Ordsprogene 13:1-25
13 En klog søn tager imod sin fars retledning;+den der er stolt, hører ikke på en irettesættelse.+
2 En mands tale* kan bære en frugt som han nyder godt af,+men forræderne længes ikke efter andet end vold.
3 Den der passer på hvad han siger,* beskytter sit liv,+men den der lukker munden vidt op, går det galt for.+
4 Den dovne har mange ønsker, men får ingenting;+den flittige vil derimod få rigeligt.*+
5 Den retfærdige hader løgne,+men det de onde gør, fører skam og ydmygelse med sig.
6 Den uskyldige bliver beskyttet af sin retfærdige måde at leve på,+men synderen vil falde på grund af sin ondskab.
7 Nogle foregiver at være rige, men har ingenting.+
Andre lader som om de er fattige, men er i virkeligheden velhavende.
8 En rig mand kan købe sig fri med løsepenge,+men de fattige slipper helt for trusler.*+
9 De retfærdiges lys skinner klart,*+men de ondes lampe pustes ud.+
10 Overmod fører kun til strid;+de vise er dem der søger råd.*+
11 Rigdom der er indsamlet i en fart,* vil smuldre,+men den der indsamler lidt ad gangen,* vil se sin formue vokse.
12 Hjertet bliver sygt af at vente længe,*+men et ønske der bliver opfyldt, er som et træ der giver liv.+
13 Den der ikke vil vejledes,* kommer til at bøde for det,+men den der respekterer buddet, bliver belønnet.+
14 At blive undervist af den vise* kan føre til liv+og holde en væk fra dødens fælder.
15 Den der er klog og forstående, bliver vellidt,men de upålidelige har et hårdt liv.
16 Den fornuftige lader sig lede af sin kundskab,+men den dumme udstiller sin egen dumhed.+
17 En ond budbringer kommer i vanskeligheder;+et trofast sendebud bringer lindring.+
18 Den der nægter at lade sig retlede, bliver ramt af fattigdom og vanære,men den der lader sig korrigere,* vil opnå ære.+
19 Et ønske der bliver opfyldt, giver dyb glæde,+men de der er tåbelige, hader tanken om at opgive deres ondskab.+
20 Den der vandrer med de vise, vil selv blive vis,+men den der omgås de ufornuftige, går det dårligt.+
21 Syndere vil blive forfulgt af ulykker,+men de retfærdige bliver belønnet med et rigt liv.+
22 Et godt menneske efterlader en arv til sine børnebørn,men den velstand synderen har samlet sig, bliver overtaget af den retfærdige.+
23 Den jord den fattige dyrker, giver ham rigeligt at spise,men hvis der sker noget uretfærdigt, kan han miste det hele.*
24 Den der sparer sin søn for straf,* elsker ham ikke.+
Den der elsker sin søn, er opmærksom på at retlede ham.*+
25 Den retfærdige spiser og bliver mæt,+men den ondes mave er tom.+
Fodnoter
^ Bogst.: “mund”.
^ Eller “vogter sin mund”.
^ Bogst.: “blive fed”.
^ Bogst.: “hører ingen irettesættelse”.
^ Bogst.: “fryder sig”.
^ Eller “rådfører sig med hinanden”.
^ Eller “opnået på et tomt grundlag”.
^ Bogst.: “samler med hånden”.
^ Eller “af langvarig forventning”.
^ Eller “Den der foragter ordet”.
^ Eller “Den vises lov”.
^ Eller “tager imod retledning”.
^ Eller “kan han blive revet væk”.
^ Bogst.: “skåner sin søn for kæppen”.
^ Eller muligvis: “retleder ham prompte”.