Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Hvad er interstitiel cystitis?

Hvad er interstitiel cystitis?

Hvad er interstitiel cystitis?

ENKELT sagt er interstitiel cystitis betændelse i urinblæren. Sygdommen forekommer hyppigere hos kvinder end hos mænd. Der findes imidlertid mange former for blærebetændelse, og lidelsen kan have flere forskellige årsager.

Hvilke symptomer er almindelige ved blærebetændelse? Meget hyppig trang til at lade vandet kombineret med dysuria, ubehag under vandladningen, som for eksempel en voldsom, brændende fornemmelse. Men hvordan forholder det sig med kronisk interstitiel cystitis? Hvad er forskellen? *

Dr. Susan Keay, som er ekspert på dette område, siger: „Interstitiel cystitis er vanskelig at diagnosticere og endnu sværere at behandle.“ Hun tilføjer at denne sygdom „kan indebære mange års lidelser. Interstitiel cystitis er en særdeles smertefuld, langvarig lidelse som ændrer folks livsstil og kan vare ved i årtier.“ I en lang periode var der desværre mange læger som ikke anerkendte denne sygdom. Indirekte antydede de at der var tale om indbildt sygdom. Men som en læge har bemærket, „vil den anerkendelse af patientens symptomer der ligger i at stille diagnosen interstitiel cystitis, ofte have en gavnlig virkning på patienten“.

Ifølge en rapport er der i USA mere end 700.000 der lider af interstitiel cystitis, „hvilket er 50 procent flere end hidtil rapporteret“. Man har nu forstået at nogle mænd får stillet diagnosen prostata, selv om de i virkeligheden lider af interstitiel cystitis. Indirekte kan sygdommen selvfølgelig berøre mange andre, især nære slægtninge og de der bor sammen med disse patienter som har smerter næsten hele tiden. Naturligvis sætter sygdommen også en grænse for hvad patienten kan klare, både i hjemmet og på arbejdspladsen. Mange er nødt til at holde op med at arbejde. Også det seksuelle samliv kan være meget smertefuldt for patienten.

Eftersom man endnu ikke har fundet en behandling der kan helbrede sygdommen, går lægernes bestræbelser ene og alene ud på at reducere patienternes ubehagelige symptomer. Hvilke behandlinger benytter man?

Lindring, ikke helbredelse

Dr. Grannum R. Sant fra Tufts University School of Medicine and New England Medical Center anbefaler som primær behandling antihistaminer, tricykliske antidepressiva eller pentosan polysulfat, som indtages oralt. *

Nogle læger anbefaler hydrodistension, som er beskrevet i den foregående artikel. Hver behandling kan lindre patientens smerter i nogle måneder, undertiden helt op til et år. Irrigationsbehandling (blæreskylning) med dimetylsulfoxid (DMSO), der er godkendt af USA’s sundhedsstyrelse, kan mindske symptomerne i op til to år. Urologen dr. Kenneth Peters har imidlertid indvendinger imod denne behandling fordi den kan give anledning til alvorlige blodpropper og andre problemer.

En nyere behandling som dr. Kenneth Peters har anvendt i et pilotforsøg, omfatter intravesikal skylning med bacillus Calmette-Guerin (BCG-vaccine). „BCG er en svækket tuberkulose-bakteriestamme,“ forklarer dr. Peters. Denne behandling styrker tilsyneladende patientens immunsystem. En kontrolleret klinisk undersøgelse har vist at behandlingen havde effekt i 60 procent af tilfældene. Man fulgte udviklingen hos patienterne i mere end to år. Hvad var resultatet? Dr. Peters fortæller at 90 procent af dem behandlingen virkede på, „fortsat havde det betydeligt bedre rent klinisk både med hensyn til smerterne og de hyppige vandladninger“.

Hos nogle patienter lindrer lægemidlet Elmiron smerterne. Ifølge dr. Raymond Hurm har præparatet den virkning at det „fremmer genopbygningen af blærevæggen“. Det tager tid, men som en patient har sagt: ’Elmiron gør det nemmere for mig at leve med min blæresygdom.’

En anden metode, som i øjeblikket er på forsøgsstadiet, er behandling med Cystistat, eller hyaluronsyre. „Dette lægemiddel instilleres [inddryppes] direkte i blæren, og man mener at det medvirker til at udbedre blærens defekte GAG-beklædning [beklædning med glukosaminoglykan]. . . . De kliniske forsøg påbegyndes nu [1998] i USA. Hvor virkningsfuld behandlingen er, vides endnu ikke.“ Præparatet er blevet godkendt til brug i Europa, men endnu ikke i USA.

Beth Getz, der er uddannet sygeplejerske og leder af en støttegruppe for patienter som lider af interstitiel cystitis, har skrevet: „Nogle gange er patienterne tilbageholdende med at stille lægen spørgsmål om alternative behandlingsmetoder . . . fordi de tror det kan virke som om den traditionelle behandling efter deres mening er utilstrækkelig. De fleste urologer som behandler patienter med interstitiel cystitis, går ind for en kombination af flere forskellige behandlingsmetoder, herunder de alternative, så længe der er tale om behandlinger som ikke udsætter patienten for nogen risiko.“

En anden fremgangsmåde som kan benyttes af patienter med kroniske bækkensmerter, er at konsultere en smerteklinik. Behandlingerne kan omfatte elektrisk nervestimulation gennem huden, beskrevet i den foregående artikel; nerveblokader, akupunktur, psykisk rådgivning og genoptræningsprogrammer.

Vågn op! har talt med dr. Kenneth Peters, som er citeret tidligere, om problemerne for de patienter som har behov for at lade vandet mellem 40 og 50 gange om dagen. Dr. Peters anbefaler brugen af et apparat der kan stimulere sakralnerverne. Apparatet kan reducere toiletbesøgene til omkring seks om dagen. I USA bruger man det såkaldte InterStim Therapy system. Et lille apparat der implanteres i bughulen, sender svage elektriske impulser til sakralnerverne, som kontrollerer blæren.

Kirurgisk behandling, som anses for at være den sidste udvej, er ikke nogen garanti for succes. „Resultaterne af blæreoperationer i behandlingen af interstitiel cystitis er varierende,“ siger dr. Sant. „Mange af de patienter som får fjernet blæren, klager bagefter over at de fortsat har vedvarende smerter i bækkenregionen og i området over skambenet (kønsbenet).“ Specialisterne tilråder derfor at man ikke forhaster sig når det gælder kirurgisk fjernelse af blæren. Den behandling bør udelukkende vælges som absolut sidste udvej og først efter meget nøje overvejelse.

Håb for fremtiden

Interstitial Cystitis Association i Rockville i staten Maryland, USA, bemærker: „Mens det er usandsynligt at forskerne skulle finde frem til én enkelt behandling som kan helbrede alle patienter med interstitiel cystitis, er der stor sandsynlighed for at man, gennem udviklingen af nye diagnostiske metoder, nye behandlingsmetoder og nye behandlingskombinationer, vil kunne hjælpe flere og flere patienter. Når først vi har fået klarlagt årsagen (eller årsagerne) til interstitiel cystitis, vil vi meget nemmere kunne finde frem til en eller flere behandlinger.“ Det vil de millioner af patienter der på verdensplan lider af interstitiel cystitis, være glade for at høre.

[Fodnoter]

^ par. 3 En anden form for interstitiel cystitis er cystitis ulcerosa, også kaldet Fenwick-Hunners ulcus. Diagnosen stilles på baggrund af sår som involverer alle blærevæggens lag.

^ par. 8 Vågn op! anbefaler ikke én behandling frem for en anden. Det tilrådes at man i alle tilfælde konsulterer sin egen læge angående valg af behandlingsmetoder og lægemidler. Vågn op! ønsker blot at informere sine læsere om de behandlingsmuligheder der ifølge lægerne er til rådighed.

[Ramme på side 21]

Følelsesmæssig støtte

Specialisterne siger at den følelsesmæssige støtte fra familie, venner og andre der lider af interstitiel cystitis, i høj grad hjælper patienten til at kunne leve med sin sygdom. Noget tyder også på at patienter der tilegner sig viden om deres sygdom og engagerer sig i den behandling de får, gør hurtigere fremskridt.

[Ramme på side 22]

Fødevarer man bør undgå

Selv om der ikke er noget klinisk videnskabeligt bevis for at der er en sammenhæng mellem interstitiel cystitis og den kost man spiser, har mange læger og patienter bemærket en vis forbindelse. Urologen dr. Kenneth Peters siger at nogle patienter er følsomme over for visse fødevarer, og at hver enkelt patient må finde frem til hvilke madvarer der forværrer symptomerne i hans eller hendes tilfælde. Dr. Peters foreslår at man helt undgår koffein og alkohol. Det ser også ud til at tomater og citrusfrugter kan være skadelige for patienter med interstitiel cystitis. Det er dog vigtigt at patienten hele tiden får en varieret og velafbalanceret kost. Nogle der lider af interstitiel cystitis, fortæller at de har færrest problemer med ris, kartofler, pasta, grøntsager, kylling og andre former for kød. Ved at drikke masser af vand kan man desuden fortynde urinens indhold af syre og derved reducere irritationen af blærevæggen.

Følgende fødevarer bør undgås:

Abrikoser

Ananas

Ansjoser

Aspartam

Avocadoer

Bananer

Blommer

Chokolade

Citronsyre

Cremefraiche

Druer

Eddike

Ferskner

Granatæbler

Hestebønner

Honningmeloner

Jordbær

Junkfood

Kaviar

Konserveret kød/fisk

Krydret mad

Kulsyreholdige drikke

Lever

Limabønner

Løg

Mayonnaise

Nektariner

Nitrater/nitritter

Nødder

Rabarber

Rugbrød

Salatdressing

Sojasovs

Sprængt oksekød

Stærke oste

Surbrød

Sødemidler

Te

Tobak

Tofu

Tranebær/tranebærjuice

Yoghurt

Æbler

[Kildeangivelse]

Urologic Nursing, bind 20, nr. 2, april 2000