Gå direkte til indholdet

STÅR DER EN DESIGNER BAG?

Sulens styrtdyk

Sulens styrtdyk

 Suler er store havfugle der kan styrtdykke mod havets overflade med en hastighed på op til 190 kilometer i timen. Når en sule rammer vandet, kan kraften i dens nedslag svare til mere end 20 gange tyngdekraften. Hvordan er sulen i stand til at overleve og blive ved med at foretage disse voldsomme dyk?

 Tænk over dette: Inden sulen rammer vandet, strækker den sine vinger bagud og danner form som en pil. Den dækker også sine øjne med en beskyttende hinde og fylder organerne i nakken og brystet med luft så de kan fungere som en slags airbags der tager af for stødet når den rammer overfladen.

 Idet sulen bryder havets overflade, danner dens næb, hoved og hals form som en tragt. Denne form er med til at fordele trykket på alle musklerne i sulens robuste hals. På et øjeblik “indstiller” den også sine øjne så den kan se under vand.

 Hvor langt ned kan sulen dykke? Fuglen har så meget fart på at den kommer næsten 11 meter ned i ét dyk, men den kan komme endnu længere ned ved at flappe med sine vinger og sine svømmefødder. Faktisk har man observeret suler dykke helt ned til 25 meter under havets overflade. Når sulen er færdig med at dykke, flyder den ubesværet op til overfladen og er klar til at flyve igen.

 Se sulen styrtdykke

 Forskere har udviklet robot-suler til at hjælpe i forbindelse med redningsaktioner. Målet med disse robotter var at de skulle flyve, dykke ned i vandet og komme op i luften igen. Men da man testede prototypen, var der en af robotterne som gik i stykker flere gange fordi den ramte vandet med for stor kraft. Derfor konkluderede forskerne at deres prototype “ikke var god til at styrtdykke i sammenligning med sulen”.

 Hvad mener du? Er sulens evne til at styrtdykke et resultat af en evolution, eller står der en designer bag?