nordvestlige Australien. Dens vestgrænse er Det Indiske Ocean, som strækker sig helt til Madagaskars kyst, og mod sydøst ligger den formidable ørken Great Sandy Desert, der når så langt ind i landet at den nærmer sig Australiens hjerte. Cyklonerne hjemsøger ofte denne del af Australien.
Engang kunne man under Broomes tropiske bølger finde østersbanker der var så rige på perler at byen blev kaldt ’Perlernes Havn’. Pirater, slaver og indflydelsesrige perlekøbmænd er en uadskillelig del af Broomes farverige historie.
En kaperkaptajns opdagelse
Selv om hollænderen Dirck Hartog i 1616 foretog en opdagelsesrejse til denne afsidesliggende egn, forblev Australiens vestkyst relativt ukendt indtil 1688. Det var i det år den engelske forfatter, kunstner og kaperkaptajn William Dampier i skibet Cygnet tilfældigvis nåede frem til denne bred. Så snart Dampier var hjemme igen, offentliggjorde han en beskrivelse af sin rejse. Hans tegninger og skildringer satte i den grad englændernes fantasi i sving at den britiske flåde gav ham kommandoen over et skib for at han kunne udforske New Holland, som Australien dengang blev kaldt.
Dampiers ekspedition med krigsskibet Roebuck blev betragtet som en fiasko. Der blev ikke opdaget nyt land, og sørejsen fik en brat ende da det mørnede skib gik fra hinanden og forliste. Dampier overlevede, og blandt de optegnelser han havde foretaget under rejsen, var et notat om at de havde fundet perleøsters.
Prisen for perlemorsknapper
Der skulle gå endnu 160 år inden nogen blev klar over værdien af Dampiers opdagelse. I 1854 begyndte man at ’høste’ perler i det område Dampier havde givet navnet Shark Bay, men udbyttet var begrænset. I mellemtiden opdagede man den gigantiske perleøsters Pinctada maxima i Nichol Bay, ikke så langt fra Shark Bay. Af skallen på denne tallerkenstore østers fik man verdens bedste perlemor — et materiale der var meget efterspurgt fordi man brugte det til fremstilling af knapper.
I 1890’erne blev der hvert år fra Broomes østersbanker sendt perlemor til England til en værdi af omkring 140.000 engelske pund (svarende til over 1,5 millioner kroner). Selv om der tit blev fundet værdifulde perler inden i østersskallen, var disse kostbarheder kun en sidegevinst. Det var selve skallen der skaffede de første perlehandlere størst rigdom — en rigdom der ofte kostede menneskeliv.
Til at begynde med lokkede eller tvang de mægtige perlehandlere aboriginerne til at blive perledykkere, en opgave som de hurtigt blev dygtige til. Men perledykning er farligt, og en del dykkere druknede eller blev dræbt af hajer. Mange dykkere døde også som følge af deres elendige arbejdsbetingelser, og derfor importerede man dykkere fra Malaysia og Java. Da de mindre dybe østersbanker var tømt, nåede man ned til de dybere ved hjælp af den nyligt opfundne dykkerklokke.
„Sodoma og Gomorra“ går fallit
Broomes flåde af perlefiskere bestod efterhånden af over 400 både. Asiaternes, europæernes og aboriginernes kultur udgjorde et ofte lovløst sammensurium. En perlefisker beskriver datidens sociale klima meget rammende: „Broome [var] et velstående, lastefuldt og tolerant samfund, hvor man følte sig smigret over præsternes hyppige hentydninger til Sodoma og Gomorra. De tog det som en passende beskrivelse af de sociale fremskridt snarere end en advarsel om Guds kommende straf.“
Men da Første Verdenskrig begyndte, brød verdensmarkedet for perlemor sammen. Broome gik fallit næsten fra den ene dag til den anden. Mellem de to verdenskrige fik perlemorsindustrien i Broome dog en kort genopblomstring, men kun for at opleve endnu en katastrofe: plasticens opfindelse efter Anden Verdenskrig. Med indførelsen af plasticknapper aftog efterspørgselen efter perlemor mærkbart.
Dyrkning af ’dybets diamanter’
Ved slutningen af Anden Verdenskrig besøgte en australsk delegation perlefarmene ved Ago i Japan. Dér havde Kokichi Mikimoto perfektioneret kunsten at dyrke perler ved at indsætte en hård partikel i perleøsters. Bogen Port of Pearls siger at Mikimoto lod australierne vide at der „kunne dyrkes endnu bedre perler i deres egne varme farvande, i den australske [østers]skal, som var større“. De tog ordene til sig, og hen mod 1970’erne frembragte australske østers nogle af verdens største og mest værdifulde kulturperler.
Perler dyrket i andre dele af verden bliver maksimalt 11 millimeter i diameter, hvorimod South Sea-perler kan måle helt op til 18 millimeter. En enkelt kæde med disse store perler kan koste over 4.300.000 kroner. Det er ikke så underligt at disse kugleformede kostbarheder bliver kaldt dybets diamanter!
[Illustration på side 14, 15]
William Dampier
Perledykker samler perlemuslinger i kystfarvandene nord for Broome
En fagkyndig tager en perle ud af en østers
Et restaureret og sødygtigt eksemplar af perledykkernes sejlskibe
Man kan få perler i mange farvenuancer (foto forstørret)
[Kildeangivelser
William Dampier: Med tilladelse af National Library of Australia - Rex Nan Kivell Collection, NK550; dykker: © C. Bryce - Lochman Transparencies; halsbånd og fagkyndig: Med tilladelse af Department of Fisheries WA, J. Lochman; skib: Med tilladelse af Department of Fisheries WA, C. Young; nærbillede af perler: Med tilladelse af Department of Fisheries WA, R. Rose