Ti dage efter at Jesus var steget til himlen, gjorde udgydelsen af den hellige ånd på Pinsedagen det klart at han virkelig befandt sig i himlen. Og der ville komme endnu et bevis for det. Lige inden disciplen Stefanus blev stenet for trofast at forkynde, erklærede han: “Se! Jeg ser himlene åbne og Menneskesønnen stå ved Guds højre hånd.” – Apostlenes Gerninger 7:56.

Jesus, der nu befandt sig sammen med sin Far i himlen, ville afvente en særlig befaling som var forudsagt i Guds ord. David skrev under inspiration: “Jehova sagde til min Herre [Jesus]: ‘Sæt dig ved min højre hånd indtil jeg lægger dine fjender som en skammel for dine fødder.’” Når ventetiden var ovre, ville Jesus ‘herske midt blandt sine fjender’. (Salme 110:1, 2) Men hvad ville Jesus gøre i himlen mens han ventede på at gribe ind over for sine fjender?

På pinsedagen i år 33 blev den kristne menighed oprettet. Jesus begyndte at herske over sine salvede disciple fra himlen. (Kolossenserne 1:13) Han ledte dem i forkyndelsesarbejdet og forberedte dem på deres fremtidige opgave. Hvilken opgave? De der var trofaste indtil døden, ville blive oprejst på et senere tidspunkt og blive konger sammen med Jesus i Riget.

Et enestående eksempel på en der skulle være en fremtidig konge, var Saulus, bedre kendt ved sit romerske navn Paulus. Han var jøde og havde længe holdt fast ved Guds lov, men han var blevet så vildledt af de jødiske religiøse ledere at han endda godkendte at Stefanus blev stenet. Efter det tog Saulus, der var rasende på Herrens disciple og truede med at myrde dem, mod Damaskus. Han havde fået myndighed af ypperstepræsten Kajfas til at arrestere Jesus’ disciple og føre dem tilbage til Jerusalem. (Apostlenes Gerninger 7:58; 9:1) Men mens Saulus var på vej, strålede der pludselig et stærkt lys omkring ham, og han faldt til jorden.

“Saulus, Saulus, hvorfor forfølger du mig?” sagde en stemme som han ikke vidste hvor kom fra. “Hvem er du, Herre?” spurgte Saulus. “Jeg er Jesus, som du forfølger,” lød svaret. – Apostlenes Gerninger 9:4, 5.

 Jesus sagde til Saulus at han skulle gå ind i Damaskus og vente på at få at vide hvad han skulle gøre. Men fordi det mirakuløse lys havde gjort ham blind, var han nødt til at have nogle til at føre sig ind i byen. I et andet syn viste Jesus sig for Ananias, en af hans disciple fra Damaskus. Jesus fortalte hvor Saulus befandt sig, og sagde at Ananias skulle gå derhen. Det var Ananias nervøs over at skulle gøre, men Jesus forsikrede ham: “Den mand er det redskab jeg har udvalgt til at bringe mit navn ud til nationerne og til konger og til Israels sønner.” Saulus fik synet tilbage, og der i Damaskus “begyndte han at forkynde ... at Jesus er Guds Søn”. – Apostlenes Gerninger 9:15, 20.

Med støtte fra Jesus fortsatte Paulus og andre det forkyndelsesarbejde som Jesus havde sat i gang. Gud velsignede dem med bemærkelsesværdige resultater. Omkring 25 år efter at Jesus viste sig for Paulus på vejen til Damaskus, skrev Paulus at den gode nyhed var “blevet forkyndt blandt alle mennesker under himlen”. – Kolossenserne 1:23.

Nogle år senere gav Jesus sin elskede apostel Johannes en række syner, som er nedskrevet i Åbenbaringens Bog i Bibelen. Gennem disse syner nåede Johannes i realiteten at se Jesus komme som konge i Riget. (Johannes 21:22) “Ved inspiration befandt jeg mig på Herrens dag,” skrev Johannes. (Åbenbaringen 1:10) Hvornår ville denne dag komme?

Et grundigt studium af Bibelens profetier viser at “Herrens dag” begyndte her i nyere tid, i 1914. Det år udbrød den krig der senere blev kendt som Første Verdenskrig. Lige siden har verden i særlig grad været præget af krig, sygdom, sult, jordskælv og andet der viser at “tegnet” på Jesus’ “nærværelse” og “afslutningen” bliver opfyldt i stort omfang. (Matthæus 24:3, 7, 8, 14) Forkyndelsen af den gode nyhed om Riget udføres nu ikke kun i det romerske imperiums område men globalt.

Johannes blev inspireret af Gud til at beskrive hvad dette betyder: “Nu er det blevet til virkelighed – Guds frelse, Guds magt og Guds rige! Og hans Salvede udøver nu sin myndighed.” (Åbenbaringen 12:10) Ja, Guds rige i himlen, som Jesus forkyndte om vidt og bredt, er en realitet!

Det er fantastiske nyheder for alle Jesus’ loyale disciple. De kan tage Johannes’ ord til sig: “Vær derfor glade, I himle og I der bor i dem! Men ve jorden og havet, for Djævelen er kommet ned til jer, og han er rasende fordi han ved at han kun har kort tid tilbage.” – Åbenbaringen 12:12.

Jesus sidder altså ikke længere og venter ved sin Fars højre hånd. Han hersker som konge, og snart vil han fjerne alle sine fjender. (Hebræerne 10:12, 13) Hvilke spændende begivenheder venter der så?