Fra vore læsere
Fra vore læsere
Økologisk naturreservat Tak for artiklen „Pantanal — et betagende naturreservat“. (8. september 1999) Jeg fulgte i fantasien med forfatteren til det betagende sted og nød den fred og ro som hersker der. Jeg ser med spændt forventning frem til den dag da Gud vil lade lignende forhold brede sig til hele jorden.
M. A., Italien
Sukkersyge Det er nu anden gang jeg har læst artiklen „Din datter har sukkersyge!“ (22. september 1999) For ti måneder siden fik jeg at vide at jeg havde type-1-sukkersyge. Jeg har altid været sund og rask, og jeg har været heltidsforkynder siden jeg var 17. De sidste par måneder har jeg måttet foretage mange forandringer i min tilværelse. Jeg er nødt til at bruge en insulinpumpe, og udgifterne i forbindelse med min sygdom har tvunget mig til at holde op i pionertjenesten. Men I skal have tak fordi I bringer sådanne artikler, der minder os om at andre kommer ud for lignende prøvelser.
B. F., USA
Min søn på fire år har lidt af sukkersyge siden han var to år. Vi forstår udmærket de følelser som Sonya og hendes familie gav udtryk for i artiklen. Vi er taknemmelige for det kærlige, kristne brodersamfund der har hjulpet os til at klare situationen.
C. R., Moldova
Jeg har i et stykke tid gerne villet læse noget opmuntrende om dette emne. Jeg er 17 år og har haft sukkersyge siden jeg var 5 år. Nogle gange er det meget vanskeligt at leve med denne sygdom. Men jeg er glad for at jeg nu har en artikel som jeg kan vise min familie og alle mine venner. Den vil kunne besvare mange af deres spørgsmål og vil kunne give dem mere viden om sukkersyge.
K. W., Canada
Var det farligt? Jeg har læst en udmærket artikel med titlen „Kvinderne havde en stor andel“. (22. juni 1999) Det overraskede mig at se at de kvindelige byggearbejdere ikke bar nogen øjenbeskyttelse.
R. L., USA
Vore læsere kan være forvissede om at de frivillige arbejdere brugte øjenbeskyttelse under deres arbejde. Men de blev bedt om at tage deres øjenværn af da billederne skulle tages, så man bedre kunne se deres glade ansigter. — RED.
Uretfærdighed Jeg vil gerne takke jer for artiklen „Unge spørger: Hvordan kan jeg tackle uretfærdighed?“ (22. september 1999) Selv om jeg er ung, har jeg lidt så meget under uretfærdighed og vold at det har givet mig dybe følelsesmæssige sår. Det har vanskeliggjort min pionertjeneste, som jeg ellers har været travlt optaget af i de sidste otte år. Det trøstede mig da jeg læste sætningen: ’Gør hvad du kan for at holde ud.’ Disse ord er et udtryk for kærlighed, og jeg takker jer inderligt for dem.
A. G, Italien
Musik Jeg har været ældste i den kristne menighed i mange år og altid vist de unge interesse. Men det har i den sidste tid været frustrerende for mig at de råd jeg har givet om faren ved noget af nutidens musik, er blevet ignoreret. Artiklerne „Musikkens magt — større end mange tror“ (8. oktober 1999) var lige noget jeg kunne bruge. Citaterne fra udenforstående om de negative virkninger noget musik kan have, var fremragende. Jeg vil bruge tankerne når jeg taler med vores unge.
D. H., Bolivia
Som sanger og musiklærer fandt jeg artiklerne om musik meget interessante. Tak!
K. F., USA