En løs sammenslutning af bystater i oldtiden der lå på den smalle kyststrækning ved Middelhavets østlige bred. I store træk svarer Fønikien til det nutidige Libanon og mindre dele af Syrien og Israel. Til at begynde med var Sidon den vigtigste by i Fønikien, men den blev senere overstrålet af Tyrus, der oprindeligt var en sidonisk koloni.

Ifølge Bibelen var sidonierne efterkommere af Noa gennem Kam, Kanaan og Sidon. (1Mo 10:1, 6, 15, 18, 19) Indbyggerne kaldte deres landområde for Kanaan og praktiserede den kanaanæiske religion. Senere kaldte grækerne området for Fønikien. I Bibelen bliver udtryk som fønikisk, kanaanæisk og sidonisk anvendt i forskellige tidsperioder om det samme område. (Jos 13:6; Dom 1:32; ApG 21:2) Med tiden kom det fønikiske alfabet, der minder meget om oldhebraisk, til at danne grundlag for græske og latinske bogstaver. Fønikierne var erfarne skibsbyggere og navigatører og blandt de store handelsrejsende nationer i oldtiden, og de sejlede til de yderste ender af den dakendte verden. – Eze 27:1-9.

Senere i historien blev Fønikien underlagt riger som Assyrien, Babylon, Persien og Grækenland. Rom indtog området i år 64 f.v.t. I det første århundrede e.v.t. var Fønikien en del af den romerske provins Syrien. Beretningen om Fønikien og områdets vigtigste byer er med til at understrege nøjagtigheden af Bibelens profetier. – Esa 23:1-14; Jer 25:17, 22, 27; Eze 26:3, 4.