Anden Mosebog 24:1-18

24  Derefter sagde han til Moses: “Gå op til Jehova, du og Aron, Nadab og Abihu+ og 70 af Israels ældste, og bøj jer et stykke derfra. 2  Moses skal nærme sig Jehova alene; men de andre må ikke nærme sig, og folket må ikke gå derop sammen med ham.”+ 3  Så kom Moses og fortalte folket alt hvad Jehova havde sagt, og om alle lovbuddene.+ Hele folket svarede enstemmigt: “Alt hvad Jehova har sagt, vil vi gøre.”+ 4  Så skrev Moses alle Jehovas ord ned.+ Tidligt næste morgen stod han op og byggede et alter neden for bjerget og rejste 12 mindesten, en for hver af Israels 12 stammer. 5  Derefter udvalgte han nogle unge israelitiske mænd, og de ofrede brændofre og bragte tyre som fællesskabsofre+ til Jehova. 6  Så tog Moses halvdelen af blodet og kom det i skåle, og den anden halvdel stænkede han på altret. 7  Bagefter tog han pagtsbogen og læste den op for folket.+ De sagde: “Alt hvad Jehova har sagt, vil vi gøre, og vi vil adlyde ham.”+ 8  Så tog Moses blodet og stænkede det på folket+ og sagde: “Det er pagtens blod, den pagt som Jehova har indgået med jer i overensstemmelse med alle disse ord.”+ 9  Moses og Aron, Nadab og Abihu og 70 af Israels ældste gik op, 10  og de så Israels Gud.+ Under hans fødder var der noget der lignede en brolægning af safir, og den var lige så klar* som selve himlen.+ 11  Han gjorde ikke Israels fremtrædende mænd noget ondt,+ og de fik et syn af den sande Gud mens de spiste og drak. 12  Så sagde Jehova til Moses: “Kom op til mig på bjerget og bliv der. Jeg vil give dig stentavler, og på dem vil jeg skrive de love og bud som skal vejlede folket.”+ 13  Så tog Moses og hans tjener Josva afsted,+ og Moses gik op på den sande Guds bjerg.+ 14  Men til de ældste havde han sagt: “Vent på os her indtil vi vender tilbage til jer.+ Aron og Hur+ er hos jer. Hvis nogen har en retssag, kan han gå til dem.”+ 15  Så gik Moses op på bjerget mens skyen dækkede det.+ 16  Jehovas herlighed+ forblev på Sinajs Bjerg,+ og skyen dækkede det i seks dage. På den syvende dag råbte han til Moses inde fra skyen. 17  For de israelitter der så på, lignede Jehovas herlighed en fortærende ild på bjergtoppen. 18  Moses gik så ind i skyen og fortsatte op ad bjerget.+ Og Moses blev på bjerget i 40 dage og 40 nætter.+

Fodnoter

Eller “ren”.

Studienoter

Medieindhold