Vi betragter verden

Flere mumiefund

„Egyptiske arkæologer har bekendtgjort at de på en kæmpemæssig begravelsesplads i den vestlige ørken har opdaget 200 mumier, hvoraf nogle bærer gyldne masker,“ hedder det i en nyhedsmeddelelse fra BBC. Begravelsespladsen ligger i nærheden af en oase inden for bygrænsen til Bawiti, omkring 300 kilometer sydvest for Kairo. Det egyptiske nyhedsbureau Middle East News Agency oplyser at området med gravene måske rummer over 10.000 mumier. Derfor bliver det nu kaldt Mumiedalen. Den 10 kilometer lange begravelsesplads kan føres 2000 år tilbage, til begyndelsen af den græsk-romerske periode. Nogle af de mumier som man indtil videre har udgravet, var indhyllet i linned eller belagt med gips, og en del af dem bar masker af guld og havde „prægtige motiver af fortidens egyptiske guddomme på brystet,“ oplyser egyptolog og chefdirektør for Giza-plateauet, Zahi Hawass.

Afrika hærges af pestsygdomme

Verdenssundhedsorganisationens forsøg på helt at udrydde polio i Afrika inden udgangen af år 2000 er blevet forpurret, skriver avisen Cape Times. Som følge af krigen i Angola har polio nået et epidemisk omfang i landet. Ifølge Neil Cameron fra Sydafrikas sundhedsministerium, der leder afdelingen for bekæmpelse af smitsomme sygdomme, kommer det måske til at vare endnu ti år inden polio er udryddet i Angola. Desuden prøver Angolas nabolande, Namibia og Den Demokratiske Republik Congo, at få bugt med bubonpesten og en hæmoragisk feber der minder om Ebola-sygdommen. Spedalskhed er stadig et problem i Congo, Etiopien, Mocambique, Niger og Nigeria. Når man sammenholder dette med den kendsgerning at malaria hærger store dele af kontinentet, skaber det alvorlig bekymring, for, som Cameron bemærker, „landegrænser er ikke noget værn mod sygdom“.

„En livsvigtig substans“

„Vand er den substans som er vigtigst for opretholdelsen af livet fordi kroppen hovedsagelig består af væske,“ skriver avisen The Toronto Star. „Selv et svind i legemsvæsken på 20 procent kan være dødbringende.“ Vandet regulerer ikke kun legemstemperaturen, men „transporterer også næringsstoffer og affaldsstoffer til og fra organerne gennem blodet og legemets kredsløb. Vandet smører også leddene og tyktarmen og forebygger derved forstoppelse.“ Voksne har i gennemsnit brug for to til tre liter vand om dagen. Kaffe, sodavand eller alkoholiske drikke kan faktisk øge behovet for rent vand fordi disse drikkevarer kan medvirke til dehydrering af kroppen. Ifølge en ernæringsekspert er det ikke tørsten der bør minde os om at drikke vand, for når tørsten endelig melder sig, er vi sandsynligvis allerede dehydrerede. Avisen skriver at „de fleste vil få dækket deres vandbehov ved at drikke et glas vand i timen“.

En lur på arbejdet

„Nogle canadiske virksomheder er ved at få øjnene op for fordelene ved at man tager sig en lur på arbejdet,“ skriver avisen The Toronto Star. Arbejdsgiverne har indført „opkvikningsstuer“ for skifteholdsarbejdere. „Stuerne har dæmpet lys, er kølige, støjfri og udstyret med vækkeure, divaner og liggestole,“ oplyser avisen. Men „det er svært at bryde med gamle forestillinger. De firmaer der stiller hvilerum til rådighed, skilter som regel ikke med det.“ Mary Perugini, der er søvnforsker på centret for søvnforstyrrelser ved Royal Ottawa Hospital siger: „Vi arbejder længere, vores stressniveau er højere, og det stiger fortsat. Vi ville have godt af at afsætte 20 minutter daglig til en lur hvis vi havde mulighed for det. Det ville helt klart øge produktiviteten (og) holde stressniveauet nede.“

Fare fra smeltende gletschere

Hvis afsmeltningen fortsætter med den nuværende hastighed, vil verdens største ismasse uden for polaregnene forsvinde inden der er gået 40 år, oplyser Londonavisen The Sunday Telegraph. Global opvarmning kombineret med Himalayabjergenes beliggenhed på forholdsvis lave breddegrader udgør en trussel mod områdets 15.000 gletschere. Gangotri-gletscheren, hvorfra Gangesfloden får en del af sit vand, er i de sidste 50 år svundet ind med næsten en tredjedel af sin længde. Forskeren Syed Hasnain, som overvåger gletscherne, siger advarende at „floder som Ganges, Indus og Brahmaputra, der får 70 til 80 procent af deres vandforsyning fra smeltevand, vil tørre ud“ hvis gletschernes afsmeltning  fortsætter med samme hastighed. Resultatet ville være „en økologisk katastrofe“, advarer han. Samtidig øges risikoen for alvorlige oversvømmelser. Når gletschere svinder ind, dannes der søer omgivet af skrøbelige mure af is, kampesten og sand. Når afsmeltningen fortsætter, brister ismuren og sender altødelæggende vandmasser ned i dalene.

Tobakkens negative virkning på børn

Verdenssundhedsorganisationen (WHO) skønner at cirka 50 procent af verdens børn risikerer at få ødelagt deres helbred fordi de udsættes for tobaksrøg, meddeler Londonavisen The Guardian. Blandt de lidelser man forbinder med passiv rygning, kan nævnes astma og andre former for åndedrætsbesvær, vuggedød, mellemøresygdomme og kræft. Undersøgelser viser desuden at børn af rygere har flere indlærings- og adfærdsvanskeligheder. Sandsynligheden for at børn får helbredsproblemer, er 70 procent større hvis begge forældre ryger; og hvis blot én i familien ryger, vil det øge sandsynligheden med 30 procent. WHO beder indtrængende om at der indføres rygeforbud på skoler og andre steder hvor børn færdes, og om at der tilrettelægges grundlæggende sundhedsoplysning for forældre for at hjælpe dem til at indse hvor stor en fare deres tobaksvaner udgør for familien.

Højdepunkt for turismen

Ifølge prognoser fra Verdensturistorganisationen (WTO) „vil antallet af turistbesøg fra hele verden stige fra 625 millioner om året til 1,6 milliarder i 2020,“ skriver tidsskriftet The UNESCO Courier. Disse turister forventes at bruge over to billioner dollars (cirka 14 billioner kroner), „hvilket vil gøre rejsebranchen til verdens førende erhverv“. Indtil videre er Europa det mest populære feriemål. Med 70 millioner tilrejsende i 1998 er Frankrig det mest besøgte land. Men i år 2020 regner man med at Kina vil indtage førstepladsen. Udenlandsrejser er og bliver dog forbeholdt et privilegeret fåtal. I 1996 var det kun 3,5 procent af verdens befolkning der rejste udenlands. WTO forudsiger at dette tal vil stige til 7 procent i 2020.

Gør miniferier mere skade end gavn?

Miniferien, en ferieweekend som den europæiske rejsebranche markedsfører som en hurtig og nem måde at slippe bort fra dagligdagens belastninger på, kan faktisk „gøre mere skade end gavn,“ oplyser Londonavisen The Guardian. Ifølge kardiologen dr. Walter Pasini fra Verdenssundhedsorganisationen kan det at man skal pakke, skynde sig til lufthavnen, ud at flyve og samtidig udsættes for temperaturforandringer, fremmed mad og jetlag, gøre én helt udmattet. Og det udgør en potentiel fare. Der går nogle dage før kroppen har tilpasset sig et andet klima og en anden livsstil og kan slappe af. Når dette ikke sker, har det en ugunstig virkning på kredsløbet og søvnmønsteret. Dr. Pasinis undersøgelse viser at „de der snupper et par dage i udlandet, har 17 procents større sandsynlighed for at få et hjertetilfælde og 12 procents større risiko for at blive involveret i et bilsammenstød end de der tager fri en uge eller længere,“ skriver avisen. „Mit budskab er ikke at korte ferier nødvendigvis er farlige, men at folk bør være forsigtige og forberede sig ordentligt,“ siger dr. Pasini ifølge Londonavisen The Daily Telegraph. „Nu om dage tager folk på kortere og kortere ferier og farer rundt fordi de prøver at nå det hele på nogle få dage. Men det er ikke nogen god måde at søge afslapning på. Det er faktisk meget belastende.“

Døden ingen hindring

„Klapperslangen kan slå til fra det hinsidige — og denne ejendommelige form for posthum hævn er overraskende udbredt,“ skriver tidsskriftet New Scientist. Af 34 personer der i løbet af 11 måneder var blevet behandlet for slangebid i Arizona, USA, hævdede de 5 at slangen havde angrebet dem efter at den var blevet dræbt, oplyser to læger der studerer fænomenet. Et af ofrene havde skudt en slange, kappet hovedet af den, ventet på at den skulle holde op med at bevæge sig og havde derefter samlet hovedet op. Da gik den til angreb og bed ham i begge hænder. Tidligere undersøgelser har vist at et afskåret klapperslangehoved „i op til en time efter dødens indtræden vil prøve at angribe genstande der bevæger sig foran det,“ oplyser tidsskriftet. Herpetologer (eksperter i krybdyr) mener at det er „en reflekshandling der udløses af infrarøde følere i gruben, et organ der befinder sig mellem næsebor og øje, som sporer kropsvarme“. Dr. Jeffrey Suchard gør opmærksom på at en halshugget klapperslange bør behandles som „en meget kort slange“. „Hvis man absolut ikke kan undgå at røre ved den, foreslår jeg at man bruger en meget lang stok,“ siger han.