Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

LEKTION 52

Hvorfor vi må tænke over vores tøj og udseende

Hvorfor vi må tænke over vores tøj og udseende

Vi kan alle sammen godt lide at have frihed til selv at bestemme hvilket tøj vi går i, og hvordan vi ser ud. Og hvis vi følger nogle få enkle principper fra Bibelen, kan vi både give udtryk for vores personlige smag og samtidig glæde Jehova. Lad os se på nogle af de principper.

1. Hvilke principper kan hjælpe os når det handler om tøj og udseende?

Jehova vil gerne have at hans tjenere har en høj standard for renhed, og at de klæder sig “pænt og præsentabelt, beskedent og med et sundt sind”, så det er tydeligt for andre “at de elsker Gud”. (1. Timotheus 2:9, 10) Tænk over de her fire principper: (1) Vores tøj skal være “pænt og præsentabelt”. Som du sikkert har lagt mærke til ved menighedens møder, har vi forskellig smag, men vi vælger altid tøj og frisure der viser at vi har respekt for den Gud vi tjener. (2) Det at vi klæder os “beskedent”, vil sige at vi undgår tøj der er udfordrende, eller som tiltrækker alt for meget opmærksomhed. (3) Vi viser at vi har “et sundt sind”, ved ikke at følge enhver ny modetrend der opstår. (4) Vores udseende skal altid afspejle at vi “elsker Gud”, så andre kan se at vi tjener den sande Gud. – 1. Korinther 10:31.

2. Hvorfor skal vi tage hensyn til vores trosfæller når vi vælger tøj?

Det er rigtigt at vi selv må bestemme hvad vi vil gå i, men det er vigtigt at vi tænker over hvordan vores udseende kan påvirke andre. Vi prøver på ikke at støde nogen men i stedet “gøre det der glæder vores medmennesker og er godt for dem, så de bliver styrket”. – Læs Romerne 15:1, 2.

3. Hvordan kan vores udseende give andre lyst til at lære Jehova at kende?

Vi prøver selvfølgelig altid at være præsentable, men vi er særligt opmærksomme på hvordan vi ser ud når vi er til møde eller i forkyndelsen. Vi ønsker ikke på nogen måde at fjerne fokus fra det vigtige budskab vi taler med folk om. I stedet ønsker vi at vores udseende skal være “en anbefaling for vores Frelsers, Guds, lære” og give andre lyst til at lære sandheden at kende. – Titus 2:10.

GÅ I DYBDEN

Lær mere om hvad vi kan gøre for at vores tøj og udseende viser at vi tjener Jehova.

Vores udseende kan vise om vi har respekt for myndighedspersoner eller ej. Jehova kan selvfølgelig se hvad der er i vores hjerte, men vores udseende må også afspejle vores respekt for ham

4. Når vi ser ordentlige ud, viser vi respekt for Jehova

Hvad er den vigtigste grund til at vi skal gå op i vores udseende? Læs Salme 47:2, og tal om de her spørgsmål:

  • Hvordan skal det at vi repræsenterer Jehova, påvirke vores valg af tøj?

  • Synes du det er rimeligt at vi skal tænke over hvordan vi ser ud når vi er til møde eller er med i forkyndelsen? Hvorfor, eller hvorfor ikke?

5. Træf kloge valg i forbindelse med tøj og udseende

Se videoen.

Uanset om vores tøj har kostet meget eller lidt, skal det være rent og pænt og passende til den situation vi er i. Læs 1. Korinther 10:24 og 1. Timotheus 2:9, 10. Tal derefter om hvorfor vi skal undgå tøj der er ...

  • sjusket eller alt for afslappet.

  • stramt, afslørende eller på anden måde udfordrende.

Selvom vi ikke er underlagt Moseloven, lærer den os meget om hvordan Jehova tænker. Læs 5. Mosebog 22:5, og tal om spørgsmålet:

  • Hvorfor skal vi ikke have en stil der får os til at ligne en af det modsatte køn?

Læs 1. Korinther 10:32, 33 og 1. Johannes 2:15, 16, og tal om spørgsmålene:

  • Hvorfor skal vi passe på at vores udseende ikke støder nogen i lokalområdet eller i menigheden?

  • Hvad er populært når det kommer til tøj og udseende, der hvor du bor?

  • Tror du noget af det vil være upassende for en der tjener Jehova? Hvorfor, eller hvorfor ikke?

Vi kan sagtens have vores egen personlige smag og samtidig glæde Jehova

NOGLE SIGER MÅSKE: “Jeg har ret til at se ud som jeg vil.”

  • Er du enig i det? Hvorfor, eller hvorfor ikke?

KORT SAGT

Når vi træffer kloge valg i forbindelse med vores tøj og udseende, viser vi respekt for Jehova og for andre.

Forklar

  • Hvorfor betyder det noget for Jehova at vi ser præsentable ud?

  • Hvilke principper kan hjælpe os til at træffe kloge beslutninger når det handler om tøj og udseende?

  • Hvordan kan vores udseende påvirke andres syn på Jehovas organisation?

Mål

GÅ PÅ OPDAGELSE

Tænk over hvilket signal dit tøj sender.

“Hvordan ser jeg ud?” (Artikel på jw.org)

Find ud af hvorfor det er godt at tænke sig om inden man får en tatovering.

“Hvad siger Bibelen om tatoveringer?” (Artikel på jw.org)

Lær om nogle flere principper der kan hjælpe dig til at træffe gode beslutninger.

“Er din påklædning til ære for Gud?” (Vagttårnet, september 2016)

Læs om en kvinde hvis baggrund gjorde det svært for hende at acceptere andres personlige stil, og hvad der hjalp hende.

“Jeg tog anstød af folks klædedragt og frisure” (Vågn op!, 22. december 2003)