„Somme tider tror jeg at jeg drømmer!“
„Somme tider tror jeg at jeg drømmer!“
Lourdes ser ud over byen fra sin lejlighed mens hun holder hånden over sine skælvende læber. Hun er latinamerikaner, og i over 20 år er hun blevet mishandlet af sin voldelige ægtemand, Alfredo. Han forandrede sig heldigvis. Men det er stadig svært for Lourdes at tale om de fysiske og følelsesmæssige smerter hun har måttet udholde.
„Det begyndte allerede to uger efter vores bryllup,“ fortæller Lourdes stille. „Engang slog han to af mine tænder ud. En anden gang dukkede jeg mig så han hamrede knytnæven ind i et klædeskab. Men den måde han tiltalte mig på, gjorde endnu mere ondt. Han kaldte mig ’lede kælling’ og behandlede mig som om jeg var ubegavet. Jeg havde lyst til at flytte fra ham, men hvordan skulle det kunne lade sig gøre med tre børn?“
Alfredo lægger nænsomt armen om Lourdes’ skulder og siger: „Jeg er højt uddannet, så det var ret pinligt for mig da jeg modtog et polititilhold. Jeg prøvede at forandre mig, men inden længe opførte jeg mig på samme måde igen.“
Hvad fik Alfredo til at gøre forandringer? „Den dame der har forretningen henne på hjørnet, er et af Jehovas Vidner,“ forklarer Lourdes, der nu virker mere afslappet. „Hun tilbød at hjælpe mig med at forstå Bibelen. Jeg lærte at Jehova Gud sætter pris på kvinder. Jeg begyndte at komme til Jehovas Vidners møder, selv om det i begyndelsen gjorde Alfredo rasende. Det var en helt ny oplevelse for mig at være sammen med venner henne i rigssalen. Jeg var forbavset over at jeg kunne have min egen tro, udtale mig frit om den og endda undervise andre. Det gik op for mig at jeg har værdi i Guds øjne, og det gjorde mig mere modig.
Så skete der noget som jeg aldrig vil glemme. Alfredo gik stadig til katolsk messe om søndagen. En dag da han igen protesterede imod at jeg kom sammen med Jehovas Vidner, så jeg ham lige i øjnene og sagde roligt, men bestemt: ’Alfredo, jeg har en anden mening end du har.’ Og han slog mig ikke! Kort tid efter blev jeg døbt, og han har ikke slået mig i de fem år der er gået siden.“
Men der skulle ske større forandringer. Alfredo forklarer: „Omkring tre år efter at Lourdes var blevet døbt, inviterede en af mine kolleger som er et af Jehovas Vidner, mig hjem, og han fortalte mig interessante ting fra Bibelen. Uden at sige noget til min kone begyndte jeg at studere Bibelen sammen med ham. Inden længe tog jeg med Lourdes til møderne. Mange af de foredrag jeg hørte, handlede om familielivet, og de gav mig ofte dårlig samvittighed.“
Det gjorde et stort indtryk på Alfredo at se nogle af menighedens mandlige medlemmer feje gulvet efter møderne. Når han besøgte dem i deres hjem, lagde han mærke til at mændene hjalp deres hustruer med opvasken. Ved sådanne lejligheder så Alfredo hvordan sand kærlighed kan komme til udtryk.
Inden længe blev Alfredo døbt, og nu er han og hans hustru heltidsforkyndere. „Han hjælper mig tit med at tage af bordet og redde sengene,“ siger Lourdes. „Han roser min mad og lader mig vælge — for eksempel hvad for noget musik jeg vil høre, eller hvad vi skal købe til hjemmet. Sådan noget ville Alfredo aldrig have gjort før i tiden! For nylig købte han, for første gang, en buket blomster til mig. Somme tider tror jeg at jeg drømmer!“
[Tekstcitater på side 10]
„Det gik op for mig at jeg har værdi i Guds øjne. Det gjorde mig mere modig“
Det gjorde et stort indtryk på Alfredo at se nogle af menighedens mandlige medlemmer feje gulvet efter møderne
Han lagde mærke til at mændene hjalp deres hustruer med opvasken
„For nylig købte han, for første gang, en buket blomster til mig“