Har du uro i benene?

DET er tid at gå til ro. Du ligger veltilpas og afslappet i din seng. Så begynder den kriblende fornemmelse i benene, og den er umulig at ignorere. Den eneste måde at få fred på er ved at stå op og gå lidt omkring. Det hjælper at komme op at gå, men lige så snart du lægger dig igen, vender fornemmelsen tilbage. Du vil gerne sove, men kan ikke. Hvis det lyder som noget du kan nikke genkendende til, er du ikke den eneste der har det sådan. Alene i USA er det måske 15 procent af befolkningen der har disse symptomer.

Selv om der er mange læger som ikke diagnosticerer eller behandler denne lidelse korrekt, er den ikke af nyere dato. I 1685 skrev en læge om nogle som følte „så stor uro“ i arme og ben når de kom i seng, at de „havde lige så svært ved at sove som hvis de var blevet udsat for den værste tortur“.

En af grundene til at det er svært at identificere denne lidelse, er at den ikke kan afsløres ved hjælp af en laboratorieprøve. Diagnosen stilles udelukkende på baggrund af symptomerne. En kyndig læge vil måske spørge: ’Føler du den kriblende fornemmelse i begge ben eller kun i det ene? Har du det nogle gange ligesådan i armene? Forsvinder uroen hvis du står op og går lidt omkring, tager et bad eller masserer benene? Kan du også få denne ubehagelige følelse når du har siddet ned i lang tid, for eksempel i en bil eller et fly? Plager det dig mest om natten? Lider nogle i din familie af det samme? Siger din ægtefælle at du engang imellem ligger og spjætter med benene når du sover?’ Hvis du kan svare ja til nogle af disse spørgsmål, kan lægen måske udlede at du lider af uro i benene — det syndrom som på engelsk kaldes „restless legs syndrome“, eller RLS.

Nogle som har det

For nogle er uro i benene en mindre lidelse hvor symptomerne kun forekommer nu og da. For andre er den meget mere alvorlig og forårsager kronisk søvnløshed, hvilket gør én så træt i dagtimerne at det hæmmer hverdagens gøremål. En har beskrevet det således: „Det føles som om jeg har orm der kribler og krabler i benene. Jeg er nødt til at ryste med benene for at få denne følelse til at forsvinde.“

 Både mænd og kvinder kan lide af uro i benene, men det er mest almindeligt blandt ældre; de har også de værste symptomer. Det er ofte folk i 50-års alderen der får konstateret RLS, selv om de kan have haft symptomerne i årtier forinden. Nogle gange kan symptomerne have vist sig allerede i barndommen. Ofte opdager man ikke at børn har uro i benene. Unge mennesker der ikke kan sidde stille, eller som konstant er urolige, betragtes tit som „hyperaktive“.

Selv om RLS kaldes en neurologisk lidelse, er det svært at finde årsagen, der i de fleste tilfælde ikke kendes. Men der er visse faktorer som man forbinder med uro i benene. Det kan for eksempel nedarves fra forældre til børn. Nogle gravide kvinder har uro i benene i de sidste måneder af svangerskabet. Men lidelsen forsvinder normalt efter at de er nedkommet. Til tider kan jernmangel og vitaminmangel give uro i benene. Symptomerne kan også forårsages af kroniske sygdomme, især nyresvigt, sukkersyge, leddegigt og neuropati, en sygdom i de perifere nerver i hænder og fødder.

Lindring mulig

Beklageligt nok er der intet middel mod uro i benene, og symptomerne bliver ofte værre med årene. Men ofte kan det behandles virkningsfuldt uden brug af medikamenter. Der findes ikke én bestemt behandlingsmetode; det der hjælper den ene, hjælper ikke nødvendigvis den anden. Folk der lider af uro i benene, er nødt til at finde ud af hvilke vaner, aktiviteter eller medikamenter der enten forværrer symptomerne eller afhjælper dem.

Det første man må gøre, er at finde ud af om symptomerne skyldes nogle sygdomme der kan afhjælpes. De der har jern- eller vitaminmangel, kan måske helbredes blot ved at sørge for at få mere jern eller B₁₂-vitamin i kosten. Man må dog være varsom med at tage for mange vitaminer og mineraler da det kan være skadeligt for helbredet. Det er klogt at spørge lægen til råds med hensyn til om man skal have jern- eller vitamintilskud.

For nogles vedkommende kan koffein forværre symptomerne. Kaffe, te, chokolade og forskellige sodavand indeholder koffein. Hvis man begrænser indtagelsen af koffein eller helt undgår stoffet, kan symptomerne aftage eller helt forsvinde. Alkohol øger sædvanligvis også symptomernes varighed og intensitet. Nogle har fået det bedre ved at nedskære forbruget af alkohol eller helt afholde sig fra det.

Hvordan man tackler syndromet

Hvis du har uro i benene, kan du muligvis få det bedre ved at ændre livsstil. Da døsighed og træthed ofte forværrer symptomerne, kan det være en stor fordel at få sine sovevaner ind i et ensartet mønster. Man skal helst sove i omgivelser der er rolige, kølige og behagelige, hvis det kan lade sig gøre. Det hjælper også at gå i seng og stå op på faste tidspunkter.

Regelmæssig motion kan hjælpe én til at få en god nattesøvn. Motionerer man kraftigt inden for seks timer før man skal sove, kan det have den modsatte virkning. Nogle med uro i benene har erfaret at en moderat form for motion lige inden sengetid hjælper dem til at sove. Prøv forskellige former for motion for at finde ud af hvad der er godt for dig.

Bekæmp ikke trangen til at bevæge dig. Hvis du prøver at undertrykke dit behov for det, kan symptomerne blive værre. Ofte er det bedst at stå op og gå omkring. Nogle får en smule lindring ved samtidig at strække sig, tage vekselbade eller massere benene. Hvis du skal sidde ned i lang tid, for eksempel på en rejse, kan det måske hjælpe dig at være koncentreret om at læse.

Findes der en medicinsk behandling? Ifølge The Restless Legs Syndrome Foundation, som ligger i Raleigh, North Carolina, USA, kan det „blive nødvendigt at instituere en farmakologisk [medicinsk] behandling“. Da der ikke findes noget medikament som kan hjælpe alle der lider af uro i benene, kan man hente råd og hjælp hos en læge. Nogle har fundet ud af at en kombination af flere medikamenter virker bedst. Undertiden mister et medikament sin virkning efter et stykke tid. Da lægemidler, og især kombinationer af forskellige medikamenter, kan være skadelige for helbredet, er det vigtigt at arbejde nært sammen med lægen for at finde frem til den bedste løsning.