Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

LEKTION 20

Hvordan fungerer Det Styrende Råd i dag?

Hvordan fungerer Det Styrende Råd i dag?

Det styrende råd i det første århundrede

Brevet fra det styrende råd læses op

I det første århundrede var der en lille gruppe mænd der fungerede som et styrende råd. Det bestod af “apostlene og de ældste i Jerusalem”. Dette råd traf vigtige afgørelser til gavn for hele den salvede kristne menighed. (Apostlenes Gerninger 15:2) De drøftede hvad Skrifterne sagde, og lod sig lede af Guds ånd når de skulle træffe en afgørelse. (Apostlenes Gerninger 15:25) Den samme fremgangsmåde følges i dag.

Det bruges af Gud til at udføre hans vilje. De salvede brødre i Det Styrende Råd har stor interesse for Guds ord og stor erfaring med at tage sig af praktiske og åndelige spørgsmål. Hver uge mødes de for at drøfte de behov der er i det globale brodersamfund. Ligesom i det første århundrede sørger dette råd for bibelsk vejledning, enten gennem breve eller rejsende tilsynsmænd og andre. Det hjælper Guds tjenere til at være forenede i tanke og handling. (Apostlenes Gerninger 16:4, 5) Det Styrende Råd står for udarbejdelsen af den åndelige mad, sørger for at forkyndelsesarbejdet intensiveres, og fører tilsyn med udnævnelsen af brødre til ansvarsfulde opgaver.

Det følger Guds ånds ledelse. Det Styrende Råd lader sig lede af universets øverste Hersker, Jehova, og menighedens hoved, Jesus. (1. Korinther 11:3; Efeserne 5:23) Medlemmerne af dette råd ser ikke sig selv som lederne af Guds folk. Sammen med alle de andre salvede kristne bliver de “ved med at følge Lammet [Jesus] lige meget hvor han går hen”. (Åbenbaringen 14:4) Brødrene i Det Styrende Råd værdsætter at vi beder for dem.

  • Hvem udgjorde det styrende råd i det første århundrede?

  • Hvordan lader Det Styrende Råd i dag sig lede af Gud?