A. INTRODUKTION (1:1-15)

• Paulus’ indledende hilsner; hans opgave som apostel (1:1-7)

• Paulus’ ønske om at besøge sine trosfæller i Rom (1:8-15)

B. RETFÆRDIGHED OPNÅS SOM FØLGE AF GUDS UFORTJENTE GODHED VED TRO PÅ JESUS KRISTUS (1:16 – 11:36)

• 1. Tro er en betingelse for frelse (1:16, 17)

  • “Den retfærdige vil leve som følge af sin tro” (1:16, 17)

• 2. Guds vrede over al ugudelighed og uretfærdighed (1:18-32)

  • Mennesker har ikke nogen undskyldning for ikke at ære Gud, Skaberen (1:18-23)

  • Gud overlod ugudelige mennesker til urene handlinger (1:24-27)

  • Konsekvenserne ved ikke at anerkende Gud (1:28-32)

• 3. Gud vil dømme både jøder og grækere (2:1-16)

  • Advarsel mod at dømme andre; Gud vil dømme alle uden at vise partiskhed (2:1-11)

  • Alle der er underlagt Loven men er ulydige, vil blive dømt ud fra Loven (2:12, 13)

  • Folk fra nationerne har en indre lov, deres samvittighed (2:14-16)

• 4. Jøderne og Loven (2:17 – 3:8)

  • Den der påstår at følge Loven men overtræder den, vanærer Gud (2:17-24)

  • Sand omskærelse er noget indre; en sand jøde er omskåret på hjertet (2:25-29)

  • Jøderne fik Guds hellige ord betroet (3:1, 2)

  • “Det vil vise sig at Gud taler sandt, selv hvis hvert eneste menneske var en løgner” (3:3-8)

• 5. Guds retfærdighed åbenbaret uafhængigt af Loven (3:9-31)

  • Alle mennesker, både jøder og ikkejøder, er underlagt synd (3:9-18)

  • Ingen vil blive erklæret retfærdig ved at gøre det Loven kræver (3:19, 20)

  • Alle der tror på Kristus, bliver erklæret retfærdige som en fri gave (3:21-28)

  • Gud er ikke kun Gud for jøderne, men også for folk fra nationerne (3:29-31)

• 6. Abraham erklæret retfærdig som følge af tro før Loven blev givet (4:1-25)

  • Abraham erklæret retfærdig på grund af sin tro allerede som uomskåret (4:1-12)

  • Abraham fik løftet i kraft af en retfærdighed der kom af tro (4:13-15)

  • Løftet gælder alle der holder sig til en tro som Abrahams (4:16-25)

• 7. Forsonet med Gud; død gennem Adam, liv gennem Kristus (5:1-21)

  • At blive erklæret retfærdig på grund af tro fører til fred med Gud, glæde og håb (5:1-5)

  • Fra at være syndere og fjender til at være forsonet med Gud (5:6-11)

  • Gennem Adams synd er døden blevet givet videre til alle mennesker og hersker som konge (5:12-14)

  • Guds frie gave gennem Kristus gør at man kan blive erklæret retfærdig (5:15-17)

  • Synd som hersker erstattet af ufortjent godhed som hersker (5:18-21)

• 8. Nyt liv gennem dåben til Kristus (6:1-23)

  • Alle der bliver døbt til Kristus, bliver også døbt til en død som hans med håb om en opstandelse der ligner hans (6:1-11)

  • Giv ikke synden lov til at herske i jeres krop (6:12-14)

  • Før syndens slaver, nu Guds slaver (6:15-23)

• 9. Lovens formål opfyldt; syndens dødbringende magt i alle mennesker afsløret (7:1-25)

  • Illustration der viser at kristne er løst fra Loven (7:1-6)

  • Synd gjort kendt gennem Loven (7:7-12)

  • Kampen mod synden (7:13-25)

• 10. De der lever i samhørighed med Kristus, er erklæret retfærdige (8:1-39)

  • At lade sig styre af ånden behager Gud og fører til liv og fred (8:1-11)

  • Guds ånd vidner over for dem der antages som sønner (8:12-17)

  • De der er skabt af Gud, venter spændt på at Guds sønner bliver åbenbaret (8:18-21)

  • Skabningerne sukker og stønner under svære lidelser (8:22-25)

  • Ånden går i forbøn hos Gud for de hellige (8:26, 27)

  • Gud lader sine gerninger tjene et fælles formål for dem der elsker ham (8:28-30)

  • “Hvis Gud er for os, hvem kan så være imod os?” (8:31-34)

  • Intet kan skille de retfærdige fra Guds kærlighed (8:35-39)

• 11. Guds suveræne vilje og det bogstavelige Israel (9:1-33)

  • Paulus udtrykker sorg over sine slægtninge, israelitterne (9:1-5)

  • Abrahams sande efterkommere (9:6-13)

  • Guds udvælgelse afhænger ikke af et menneskes egne ønsker eller anstrengelser (9:14-18)

  • Uklogt at finde fejl ved de valg Gud, Pottemageren, træffer (9:19-26)

  • Kun en rest af det bogstavelige Israel vil blive reddet (9:27-29)

  • Israel snublede ved ikke at vise tro (9:30-33)

• 12. Hvordan man opnår at blive betragtet som retfærdig i Guds øjne (10:1-21)

  • Kristus er enden på Loven (10:1-4)

  • Retfærdighed kommer af tro; forkynde offentligt så man opnår frelse (10:5-10)

  • Både jøder og grækere må påkalde Jehovas navn for at blive frelst (10:11-13)

  • Forkyndere sendt ud for at andre kan høre, få tro og påkalde Jehova (10:14, 15)

  • Det var mangel på tro der gjorde at det bogstavelige Israel ikke tog imod den gode nyhed (10:16-21)

• 13. Hele Israels frelse illustreret med et oliventræ (11:1-36)

  • Israel er ikke fuldstændigt forkastet (11:1-16)

  • Nogle af Israels naturlige grene blev brækket af fordi de manglede tro, og “vilde” ikkeisraelitter blev podet på (11:17-24)

  • Den hellige hemmelighed afslører hvordan hele det åndelige Israel vil blive frelst (11:25-32)

  • “Hvor er Gud dog rig på velsignelser! Hvor er hans visdom og indsigt dyb!” (11:33-36)

C. VEJLEDNING OM HVORDAN SANDE KRISTNE SKAL LEVE (12:1 – 15:13)

• 1. Helhjertet tilbedelse af Gud og den rette adfærd over for trosfæller og andre (12:1-21)

  • Frembær jeres krop som et levende og helligt offer der bygger på sund fornuft (12:1, 2)

  • Kristne har forskellige gaver, men udgør én krop (12:3-8)

  • Vis trosfæller kærlighed og ære; vær flittig, udholdende og lydig i tjenesten for Jehova (12:9-16)

  • “Overvind altid det onde med det gode” (12:17-21)

• 2. Sande kristne og myndighederne (13:1-7)

  • Om at underordne sig “de højere myndigheder”, der er Guds tjenere (13:1-4)

  • Giv myndighederne det de har krav på (13:5-7)

• 3. Om at opfylde kærlighedens lov og holde sig vågen (13:8-14)

  • Skyld ikke nogen noget, undtagen det at elske hinanden; kærligheden opfylder loven (13:8-10)

  • Lev værdigt, som i dagslys, og efterlign Jesus (13:11-14)

• 4. Styrk enheden; Guds rige er forbundet med retfærdighed, fred og glæde (14:1 – 15:13)

  • Døm ikke hinanden (14:1-12)

  • Få ikke andre til at snuble (14:13-18)

  • Jag efter det der skaber fred, og det der styrker (14:19-23)

  • Efterlign Kristus, der ikke gjorde det der behagede ham selv (15:1-6)

  • Tag godt imod hinanden; nationerne vil ophøje Gud (15:7-13)

D. PAULUS SER TILBAGE PÅ SIN TJENESTE OG FORTÆLLER OM SINE PLANER (15:14-29)

• Paulus er optaget af den hellige tjeneste med Guds gode nyhed (15:14-16)

• Paulus beskriver hvad han har udrettet indtil videre (15:17-21)

• Da Paulus ikke har noget uberørt distrikt tilbage i området, planlægger han at tage til Spanien via Rom (15:22-24)

• Paulus vil rejse til Jerusalem med bidragene fra Makedonien og Akaja (15:25-29)

E. SIDSTE TILSKYNDELSER SAMT HILSNER (15:30 – 16:27)

• Paulus tilskynder de kristne i Rom til at bede for ham (15:30-33)

• Paulus anbefaler Føbe, en tjener i menigheden i Kenkreæ (16:1, 2)

• Paulus’ personlige hilsner til kristne i Rom (16:3-16)

• Advarsel mod splittelser (16:17-19)

• Gud vil snart knuse Satan (16:20)

• Hilsner fra Paulus’ medarbejdere (16:21-24)

• Gud, den eneste der er vis, skal æres gennem Jesus Kristus (16:25-27)