Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Vi betragter verden

Vi betragter verden

Vi betragter verden

Englænderne skifter religion

Med 1000 konverteringer om ugen skifter englænderne religion som aldrig før, skriver avisen The Sunday Telegraph. „Anglikanere bliver katolikker, og omvendt, jøder bliver buddhister, muslimer bliver anglikanere, og katolikker bliver jøder.“ De fleste konverterer til islam, buddhismen eller New Age, eller de bliver fritænkere. „Der er mellem 5000 og 10.000 hvide som har konverteret til islam her i landet, og de fleste af dem jeg kender, er forhenværende katolikker,“ siger dr. Ahmed Andrews fra Derby University i England, der selv er konvertit. Mellem 10 og 30 procent af dem der konverterer til buddhismen, er jøder. Anglikanernes omvendelse til katolicismen nåede et højdepunkt efter at den engelske statskirke havde besluttet at ordinere kvinder til præster. Ifølge rabbineren Jonathan Romain „fornemmer folk et åndeligt tomrum og søger derfor uden for deres eget trossamfund“.

Livsstil og kræft

„Der er overvældende vidnesbyrd om at kræft snarere er betinget af hvor man er, hvad man foretager sig, og hvad man kommer ud for i livet, end hvem man er,“ oplyser Londonavisen The Guardian. Det viser en undersøgelse af næsten 90.000 tvillinger. „Miljø er vigtigere end arv,“ siger dr. Paul Lichtenstein, der arbejder ved Karolinska Sjukhuset i Sverige og leder forskerholdet i denne undersøgelse. Forskere mener at rygning forårsager 35 procent af alle kræfttilfælde, mens 30 procent synes at have relation til kosten. Arvelige faktorer spiller en rolle i forbindelse med kræft i prostata, tarm og bryst, men dr. Tim Key fra Imperial Cancer Research Fund i Oxford giver følgende råd: „Selv hvis der er . . . [kræft] i familien, har den måde man lever på, langt større betydning. Man bør holde sig fra tobak og være påpasselig med sin kost. Det betyder virkelig noget.“

Brug hjernen!

„Vores hjerne kan holde sig i form hele livet, når blot vi sørger for at bruge den,“ hedder det i bladet Vancouver Sun. „Læs, læs, læs,“ lyder det fra dr. Amir Soas fra Case Western Reserve University Medical School i Ohio, USA. For at bevare hjernekapaciteten efterhånden som man bliver ældre, må man vælge hobbyer der udfordrer ens åndsevner, gå på sprogkursus, lære at spille på et musikinstrument eller føre inspirerende samtaler. „Hvad som helst der stimulerer hjernen,“ siger dr. Soas. Han opfordrer også til at skære ned på fjernsynskiggeriet. „Det stimulerer ikke hjernen at se fjernsyn,“ siger han. Avisen tilføjer at en sund hjerne også kræver ilt — som pumpes gennem sunde arterier. Derfor virker motion og sund kost, der er med til at forebygge hjertesygdomme og sukkersyge, også befordrende på hjernen.

Elefanter glemmer aldrig deres venner

„Elefanter glemmer aldrig — i det mindste ikke deres venner,“ oplyser tidsskriftet New Scientist. Dr. Karen McComb fra universitetet i Sussex, England, optog afrikanske hunelefanters dybe „kontaktkald“ i Amboseli National Park i Kenya. Hun lagde mærke til hvilke elefanter der hyppigt mødtes, og hvilke der aldrig havde mødt hinanden før. Bagefter afspillede hun deres kald for 27 andre elefantfamilier for at studere deres reaktioner. Når dyrene kendte den kaldende elefant godt, kaldte de straks tilbage. Hvis de kun havde et overfladisk kendskab til elefanten, lyttede de bare, og når de ikke kendte den, blev de urolige og var parate til at forsvare sig. „De kunne kende medlemmer af mindst 14 familier på deres kald, hvilket tyder på at en elefant kan huske omkring 100 andre fuldt udvoksede elefanter,“ hedder det i artiklen. Måske kan elefanter også huske mennesker. John Partridge, der leder afdelingen for pattedyr i Bristols zoologiske have, siger at en asiatisk elefant som han havde passet i 18 år, genkendte ham da han vendte tilbage efter at have været væk i tre år.

Avanceret narkosmugling

Før i tiden gemte colombianske narkosmuglere deres varer på skibe og i fly. Men for nylig fandt myndighederne til deres forbløffelse ud af at nogle smuglere havde været i færd med at bygge en avanceret ubåd med dobbeltskrog. Ubåden havde et tværmål på 3 meter og plads til 200 tons kokain. Nogle beboere i nærheden der havde fattet mistanke, førte politiet til „et pakhus uden for Bogotá, 2300 meter oppe i Andesbjergene og 300 kilometer fra den nærmeste havn,“ skriver avisen The New York Times. „Det 30 meter lange fartøj kunne have krydset havet og være dukket op i Miami eller andre kystbyer for i al ubemærkethed at udlosse narkoladningen.“ Der var ingen på stedet som man kunne arrestere, men man regner med at de involverede parter er russiske og amerikanske forbrydere samt en dygtig ubådstekniker. Ifølge myndighederne kunne en sættevogn have transporteret ubåden til Stillehavskysten i tre dele. De var forundrede over at se hvor langt narkohandlere går for at eksportere deres varer.

En zone hvor dyrene trives

„Siden den demilitariserede zone (DMZ) blev oprettet efter Koreakrigens afslutning i 1953, har sikkerhedsforanstaltninger ført til at naturen i dette og de nærliggende områder stort set er uberørt,“ oplyser avisen The Wall Street Journal. „Mens den økonomiske udvikling har hærget store dele af det øvrige Nord- og Sydkorea, er grænseområdet blevet et af halvøens vigtigste tilflugtssteder for dyr.“ Sjældne og truede fugle og dyr holder til her. Man mener også at der findes tigre og leoparder i området. Miljøaktivister frygter nu at de seneste fredsbestræbelser mellem Nord- og Sydkorea kan ødelægge dyrenes tilflugtssted i den demilitariserede zone. De forlanger derfor „en ’fredspark’ på tværs af grænser“ for at bevare dyrelivet og give dyrene på begge sider mulighed for at parre sig med hinanden. Avisen skriver: „Miljøfolk trøster sig med at freden sikkert vil give dyrene mulighed for at genforenes — ligesom de mennesker der efter det politiske tøvejr har fået lov at gense deres familie efter mange års adskillelse.“

Frokost er for slapsvanse

„I det mandsdyrkende, præstationsorienterede England er det kun slapsvanse der spiser frokost. Ansatte der er arbejdsnarkomaner, skipper måltidet midt på dagen og nøjes med en sandwich på kontoret,“ oplyser Londonavisen Financial Times. De nyeste undersøgelser viser at en englænder i gennemsnit nu kun afsætter 36 minutter til frokostpausen. Medicinske eksperter siger at frokostpausen virker afstressende. Men der er arbejdsgivere som arrangerer frokostmøder; på den måde får de ansatte slet ingen pause. Datamonitor, det markedsforskningsinstitut der har udarbejdet rapporten, bemærker: „Mange er fanget i et samfund hvor der kræves mere af medarbejderne, og hvor tiden anses for kostbar. Her er frokostpausen en ubelejlig afbrydelse.“ Sarah Nunny, der er analytiker ved Datamonitor, tilføjer: „Vi konkurrerer på internationale markeder. Der er ikke længere plads for replikken: ’Det må vente.’ Det skal gøres nu.“

Mexicanernes rygevaner

For nylig blev der i Mexico vedtaget en handlingsplan der skulle forebygge og kontrollere tobaksafhængigheden i landet. Mexicos daværende sundhedsminister, José Antonio González Fernández, nævnte i den forbindelse at 27,7 procent af mexicanerne ryger. Det der vækker størst bekymring, er at en million af rygerne er mellem 12 og 17 år. Ifølge ministeren forekommer der hver dag skønsmæssigt 122 dødsfald i Mexico som indirekte skyldes rygning. Han siger beklagende: „Det går i høj grad ud over nationens økonomiske udvikling, det reducerer et menneskes arbejdsdygtige år, . . . og det skader os indirekte når folk omkring os ryger.“

Dækker de et åndeligt behov?

Selvhjælpsguruer der prædiker selvhævdelse, positiv tænkning og personlig succes, nyder stigende popularitet. Det „falder sammen med at befolkningen bevæger sig bort fra den organiserede religion,“ skriver den canadiske avis Globe and Mail. „Der er stor interesse for åndelige anliggender, men lysten til at henvende sig de traditionelle steder er dalende.“ Ifølge en undersøgelse siger 80 procent af canadierne at de tror på Gud, men 22 procent af dem der bekender sig til kristendommen, tillægger deres personlige overbevisning større vægt end kirkens lære. Artiklen betragter den åndelighed som selvhjælpsbranchen tilbyder, som „noget der hjælper folk til at lade op og få overskud til at komme videre i jagten på succes“.