Kapitel atten

Jehova lover Daniel en storslået belønning

1, 2. (a) Hvilken vigtig egenskab må en løber have for at nå målet? (b) Hvordan sammenlignede Paulus et liv i trofast tjeneste for Jehova med et væddeløb?

EN LØBER nærmer sig mållinjen. Hans kræfter er næsten opbrugt, men med målet i sigte anstrenger han sig til det yderste for at løbe de sidste få meter. Med alle muskler spændt når han målstregen! Hans ansigt udtrykker lettelse og triumf. Det betalte sig at holde ud til enden.

² I slutningen af kapitel 12 i Daniels Bog er den elskede profet ved at nærme sig enden på sit eget „løb“ — hans liv i tjenesten for Jehova. Efter at apostelen Paulus havde omtalt en række mænd og kvinder blandt Jehovas førkristne vidner som bevarede troen, skrev han: „Så lad da også os, da vi har så stor en sky af vidner der omgiver os, aflægge enhver vægt og den synd som let omklamrer os, og lad os med udholdenhed løbe det væddeløb der ligger foran os, mens vi ufravendt ser hen til vor tros hovedformidler og fuldender, Jesus, som for den glæde der lå foran ham, udholdt en marterpæl, idet han foragtede skammen, og nu har taget sæde ved højre side af Guds trone.“ — Hebræerne 12:1, 2.

3. (a) Hvad var Daniels motiv til at ’løbe med udholdenhed’? (b) Hvilke tre ting fortalte Jehovas engel Daniel?

³ Til denne ’store sky af vidner’ hørte Daniel. Han havde virkelig måttet ’løbe med udholdenhed’, og hans motiv til det var hans dybe kærlighed til Gud. Jehova havde åbenbaret meget for Daniel om de verdensriger der skulle komme. Nu gav han ham denne personlige opmuntring: „Men du selv, gå du enden i møde; og du skal hvile,  men stå op til din lod ved dagenes ende.“ (Daniel 12:13) Jehovas engel fortalte Daniel tre ting: 1) at Daniel skulle ’gå enden i møde’, 2) at han skulle „hvile“, og 3) at han skulle „stå op“ engang i fremtiden. Hvordan kan disse ord opmuntre kristne i dag til at holde ud til enden i det løb der gælder livet?

„GÅ DU ENDEN I MØDE“

4. Hvad mente Jehovas engel da den sagde „gå du enden i møde“, og hvordan kunne det have været en udfordring for Daniel?

⁴ Hvad mente engelen da den sagde til Daniel: „Men du selv, gå du enden i møde“? Enden på hvad? Eftersom Daniel var næsten 100 år gammel, var det åbenbart enden på hans eget liv der mentes, og som nu sikkert var ganske nær. * Engelen opfordrede Daniel til at holde trofast ud til døden. Det ville ikke nødvendigvis være let. Daniel havde oplevet Babylons fald og at en rest af jødiske landflygtige var vendt hjem til Juda og Jerusalem. Dét må have været en stor glæde for den aldrende profet. Der fortælles imidlertid intet om at han selv rejste hjem. Han kan have været for gammel og skrøbelig til at foretage en sådan rejse. Eller også har det været Jehovas vilje at han skulle blive i Babylon. Alligevel kan man ikke lade være med at tænke på om ikke han har været noget vemodig ved at se sine landsmænd rejse til Juda.

5. Hvad viser at Daniel må have holdt ud til enden?

⁵ Daniel følte sig uden tvivl meget styrket af engelens venlige ord: „Gå du enden i møde.“ Det minder os om Jesu Kristi ord omkring 600 år senere: „Det er den der har holdt ud til enden der bliver frelst.“ (Mattæus 24:13) Det gjorde Daniel uden al tvivl. Han holdt ud til enden og  fuldførte trofast løbet for at vinde livet. Det kan være en af grundene til at han senere omtales rosende i Bibelen. (Hebræerne 11:32, 33) Hvad satte Daniel i stand til at holde ud til enden? Beretningen om ham giver os svaret.

UDHOLDENDE I STUDIET AF GUDS ORD

6. Hvordan ved vi at Daniel nøje studerede Guds ord?

⁶ For Daniel betød dét at holde ud til enden at han fortsat studerede og tænkte dybt over Guds vidunderlige løfter. Vi ved at Daniel opmærksomt studerede Guds ord. Hvordan kunne han ellers have kendt Jehovas løfte til Jeremias om at landflygtigheden ville vare 70 år? Daniel selv skrev: „Jeg, Daniel, [lagde] i bøgerne mærke til tallet på de år Jerusalems øde tilstand skulle vare.“ (Daniel 9:2; Jeremias 25:11, 12) Der er ingen tvivl om at Daniel skaffede sig de bøger i Guds ord der fandtes på hans tid. Moses’, Davids, Salomons, Esajas’, Jeremias’, Ezekiels skrifter — alt hvad han kunne få fat på — har givet Daniel mange skønne timer hvor han har været optaget af at læse og studere.

7. Hvilke fordele har vi frem for Daniel med hensyn til at studere Guds ord?

⁷ Hvis vi skal opnå udholdenhed i dag, er det vigtigt at vi også studerer Guds ord og fordyber os i det. (Romerne 15:4-6; 1 Timoteus 4:15) Og vi har hele Bibelen — med den skrevne beretning om hvordan nogle af Daniels profetier blev opfyldt flere hundrede år efter Daniels tid. Desuden lever vi i den „endens tid“ som er forudsagt i Daniel 12:4. I vor tid er de salvede blevet velsignet med en åndelig indsigt som gør at de skinner som lysspredere i denne mørke verden. Som følge heraf er mange af de detaljerede profetier i Daniels Bog, hvoraf mange var gådefulde for ham, fulde af betydning for os. Lad os derfor læse og studere Guds ord hver dag og ikke undervurdere betydningen af det. Det vil hjælpe os til at holde ud.

 DANIEL VAR VEDHOLDENDE I BØNNEN

8. Hvilket eksempel satte Daniel med hensyn til at bede?

⁸ Bønnen hjalp også Daniel til at holde ud til enden. Han vendte sig daglig til Jehova Gud og talte åbent til ham med et hjerte der var fuldt af tro og tillid. Han vidste at Jehova er ’den som hører bøn’. (Salme 65:2; jævnfør Hebræerbrevet 11:6.) Når Daniel var tynget af sorg over Israels oprørske adfærd, udøste han sit hjerte for Jehova. (Daniel 9:4-19) Selv da Darius ved lov forordnede at der i 30 dage kun måtte bedes til ham, lod Daniel ikke dette hindre ham i at bede til Jehova Gud. (Daniel 6:10) Går det os ikke til hjertet når vi for vort indre blik ser den trofaste gamle mand modigt lade sig kaste i en løvekule i stedet for at opgive bønnens dyrebare privilegium? Der er ingen tvivl om at Daniel forblev trofast til enden, og at han bad inderligt til Jehova hver dag.

9. Hvorfor skulle vi aldrig betragte bønnens privilegium som noget uvæsentligt?

⁹ Det er meget enkelt at bede. Vi kan bede praktisk talt når som helst og hvor som helst; vi kan gøre det højt eller for os selv. Men vi bør aldrig betragte dette dyrebare privilegium som noget uvæsentligt. I Bibelen forbindes bøn med udholdenhed, vedholdenhed og at holde sig åndeligt vågen. (Lukas 18:1; Romerne 12:12; Efeserne 6:18; Kolossenserne 4:2) Er det ikke fantastisk at vi frit kan henvende os til den højeste i universet? Og at han hører på os! Tænk på den gang Daniel bad til Jehova, og Jehova sendte en engel som svar på hans bøn! Endnu mens Daniel var i færd med at bede, ankom engelen! (Daniel 9:20, 21) I dag får vi nok ikke besøg af en engel, men Jehova har ikke forandret sig. (Malakias 3:6) Han vil høre vores bøn, ligesom han hørte Daniels. Og når vi beder, drages vi nærmere til Jehova, og der knyttes et bånd der vil hjælpe os til at holde ud til enden, sådan som Daniel gjorde.

 UDHOLDENDE SOM LÆRER I GUDS ORD

10. Hvorfor havde det betydning for Daniel at undervise i sandheden fra Guds ord?

¹⁰ Daniel skulle også ’gå enden i møde’ i en anden forstand. Han skulle holde ud som lærer, som en der underviste i sandheden. Han glemte aldrig at han hørte til Guds udvalgte folk, hvorom Skrifterne sagde: „’I er mine vidner,’ lyder Jehovas udsagn, ’ja min tjener, som jeg har udvalgt.’“ (Esajas 43:10) Daniel gjorde alt hvad han kunne, for at leve op til denne betroede opgave. Sandsynligvis indbefattede hans arbejde at han underviste sit eget folk som var i landflygtighed i Babylon. Vi kender kun lidt til hans samkvem med sine landsmænd med undtagelse af hans forbindelse med de tre der omtales som „hans venner“ — Hananja, Misjael og Azarja. (Daniel 1:7; 2:13, 17, 18) Det er helt sikkert at deres nære venskab i høj grad hjalp dem til at holde ud. (Ordsprogene 17:17) Daniel, der var blevet velsignet af Jehova med en særlig indsigt, kunne lære sine venner meget. (Daniel 1:17) Men han havde også en anden form for undervisning at tage sig af.

11. (a) Hvilken særlig opgave havde Daniel? (b) Hvad opnåede Daniel under varetagelsen af sin opgave?

¹¹ Mere end nogen anden profet havde Daniel den opgave at aflægge vidnesbyrd for ikkejødiske rangspersoner. Selv om han ofte måtte overbringe et upopulært budskab, optrådte han ikke over for dem som om han afskyede dem, eller som om han følte sig bedre end dem. Han talte respektfuldt til dem og forstod at belægge sine ord. Der var nogle — som for eksempel de misundelige satrapper — der ville ham til livs og derfor lagde fælder for ham. Men der var andre som kom til at respektere ham. Jehova satte Daniel i stand til at åbenbare hemmeligheder der vakte kongers og vismænds undren, og derfor fik han en fremtrædende stilling. (Daniel 2:47, 48; 5:29) Det er rigtigt at han med alderen ikke kunne være så aktiv som i sin ungdom. Men der er ingen tvivl om at han til det sidste trofast  og på enhver mulig måde har søgt at tjene som et vidne for sin elskede Gud.

12. (a) Hvilken undervisning er vi som kristne optaget af i dag? (b) Hvordan kan vi følge Paulus’ råd og „vandre i visdom over for dem som er udenfor“?

¹² I den kristne menighed i dag kan vi finde trofaste venner der vil hjælpe os til at holde ud, sådan som Daniel og hans tre venner hjalp hinanden. Vi underviser også hinanden og „opmuntres ved hinandens tro“. (Romerne 1:11, 12) Ligesom Daniel har vi den opgave at vidne for nogle som ikke tror. (Mattæus 24:14; 28:19, 20) Vi må derfor opøve vores færdigheder så vi „behandler sandhedens ord på rette måde“ når vi taler med andre om Jehova. (2 Timoteus 2:15) I den forbindelse vil det være en hjælp for os hvis vi følger apostelen Paulus’ råd: „Bliv ved med at vandre i visdom over for dem som er udenfor.“ (Kolossenserne 4:5) Det betyder at vi må have et ligevægtigt syn på dem som ikke har samme tro som os. Vi ser ikke ned på dem, som om vi var bedre end dem. (1 Peter 3:15) Vi ønsker at de skal føle sig tiltrukket af sandheden, og bruger derfor Guds ord på en taktfuld og virkningsfuld måde for at nå deres hjerte. Det er en stor glæde når det lykkes for os. Denne glæde vil hjælpe os til at holde ud til enden, sådan som Daniel gjorde.

„DU SKAL HVILE“

13, 14. Hvorfor var mange babyloniere rædselsslagne ved tanken om døden, og hvordan var Daniels syn på døden anderledes?

¹³ Derpå gav engelen Daniel følgende forsikring: „Du skal hvile.“ (Daniel 12:13) Hvad ville det sige? Daniel vidste at døden ventede ham. Den har været den uundgåelige ende for alle mennesker, fra Adam og frem til vor tid. Bibelen kalder meget rigtigt døden for en „fjende“. (1 Korinther 15:26) For Daniel betød udsigten til at dø imidlertid noget helt andet end for babylonierne omkring ham. For dem — der var dybt involveret i den komplekse  tilbedelse af omkring 4000 falske guder — var tanken om døden forbundet med alle mulige rædsler. De troede at de der havde haft et ulykkeligt liv eller havde lidt en voldsom død, efter døden blev hævnende ånder der hjemsøgte de levende. Babylonierne troede også på en skræmmende underverden som var befolket med hæslige uhyrer i menneske- eller dyreskikkelse.

¹⁴ For Daniel betød døden ikke noget af alt dette. Flere hundrede år før Daniels tid var kong Salomon blevet inspireret af Gud til at skrive: „De døde ved slet ingenting.“ (Prædikeren 9:5) Og om et menneske der dør, havde salmisten sagt: „Hans ånd går bort; han vender tilbage til den jord han er kommet fra; samme dag går hans tanker til grunde.“ (Salme 146:4) Daniel vidste derfor at det var rigtigt hvad engelen sagde. Døden betød hvile. Ingen tanker, ingen sorg, ingen pine — og ingen skræmmende uhyrer. Jesus Kristus brugte et lignende udtryk da Lazarus var død. Han sagde: „Lazarus, vor ven, er gået til hvile.“ — Johannes 11:11.

15. Hvordan kan et menneskes dødsdag være bedre end den dag det blev født?

¹⁵ Der er også en anden grund til at Daniel ikke frygtede for at dø. Guds ord siger: „Et navn er bedre end god olie, og dødsdagen er bedre end den dag man blev født.“ (Prædikeren 7:1) Hvordan kunne dødsdagen — som sandelig er en sorgens dag — være bedre end den glædens dag et menneske bliver født? Nøglen til svaret er ordet „navn“. „God olie“ kunne være meget kostbar. Lazarus’ søster Maria indgned engang Jesu fødder med en vellugtende olie der kostede næsten en årsløn! (Johannes 12:1-7) Hvordan kunne et navn være så dyrebart? I Prædikeren 7:1 siger den græske Septuaginta „et godt navn“. Det er ikke navnet i sig selv der er så værdifuldt, men hvad det står for. Ved et menneskes fødsel er der intet ry, ingen gode gerninger, intet skattet minde om bærerens personlighed og  egenskaber. Men ved livets afslutning står navnet for alt dette. Og hvis det er et godt navn set med Guds øjne, har det en langt større værdi end den som materielle ejendele nogen sinde vil kunne få.

16. (a) Hvordan søgte Daniel at skabe sig et godt navn hos Gud? (b) Hvorfor kunne Daniel lægge sig til hvile i fuld tillid til at han havde skabt sig et godt navn hos Gud?

¹⁶ Igennem hele livet gjorde Daniel alt hvad der stod i hans magt for at skabe sig et godt navn hos Gud, og det undgik ikke Jehovas opmærksomhed. Han iagttog Daniel og ransagede hans hjerte. Gud havde gjort det samme med kong David, der sagde: „Jehova, du har undersøgt mig og kender mig. Du ved om jeg sætter mig eller om jeg rejser mig. Du er klar over min tanke på lang afstand.“ (Salme 139:1, 2) Daniel var naturligvis ikke fuldkommen. Han var en efterkommer af synderen Adam og tilhørte et syndigt folk. (Romerne 3:23) Men Daniel angrede sine synder og blev ved med at søge at vandre retskaffent med sin Gud. Han kunne derfor have tillid til at Jehova ville tilgive hans synder og aldrig ville kræve ham til regnskab for dem. (Salme 103:10-14; Esajas 1:18) Jehova foretrækker at huske sine trofaste tjeneres gode gerninger. (Hebræerne 6:10) Jehovas engel kaldte to gange Daniel „du højt skattede mand“. (Daniel 10:11, 19) Det vil sige at Daniel var elsket af Gud. Han kunne lægge sig til hvile med tilfredshed, i bevidstheden om at han havde skabt sig et godt navn hos Jehova.

17. Hvorfor er det vigtigt at vi har et godt navn hos Jehova i dag?

¹⁷ Vi kunne spørge os selv: ’Har jeg skabt mig et godt navn hos Jehova?’ Vi lever i vanskelige tider. Det er ikke unormalt, men simpelt hen realistisk at erkende at døden kan indhente os når som helst. (Prædikeren 9:11) Det er derfor vigtigt at vi nu, uden tøven, hver især beslutter at vi vil skabe os et godt navn hos Gud. Hvis vi gør det, har vi ingen grund til at frygte døden. Den er blot som en hvile — en søvn. Og som søvnen efterfølges den af en opvågnen!

 „DU SKAL . . . STÅ OP“

18, 19. (a) Hvad mente engelen da den sagde at Daniel ville „stå op“ engang i fremtiden? (b) Hvorfor må Daniel have haft kendskab til opstandelseshåbet?

¹⁸ Daniels Bog slutter med et af de skønneste løfter Gud nogen sinde har givet et menneske. Jehovas engel sagde til Daniel: „Du skal . . . stå op til din lod ved dagenes ende.“ Hvad mente engelen? Eftersom den „hvile“ engelen lige havde nævnt, var døden, kan løftet om at Daniel senere skulle „stå op“, kun være møntet på én ting — opstandelsen! * Faktisk er der nogle bibelforskere som hævder at den første tydelige omtale af opstandelsen i De Hebraiske Skrifter findes i det 12. kapitel i Daniels Bog. (Daniel 12:2) Heri tager de dog fejl. Daniel havde et godt kendskab til opstandelseshåbet.

¹⁹ For eksempel kendte Daniel sikkert følgende ord som Esajas havde skrevet to hundrede år tidligere: „Dine døde skal leve. Mine døde legemer skal opstå. Vågn op og råb af glæde, I støvets beboere! For . . . jorden vil bringe de livløse tilbage til verden.“ (Esajas 26:19) Længe før den tid havde Elias og Elisa fået kraft af Jehova til at kalde nogle tilbage til livet. (1 Kongebog 17:17-24; 2 Kongebog 4:32-37) Endnu tidligere havde profeten Samuels mor, Hanna, anerkendt at Jehova er i stand til at oprejse mennesker fra Sheol, graven. (1 Samuel 2:6) Tidligere endnu havde den trofaste Job givet udtryk for sit håb med disse ord: „Hvis en våbenfør mand dør, kan han så leve igen? Jeg vil vente alle de dage min tvungne tjeneste varer, indtil min afløsning kommer. Du vil kalde, og jeg vil svare dig; du vil længes efter dine hænders værk.“ — Job 14:14, 15.

20, 21. (a) Hvilken opstandelse kan Daniel være sikker på at få del i? (b) Hvordan vil opstandelsen i Paradiset sandsynligvis foregå?

²⁰ Ligesom Job havde Daniel grund til at nære forvisning  om at Jehova ville længes efter en dag at bringe ham tilbage til livet. Alligevel må det have været en stor trøst for ham at høre en mægtig åndeskabning bekræfte dette håb. Ja, Daniel vil opstå i „de retfærdiges opstandelse“, der vil finde sted i Kristi tusindårsrige. (Lukas 14:14) Hvordan vil denne opstandelse forme sig? Det fortæller Guds ord os meget om.

²¹ Jehova „er ikke uordenens men fredens Gud“. (1 Korinther 14:33) Heraf kan man slutte at opstandelsen i Paradiset vil foregå på en ordnet måde. Måske vil der være gået nogen tid efter Harmagedon. (Åbenbaringen 16:14, 16) Alle spor af den gamle tingenes ordning vil være fjernet, og der vil uden tvivl være truffet forberedelser til at tage imod de opstandne. Med hensyn til den rækkefølge hvori de vil komme tilbage, siger Bibelen i en anden forbindelse: „Hver i sit hold.“ (1 Korinther 15:23) Når ’opstandelsen af de retfærdige og de uretfærdige’ finder sted, er det sandsynligt at de retfærdige vil komme tilbage først. (Apostelgerninger 24:15) På den måde vil trofaste mænd fra fortiden, som for eksempel Daniel, kunne hjælpe med administrationen af de jordiske forhold, blandt andet undervisningen af de milliarder af „uretfærdige“ der får livet igen. — Salme 45:16.

22. Hvilke spørgsmål vil Daniel uden tvivl gerne have svar på?

²² Før Daniel er parat til at påtage sig sådanne opgaver, har han sikkert nogle spørgsmål. Om nogle af de profetier han fik betroet, og som var vanskelige at forstå, sagde han jo: „Jeg hørte det, men forstod det ikke.“ (Daniel 12:8) Mon ikke det vil fylde ham med glæde og betagelse omsider at få forståelse af disse hellige hemmeligheder? Han vil uden tvivl gerne høre alt hvad der er at fortælle om Messias. Fascineret vil han lytte til beretningen om hvordan verdensrigerne har afløst hinanden fra hans tid og frem til vor tid, om hvem der er „den Allerhøjestes hellige“ —  som trofast holdt ud under forfølgelse i „endens tid“ — og om hvordan alle jordiske, menneskeskabte riger til sidst blev omstyrtet af Guds messianske rige. — Daniel 2:44; 7:22; 12:4.

DANIELS LOD I PARADISET — OG DIN EGEN!

23, 24. (a) Hvordan vil den verden hvori Daniel befinder sig efter sin opstandelse, adskille sig fra den han kendte? (b) Vil Daniel få en plads i Paradiset? Begrund svaret.

²³ Daniel vil ønske at vide noget om den verden han befinder sig i til den tid — en verden der er helt forskellig fra den han levede i. Ethvert spor af den krig og undertrykkelse der prægede den verden han kendte, vil være borte. Der vil ikke være nogen sorg, sygdom eller død. (Esajas 25:8; 33:24) Derimod vil der være en overflod af mad, rigeligt med boliger og et tilfredsstillende arbejde til alle. (Salme 72:16; Esajas 65:21, 22) Menneskene vil udgøre én lykkelig og forenet familie.

²⁴ Daniel vil afgjort få en plads i den verden. „Du skal . . . stå op til din lod,“ sagde engelen. Det hebraiske ord der her er oversat med „lod“, er det samme som det der bruges om en bogstavelig jordlod. * Daniel har muligvis kendt Ezekiels profeti om fordelingen af det genrejste Israels land. (Ezekiel 47:13–48:35) Hvad tyder denne profeti på at der vil ske når den opfyldes i Paradiset? At alle i Guds folk vil få en plads — et sted — i Paradiset, og at fordelingen af jorden vil ske på en ordnet og retfærdig måde. Daniels lod i Paradiset indbefatter naturligvis mere end et stykke jord. Den indbefatter hans plads i Guds hensigter dér. Daniel vil med sikkerhed få sin belønning.

25. (a) Hvad tiltaler dig især ved livet i Paradiset? (b) Hvorfor kan man sige at menneskene hører til i Paradiset?

 ²⁵ Men hvad bliver din lod? Du kan få del i de samme løfter. Det er Jehovas ønske at mennesker der vil adlyde ham, skal „stå op“ til deres lod, at de skal have en plads — et sted — i Paradiset. Forestil dig at du vil møde Daniel selv og andre af fortidens trofaste. Desuden vil der være utallige andre der vender tilbage fra de døde, som skal undervises så de kan lære Jehova at kende og komme til at elske ham. Forestil dig at du er med til at gøre vort jordiske hjem til et paradis som kendetegnes af en uendelig variation og en uforlignelig skønhed der aldrig vil blive ødelagt. Tænk på at du kan blive oplært af Jehova og lære at leve som det var hans hensigt at menneskene skulle leve! (Esajas 11:9; Johannes 6:45) Jo, der er en plads til dig i Paradiset. Hvor mærkelig tanken om et paradis end kan forekomme nogle i dag, så husk at Jehova oprindelig skabte menneskene til at leve i et paradis. (1 Mosebog 2:7-9) Set i dette lys er Paradiset det naturlige bosted for jordens milliarder. Det er dér de hører til. At komme i Paradiset vil være som at komme hjem.

26. Hvordan har Jehova vist at han forstår at det ikke er let for os at vente på at enden på den nuværende tingenes ordning kommer?

 ²⁶ Vore hjerter fyldes af taknemmelighed og længsel når vi tænker på alt dette. Kunne du ikke også selv tænke dig at være der? Det er ikke så mærkeligt at Jehovas vidner er ivrige efter at vide hvornår enden på den nuværende tingenes ordning kommer. Det er ikke let at vente. Det forstår Jehova også, for han opfordrer os til at ’bevare forventningen’ om afslutningen selv om den „tøver“. Det vil sige set med vore øjne, for i det samme skriftsted får vi forsikringen: „Det skal nok komme. Det vil ikke være forsinket.“ (Habakkuk 2:3; jævnfør Ordsprogene 13:12.) Enden vil komme til tiden!

27. Hvad må vi gøre for at kunne tjene Gud i al evighed?

²⁷ Hvad skal vi så gøre indtil da? Ligesom Jehovas elskede profet Daniel skal vi holde trofast ud. Vi skal flittigt læse og studere Guds ord. Vi skal bede af hjertet. Vi skal samles med vore trosfæller. Vi skal nidkært undervise andre i sandheden. Enden på den onde tingenes ordning kommer nærmere for hver dag der går. Lad os derfor være besluttede på loyalt at tjene den højeste Gud og trofast forsvare hans ord. Lad os for enhver pris give agt på Daniels profeti. Og måtte den suveræne Herre Jehova da give os det privilegium at tjene ham med glæde i al evighed!

[Fodnoter]

HVAD HAR DU LAGT MÆRKE TIL?

• Hvad hjalp Daniel til at holde ud til enden?

• Hvorfor frygtede Daniel ikke døden?

• Hvordan vil engelens løfte til Daniel om at han skulle ’stå op til sin lod’, blive opfyldt?

• Hvilken gavn har du personligt haft af at give agt på Daniels profeti?

[Studiespørgsmål]

 [Helsides illustration på side 307]

[Illustration på side 318]

Giver du agt på Guds profetiske ord ligesom Daniel?