Et skridt fra døden
Et skridt fra døden
„Somme tider drømmer jeg at jeg har to ben igen. . . . For nogle år siden, da jeg var meget lille, gik jeg ud at lege med mine venner tæt ved hvor jeg bor. Pludselig lød der et brag . . . Hele mit højre ben blev revet af.“ — Song Kosal, 12, Cambodja.
Hver dag dræber eller lemlæster landminer i gennemsnit 70 mennesker. De fleste ofre er ikke soldater. Nej, det er civile — mænd der røgter kvæg, kvinder der henter vand, og børn der leger. Rukia på otte år, der er på bladets forside, blev for eksempel kvæstet af en mine der dræbte hendes tre brødre og hendes tante.
En landmine kan forblive aktiv i mere end 50 år efter at den er blevet anbragt. Derfor „er den det eneste våben i dag der dræber flere efter at en konflikt er afsluttet, end mens den står på,“ skriver tidsskriftet The Defense Monitor. Ingen ved hvor mange landminer der er udlagt på verdensplan. Det er ikke ualmindeligt at høre antallet vurderet til mindst 60 millioner. Ganske vist bliver mange landminer fjernet, men så sent som i 1997 meddelte De Forenede Nationer at „der for hver mine der fjernes, bliver udlagt 20 nye. I 1994 blev der fjernet cirka 100.000 miner, mens der blev udlagt 2 millioner.“
Hvorfor er landminer det foretrukne våben i vore dages krigsførelse? Hvilke økonomiske og sociale omkostninger har de? Hvordan berøres de overlevende? Vil vores planet nogen sinde være renset for miner?
[Kildeangivelser på side 3]
© ICRC/David Higgs
Copyright Nic Dunlop/Panos Pictures