Bliv ikke offer for propaganda

„En tåbe tror på hvad som helst.“ — Ordsprogene 14:15, TODAY’S ENGLISH VERSION.

DER er forskel — endda en meget stor forskel — på undervisning og propaganda. Ved undervisning lærer man hvordan man tænker. Ved propaganda lærer man hvad man skal tænke. Saglig undervisning fremlægger alle sider af en sag og opfordrer til debat. Propaganda søger at tvinge et synspunkt igennem og undgå debat. Ofte skjuler propagandister deres egentlige motiver. De sorterer fakta og bruger kun dem der støtter deres synspunkt, mens de skjuler de andre. De forvansker og fordrejer også kendsgerningerne og specialiserer sig i løgne og halve sandheder. Deres mål er at tale til folks følelser, ikke til deres logiske tænkeevne.

Propagandister sørger for at deres budskab ser ud til at være sandt og moralsk rigtigt, og at det giver modtageren en fornemmelse af at han er betydningsfuld og har et tilhørsforhold hvis han går ind for budskabet. Vedkommende er blandt de „velinformerede“, han er ikke alene, han har det godt og trygt — hævder de.

Hvordan kan man beskytte sig mod sådanne mennesker der „fører tom tale og bedrager sindene“, som det siges i Bibelen? (Titus 1:10) Når man kender nogle af de udspekulerede metoder propagandisterne bruger, vil man være bedre i stand til at bedømme de budskaber og oplysninger der fremholdes. Her er nogle forslag til hvad man kan gøre.

Vær selektiv: Et fuldstændig åbent sind kan sammenlignes med et rør der lader hvad som helst flyde igennem, endog kloakvand. Ingen ønsker at få deres sind forgiftet. Salomon, der var konge og lærer i fortiden, sagde advarende: „Den uerfarne tror hvert ord, men den kloge overvejer sine skridt.“ (Ordsprogene 14:15) Vi må derfor være selektive. Vi må omhyggeligt undersøge de oplysninger vi præsenteres for, og afgøre hvilke vi vil acceptere, og hvilke vi vil forkaste.

Vi ønsker dog ikke at være så snæversynede at vi nægter at overveje kendsgerninger som kan forbedre vores tænkeevne. Hvordan kan man finde den rette balance? Ved at have en norm ud fra hvilken man kan vurdere nye oplysninger. Her kan den kristne bruge Bibelen som et pålideligt vurderingsgrundlag for sin tankegang. På den ene side er hans sind åbent, det vil sige modtageligt over for nye oplysninger. Han bedømmer disse nye oplysninger på baggrund af Bibelens normer og indlemmer  det der er sandt, i sine tanker. På den anden side er hans sind på vagt over for faren ved oplysninger der er helt uforenelige med hans værdinormer, der er grundlagt på Bibelen.

Brug dømmekraft: Dømmekraft er „skarpsindighed“, ’evnen til at dømme eller skønne rigtigt om noget; sund fornuft; skønsomhed’. Den der ejer dømmekraft, har evnen til at opfatte nuancer ved en sag eller idé og viser skønsomhed.

At have dømmekraft vil hjælpe os til at afsløre dem der bruger „glat tale og smiger“ for at ’forføre de ufordærvedes hjerter’. (Romerne 16:18) Dømmekraft sætter os i stand til at afvise irrelevante eller vildledende oplysninger og se bag om tingene. Men hvordan kan man afgøre om noget er vildledende?

Vurder oplysningerne: Johannes, en kristen lærer i det første århundrede, sagde: „I elskede, tro ikke enhver inspireret udtalelse, men prøv de inspirerede udtalelser.“ (1 Johannes 4:1) Nogle er ligesom svampe der opsuger alt hvad de kommer i kontakt med. Det er meget let at lade sig påvirke af det man er omgivet af.

Det er dog langt bedre selv at vælge hvad man vil lade sit sind fylde med. Det siges at vi er hvad vi spiser, og det gælder både åndelig og bogstavelig føde. Uanset hvad vi læser, ser på eller lytter til, bør vi vurdere om det har propagandistiske undertoner eller virker sandfærdigt.

For at være objektive må vi desuden være villige til fortsat at analysere vore egne synspunkter når vi præsenteres for nye oplysninger. Vi må erkende at de trods alt kun er synspunkter. Deres troværdighed afhænger af holdbarheden af de oplysninger vi har modtaget, vores evne til at ræsonnere samt de normer og værdier vi vælger at følge.

Stil spørgsmål: Som vi har set, ønsker mange i dag at ’føre os bag lyset med overtalende argumenter’. (Kolossenserne 2:4) Når vi præsenteres for disse overtalende argumenter, bør vi derfor stille os selv nogle spørgsmål.

Undersøg allerførst om oplysningerne er objektive eller ensidige. Hvilke motiver står bag? Hvis budskabet er fyldt med smædeudtryk og nedsættende udtalelser, hvad er da grunden? Hvad taler for budskabets troværdighed hvis man ser bort fra manipulerende  udtryk? Prøv om muligt at finde ud af hvilken baggrund de der står bag oplysningerne, har. Er de kendt for at tale sandt? Hvis der henvises til „autoriteter“, hvem eller hvad drejer det sig så om? Hvilke grunde er der til at mene at denne person, organisation eller publikation har eller indeholder ekspertviden eller pålidelige oplysninger om dette emne? Hvis man fornemmer at der gøres forsøg på at appellere til følelserne, kan man spørge sig selv: ’Hvor troværdigt er budskabet hvis det bedømmes helt nøgternt?’

Følg ikke bare med strømmen: At erkende at flertallet ikke nødvendigvis har ret, kan give én mod til at være af en anden mening. Er dét at alle andre mener et eller andet, ensbetydende med at du bør mene det samme? Fremherskende opfattelser er ikke sandhedens ufejlbarlige barometer. I århundredernes løb har alle mulige idéer været almindeligt anerkendte. Flere af dem har dog senere vist sig at være forkerte. Ikke desto mindre er mange stadig tilbøjelige til at følge med strømmen. Påbudet i Anden Mosebog 23:2 er relevant her: „Du må ikke følge mængden i slette forehavender.“

Sandhed kontra propaganda

Tidligere blev det nævnt at Bibelen kan bruges som et pålideligt vurderingsgrundlag for vores tankegang. Jehovas Vidner tilslutter sig helt det Jesus sagde til Gud: „Dit ord er sandhed.“ (Johannes 17:17) Det gør de fordi Gud, Bibelens Forfatter, er „sandhedens Gud.“ — Salme 31:5.

I denne avancerede propagandistiske tidsalder kan vi tillidsfuldt se hen til Jehovas ord, som alene åbenbarer sandheden. Det vil i sidste instans beskytte os mod dem der ønsker at ’udnytte os med falske ord’. — 2 Peter 2:3.

[Illustration på side 9]

Dømmekraft sætter os i stand til at afvise irrelevante eller vildledende oplysninger

[Illustrationer på side 10]

Uanset hvad vi læser eller ser, bør vi vurdere om det virker sandfærdigt

[Illustration på side 11]

Fremherskende opfattelser er ikke altid rigtige

[Illustration på side 11]

Vi kan tillidsfuldt se hen til Guds ord, som alene åbenbarer sandheden