Læger har længe haft behov for at finde nye klæbemidler der kan bruges ved operationer og til lukning af sår. Mange af de klæbemidler man anvender nu, kan ikke bruges inde i kroppen. De er giftige, de bliver stive når de tørrer, og de fungerer ikke på vådt væv. Men ved at studere slim fra den brune skovsnegl a har forskere fundet en måde at løse problemerne på.

 Tænk over dette: Når sneglen føler sig truet, udskiller den slim der er så klæbrigt at det kan få sneglen til at sidde godt fast på et vådt blad. Det er en forsvarsmekanisme der beskytter sneglen og samtidig giver den en vis bevægelsesfrihed.

 Forskere har analyseret sneglens slim og fundet flere faktorer som medvirker til at denne naturlige lim er så effektiv. For eksempel fungerer slimet både ved hjælp af kemisk binding og elektrostatisk tiltrækning. Slimet trænger ned i den overflade sneglen sætter sig fast på, og det er elastisk når det udsættes for belastning. Ved at udvikle et materiale der er en efterligning af egenskaber i sneglens slim, har forskere fremstillet en lim som er langt stærkere end de nuværende former for kirurgisk lim, og som kan bruges på et levende organ. Det siges at dette middel binder “lige så godt på organer som brusk gør på knogler”.

 Eksperter mener at denne lim kan blive en fast del af indholdet i alle kirurgers “værktøjskasse” så det bliver helt unødvendigt at bruge sting eller sårklemmer. Den kan bruges til reparation af brusk og til nøjagtig placering af udstyr der skal indopereres i kroppen. Forsøg har allerede vist at denne lim kan lukke et hul i hjertet hos en gris og lappe huller i leveren hos rotter.

 Forskere finder ofte elegante løsninger på almindelige problemer ved at studere naturen. “Det drejer sig om at vide hvor man skal kigge, og at kunne få øje på en smart løsning når den er der,” siger Donald Ingber, som er leder af det institut der har udviklet den syntetiske lim.

 Hvad mener du? Er den naturlige lim i skovsneglens slim et resultat af en evolution, eller står der en designer bag?