Anden Mosebog 14:1-31
14 Jehova sagde til Moses:
2 “Sig til israelitterne at de skal vende om og slå lejr foran Pi-ha-Kirot mellem Migdol og havet, over for Baal-Sefon.+ Der skal I slå lejr ved havet.
3 Så vil Farao sige om israelitterne: ‘De flakker forvirret rundt i landet, og de er fanget i ørkenen.’
4 Jeg vil tillade at Farao gør sit hjerte hårdt,+ og han vil sætte efter dem, og jeg vil ophøje mig selv ved at besejre Farao og hele hans hær;+ og egypterne skal vide at jeg er Jehova.”+ Så det gjorde de.
5 Senere fik Egyptens konge at vide at folket var flygtet. Straks fortrød Farao og hans tjenere at de havde ladet folket gå,+ og de sagde: “Hvad er det vi har gjort? Hvorfor har vi frigivet vores israelitiske slaver?”
6 Så lod han spænde for sine stridsvogne, og han tog sine folk med sig.+
7 Han tog de 600 bedste stridsvogne og alle Egyptens andre stridsvogne og bemandede dem med krigere.
8 Jehova tillod at Farao, Egyptens konge, gjorde sit hjerte hårdt, og han satte efter israelitterne mens de tillidsfuldt* var på vej ud.+
9 Egypterne satte efter dem,+ og alle Faraos heste og stridsvogne og hans rytteri og hans hær indhentede dem mens de lå i lejr ved havet, ved Pi-ha-Kirot, over for Baal-Sefon.
10 Da Farao nærmede sig, fik israelitterne øje på egypterne der forfulgte dem. Israelitterne blev skrækslagne og gav sig til at råbe til Jehova.+
11 De sagde til Moses: “Hvorfor har du taget os herud for at lade os dø i ørkenen? Er det fordi der ikke er nogen grave i Egypten?+ Hvad er det du har gjort imod os? Hvorfor har du ført os ud af Egypten?
12 Var det ikke det vi sagde til dig i Egypten: ‘Lad os være så vi kan tjene egypterne’? For det er bedre for os at tjene egypterne end at dø i ørkenen.”+
13 Moses sagde så til folket: “I skal ikke være bange.+ Forhold jer rolige og se hvordan Jehova frelser jer i dag.+ For de egyptere som I har set i dag, vil I aldrig se igen.+
14 Jehova vil kæmpe for jer,+ mens I forholder jer tavse.”
15 Jehova sagde så til Moses: “Hvorfor bliver du ved med at råbe til mig? Sig til israelitterne at de skal bryde op.
16 Løft din stav og ræk din hånd ud over havet og del det så israelitterne kan gå midt igennem havet på tør bund.
17 Jeg tillader at egypterne gør deres hjerter hårde så de følger efter dem; jeg vil ophøje mig ved at besejre Farao og hele hans hær, hans stridsvogne og hans rytteri.+
18 Og egypterne skal vide at jeg er Jehova, når jeg ophøjer mig ved at besejre Farao, hans stridsvogne og hans rytteri.”+
19 Den sande Guds engel+ som gik foran israelitterne, gik om bag dem, og skysøjlen som var foran dem, flyttede sig om bag dem.+
20 Sådan kom den mellem egypterne og Israels lejr.+ Til den ene side var den en mørk sky. Til den anden side oplyste den natten.+ Så de to lejre kom ikke i nærheden af hinanden hele natten.
21 Så rakte Moses sin hånd ud over havet;+ og Jehova tvang havet tilbage med en stærk østenvind i løbet af natten og gjorde havbunden tør,+ og vandene delte sig.+
22 Så gik israelitterne midt igennem havet på tør bund+ mens vandene stod som en mur til højre og til venstre for dem.+
23 Egypterne satte efter dem, og alle Faraos heste, hans stridsvogne og hans rytteri fulgte efter dem midt ud i havet.+
24 Under morgenvagten* så Jehova ud over egypternes hær inde fra ild- og skysøjlen,+ og han skabte forvirring i egypternes hær.
25 Han fik hjulene på deres stridsvogne til at falde af så de havde vanskeligt ved at køre dem, og egypterne sagde: “Lad os flygte for Israel, for det er Jehova der kæmper for dem mod Egypten.”+
26 Så sagde Jehova til Moses: “Ræk din hånd ud over havet så vandene vender tilbage over egypterne, deres stridsvogne og deres rytteri.”
27 Straks rakte Moses sin hånd ud over havet, og ved morgenens frembrud vendte havet tilbage til sit normale leje. Da egypterne ville flygte, rystede Jehova dem af midt i havet.+
28 Vandene der vendte tilbage, dækkede stridsvognene og rytteriet og hele Faraos hær som var fulgt efter dem ud i havet.+ Der var ikke en eneste der overlevede.+
29 Men israelitterne gik på tør bund midt gennem havet,+ og vandene stod som en mur til højre og til venstre for dem.+
30 På den dag frelste Jehova altså Israel fra egypterne,+ og israelitterne så egypterne ligge døde på bredden.
31 Israelitterne så også den vældige magt* som Jehova brugte mod egypterne, og folket begyndte at frygte Jehova og at tro på Jehova og på hans tjener Moses.+