Populære højtider — blot uskyldig morskab?

MIDT I OKTOBER begynder en række byer i Frankrig at ændre udseende. Butiksvinduerne bliver fyldt med græskar, skeletter og spindelvæv. I supermarkederne går ekspedienterne med heksehatte. Festlighederne kulminerer den sidste dag i måneden med at børnene går rundt i gaderne og banker på dørene og truer med at lave ballade hvis de ikke får slik.

Disse usædvanlige skikke hører alle med til fejringen af den højtid der kaldes halloween. Mens den førhen hovedsagelig blev betragtet som en amerikansk højtid, har den nu vundet indpas i store dele af verden og er blevet populær blandt både børn og voksne. Frankrig har tilsyneladende taget halloween til sig med åbne arme. Det anslås at denne højtid sidste år blev fejret af hver tredje husstand i landet. Hvad Italien angår, omtaler den italienske avis La Repubblica den nuværende strømning som et „boom“ der fejer hen over landet. Og avisen Nordkurier skriver at „flere [tyske] borgere end nogen sinde er opsat på ikke at gå glip af denne skrækfest“.

Det er ikke kun Europa der er faldet for halloween. Den bliver fejret med stor begejstring lige fra Bahamas til Hongkong. Avisen International Herald Tribune oplyser at en radiostation på Sri Lanka sidste år afholdt en konkurrence hvor man kårede „den mest makabre halloween-opskrift og det mest  uhyggelige dødsskrig“. Halloween har også vundet fodfæste i Japan, hvor ’græskaroptog’ med tusinder af deltagere har bevæget sig gennem Tokyos gader.

Selv i dele af verden hvor halloween ikke fejres, finder man andre højtider og skikke der minder om den. På den engelske Guy Fawkes dag ser man børn gå rundt og tigge om penge og lave halloween-lignende løjer. På Taiwan har man den farvestrålende ’lygtefest’ hvor børn går gennem gaderne med lygter der skal forestille fugle og andre dyr. I Mexico fejrer man Día de los Muertos, de dødes dag, en højtid der har krydset den mexicansk-amerikanske grænse. Ifølge skribenten Carlos Miller bruger mexicanske indvandrere i USA stadig „at gå med dødningemasker af træ, de såkaldte calacas, og at danse til ære for deres afdøde slægtninge“.

De fleste vil måske mene at den slags blot er harmløs morskab — en anledning for børn og voksne til at klæde sig ud og slå sig løs. Men derved forbigår man at højtider som disse unægtelig har en hedensk oprindelse. Taiwans lygtefest opstod for eksempel fordi folk tændte lygter i forsøg på at se de åndevæsener som man troede svævede på himmelen. De dødes dag i Mexico har sin oprindelse i et aztekisk ritual til ære for de døde.

Nogle vil måske sige at det ikke betyder så meget hvor sådanne højtider stammer fra. Men spørg dig selv: ’Kan højtider der har en så skummel oprindelse, betragtes som harmløse?’ Det er afgjort ikke noget der bekymrer dem der har kommercielle interesser i at fremme religiøse højtider. Angående halloween siger en repræsentant for kulturinstituttet i Barcelona: „Det er en fest der er indført af kommercielle grunde.“ Det anslås at indtægterne i forbindelse med halloween sidste år alene i USA beløb sig til 6,8 milliarder dollars. Et fransk firma der fremstiller halloween-kostumer, har på blot tre år forøget omsætningen 100 gange.

Men skal man deltage i sådanne højtider bare fordi de er populære eller indbringende? For at finde svaret kan vi se lidt nærmere på fejringen af halloween.

[Illustration på side 3]

Dødningehoveder fremstillet af sukker indgår i fejringen af de dødes dag i Mexico

[Kildeangivelse]

SuperStock, Inc.

[Illustration på side 4]

I England fejres Guy Fawkes dag med bål

[Kildeangivelse]

© Hulton Getty Archive/gettyimages