Har du pletter for øjnene?

Du har formentlig set dem, disse små grå pletter for øjnene som synes at flyde forbi lige uden for fokus. Man kan se dem når man læser, og når man kigger på en lys væg eller en skyfri himmel.

HVIS du har prøvet at fokusere på en af disse pletter, ved du at det er umuligt. Den mindste bevægelse af øjnene får dem til hurtigt at bevæge sig ud af fokus, og selv om en plet glider ned over ens synsfelt, kan man stadig ikke finde ud af hvad det er.

Hvad skyldes disse pletter? Sidder de på overfladen af øjeæblet, eller befinder de sig inde i øjet? Blink engang uden at bevæge øjnene. Hvis de nu er forsvundet eller har flyttet sig, er det ikke pletter af den slags som artiklen her handler om.

Hvis der kun er sket en lille eller slet ingen forandring, befinder de sig inde i glaslegemet, en geléagtig struktur som udfylder det bagerste øjenkammer. Da de befinder sig bag øjets linse, forbliver de uskarpe. Og eftersom glaslegemets geléagtige masse kun er lidt mere tyktflydende end vand, kan pletterne flyde rundt og forsvinde når man prøver at se direkte på dem. Det er af den grund disse pletter har fået navnet muscae volitantes, som betyder „flyvende fluer“.

Hvor kommer de fra?

Men hvor stammer disse pletter fra? Nogle af dem er resterne fra nogle processer som foregår i fosterstadiet. Tidligt i dette stadium er det indre af øjet helt fibrøst. Ved fødselen er både fibrene og andre celler blevet omdannet til øjets glaslegeme. Men der kan være celler og små stykker fibre tilbage som kan flyde rundt i glaslegemet. I fosterstadiet går der desuden en kanal fra synsnerven til linsen. Hos det ufødte barn indeholder kanalen en arterie som forsyner linsen med næring. Arterien svinder ind og absorberes som regel før fødselen, men der kan være bittesmå dele af den tilbage.

Der kan også være andre årsager til pletterne. Selv hos voksne består glaslegemet ikke kun af den geléagtige masse. Denne masse er omgivet af den tynde hyaloidmembran som presses imod nethinden, det lysfølsomme væv der beklæder det meste af øjets inderside og opfanger det vi ser. Hyaloidmembranen er hele vejen rundt fæstnet til nethindens forreste kant. Fra denne søm strækker små fibriller sig ind i glaslegemet.

Med alderen skrumper disse fibriller ind, og nogle af dem går i stykker. Glaslegemets geléagtige masse bliver mere tyndtflydende så små brudstykker af fibrillerne lettere kan flyde rundt i den. Selve glaslegemet synker efterhånden også lidt sammen. Det begynder at trække sig væk fra nethinden og efterlader sig måske nogle cellerester. Derfor vil man med alderen se flere af disse „flyvende fluer“ flyde eller hvirvle rundt i ens synsfelt.

 De små flydende genstande kan også stamme fra nethindens blodkar. Et kraftigt slag mod hovedet eller et stort tryk mod øjeæblet kan få røde blodlegemer til at trænge ud af et sådant kar. Røde blodlegemer er klæbrige og har tendens til at klumpe sig sammen eller hænge sammen i en kæde. Enkelte eller flere sammenklumpede blodlegemer kan vandre ind i glaslegemet, og hvis de forbliver i nærheden af nethinden, kan de være synlige. Røde blodlegemer kan absorberes af kroppen igen og forsvinder derfor med tiden. Da tilstedeværelsen af sådanne røde blodlegemer skyldes et traume, er de dog ikke muscae volitantes i teknisk forstand.

Er forekomsten af muscae volitantes tegn på at der er noget galt? Sædvanligvis ikke. Folk med helt normale øjne, heriblandt unge, ser dem også og lærer efterhånden at ignorere dem. Visse omstændigheder udgør dog et faresignal.

Når der er fare på færde

Hvis man pludselig ser mange flere pletter end før, kan det betyde at der er ved at ske noget unormalt. Det gælder især hvis man også ser små lysglimt i kanten af synsfeltet. Dette fænomen stammer fra nethinden, som omdanner lys til nerveimpulser. De mange „flyvende fluer“ og lysglimtene skyldes som regel at nethinden har løsnet sig lidt. Hvordan kan det ske?

Nethinden har samme konsistens og tykkelse som et stykke fugtigt silkepapir og er nogenlunde lige så sart. Dens lysfølsomme lag er kun forankret til glaslegemet indadtil og laget udenpå ved nethindens forreste kant og ved synsnerven, med en svagere tilhæftning ved den gule plet. Glaslegemet hjælper til med at holde resten af nethinden  på plads. Eftersom øjet er meget elastisk, vil selv kraftige slag som regel ikke medføre rifter i nethinden eller få den til at løsne sig fra det underliggende pigmentcellelag.

Et slag kan imidlertid svække nethinden i et bestemt område eller forårsage en lille rift eller et hul. Et hul kan også opstå som følge af en sammenvoksning af glaslegemet og nethinden: En pludselig bevægelse eller et traume kan få glaslegemet til at trække i nethinden så den får en lille rift. Det bevirker at væske fra glaslegemet kan trænge om bag nethinden og adskille den fra det underliggende lag, og det vil få de lysfølsomme nerveceller til at afgive impulser der opfattes som lysglimt.

Eftersom der på nethindens inderside findes et netværk af blodkar, kan adskillelsen medføre en større eller mindre blødning. Blodlegemer kan så flyde ind i glaslegemet, hvor de vil ses som en pludselig sværm af partikler. Kort efter, når nethinden løsner sig, vil det se ud som om et mørkt gardin dækker en del af synsfeltet.

Hvis du nogen sinde opdager en pludselig stigning i antallet af „flyvende fluer“, og især hvis de ledsages af lysglimt for dine øjne, bør du omgående gå til øjenlæge eller henvende dig til lægevagten eller på en skadestue. Der kan være tale om nethindeløsning. Hvis nethinden har løsnet sig meget, kan det være umuligt at rette op på skaden.

Har du i årevis haft pletter for øjnene, men aldrig set nogen lysglimt? Så er der sandsynligvis ingen grund til bekymring. Næsten alle ser disse „flyvende fluer“. Hvis man ignorerer dem, kan hjernen lære at undertrykke synsindtrykket af dem så man i dagligdagen ikke er sig bevidst at de stadig er der. Den omstændighed at de kan være til stede uden at hæmme synet væsentligt, er et vidnesbyrd om øjets robuste konstruktion og hjernens tilpasningsevne.

Alle som ser disse „flyvende fluer“ for deres øjne, bør imidlertid blive undersøgt af en øjenlæge eller en optometrist før man med sikkerhed kan sige at der ikke er nogen grund til bekymring.

[Ramme/illustration på side 25]

Oprindelsen til vor tids korrektion af brydningsfejl i øjnene

Hvis du går med kontaktlinser eller briller, kan du på en måde takke muscae volitantes for det. Det var nysgerrighed angående disse „flyvende fluer“ der fik Frans Cornelis Donders, en fremragende hollandsk læge fra det 19. århundrede, til at påbegynde en videnskabelig undersøgelse af øjets fysiologi og patologi. Frans Cornelis Donders identificerede nogle af årsagerne til muscae volitantes, men han opdagede også at grunden til langsynethed er et forkortet øjeæble, og at det slørede syn ved bygningsfejl skyldes at hornhindens og linsens overflade ikke krummer lige meget i alle retninger. Hans undersøgelser banede vejen for nutidens brug af briller.

[Illustration]

F. C. Donders

[Kildeangivelse]

Med tilladelse af National Library of Medicine

[Diagram på side 24]

(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)

Rift i nethinde

Røde blodlegemer

Løsnet nethinde

Synsnerve — fører til hjernen

Hyaloidmembran

Linse

Pupil

Glaslegeme

Blodkar

Iris

Strålelegeme