Gå direkte til indholdet

UNGE SPØRGER

Hvad skal jeg vide om det at sms’e?

Hvad skal jeg vide om det at sms’e?
  • :-) Klog brug af sms’er kan være en god måde at holde kontakten med andre på.

  • :-( Forkert brug af sms’er kan ødelægge venskaber – og dit omdømme.

I denne artikel kan du læse det der er nødvendigt at vide om

Også i denne artikel:

 Hvem du skal sms’e

 Mange unge anser sms’er for at være et uundværligt kommunikationsmiddel. Ved hjælp af sms’er kan du holde forbindelsen med alle dine kontakter – det vil sige medmindre dine forældre protesterer.

 “Min far bryder sig ikke om det når min søster og jeg taler med drenge. Vi må kun snakke med dem over fastnettelefonen, i stuen, og mens andre er til stede.” – Lenore.

 Hvad du skal vide: Hvis du giver dit nummer til alle og enhver, kan du få problemer.

 “Hvis du ikke passer på med hvem der har dit nummer, vil du helt sikkert få beskeder eller billeder du ikke har lyst til at få.” – Scott.

 “Hvis du ofte sender sms’er til en af det modsatte køn, kan der hurtigt opstå følelser imellem jer.” – Steven.

 Bibelen siger: “Den kloge ser ulykken og skjuler sig.” (Ordsprogene 22:3) Ved at tage et par forholdsregler kan du spare dig selv for mange smerter.

 Erfaring: “Jeg var gode venner med en dreng, og vi sms’ede ofte. Jeg troede at vi bare var nære venner. Jeg kunne ikke se at der var noget galt i det før han fortalte mig at han var blevet forelsket i mig. Når jeg ser tilbage, er jeg klar over at jeg ikke skulle have brugt så meget tid sammen med ham – og sms’et så meget med ham – som jeg gjorde.” – Melinda.

 Tænk over dette: Hvordan tror du at Melindas venskab med drengen blev påvirket af det han fortalte hende?

 Skriv historien om! Hvad kunne Melinda have gjort anderledes så hun og drengen bare var forblevet venner og intet andet?

 Hvad du skal sms’e

 Sms’er er så nemme at sende – og så sjove at modtage – at du let kan glemme at folk kan misforstå det du skriver.

 Hvad du skal vide: Det du skriver i en sms, kan blive misforstået.

 “I en sms kan du ikke fornemme følelser og tonefald – selv ikke med smileys eller symboler. Det kan give misforståelser.” – Briana.

 “Jeg kender nogle piger som har fået ødelagt deres omdømme og bliver anset for at flirte på grund af de sms’er de har sendt til nogle drenge.” – Laura.

 Bibelen siger: “De gode tænker før de svarer.” (Ordsprogene 15:28, Good News Translation) Hvad kan du lære af det? Læs din sms igennem inden du trykker “Send“!

 Hvornår du skal sms’e

 Ved at bruge din sunde fornuft kan du forbedre dine såkaldte sms-manerer, eller din sms-etikette.

 Hvad du skal vide: Hvis du ikke passer på dine sms-manerer, vil andre tro at du er uhøflig, og du vil snarere støde venner fra dig end tiltrække dem.

 “Det er let at glemme gode sms-manerer. Nogle gange har jeg talt med en eller siddet ved middagsbordet samtidig med at jeg har sms’et.” – Allison.

 “Det er farligt at sms’e mens du kører bil. Hvis du tager øjnene væk fra vejen, risikerer du at køre galt.” – Anne.

 Bibelen siger: “Til alt er der en fastsat tid, ... en tid til at tie og en tid til at tale.” (Prædikeren 3:1, 7) Det gælder ikke kun samtaler, men også sms’er!

 Tips om sms’er

Hvem du skal sms’e

  •  ;-) Følg de regler dine forældre har opstillet. – Kolossenserne 3:20.

  •  ;-) Vær selektiv med hensyn til hvem du giver dit nummer. Når du høfligt afviser at give andre dine private oplysninger – for eksempel dit mobilnummer – tilegner du dig en færdighed du får brug for som voksen.

  •  ;-) Bliv ikke alt for familiær ved at sende flirtende sms’er. Hvis der opstår romantiske følelser, vil det kun give frustration og sorg.

 “Mine forældre har set at jeg bruger min mobiltelefon klogt, så de har tillid til at jeg vil træffe kloge beslutninger om hvem jeg vil tilføje til mine kontakter.” – Briana.

Hvad du skal sms’e

  •  ;-) Inden du begynder at skrive en sms, kan du spørge dig selv: ‘Er det at sende en sms den bedste måde at kommunikere på i denne situation?’ Somme tider er det bedre at ringe eller tale med personen ansigt til ansigt.

  •  ;-) Skriv ikke noget som du ikke ville sige højt til vedkommende. “Hvis du ikke vil sige det højt, skal du ikke skrive det i en sms,” siger Sarah på 23.

 “Hvis nogle sender dig udfordrende billeder, så sig det til dine forældre. Det vil være en beskyttelse for dig og vil også give dine forældre tillid til dig.” – Sirvan.

Hvornår du skal sms’e

  •  ;-) Beslut på forhånd hvornår du ikke vil bruge din telefon. “Jeg har ikke min mobiltelefon på mig ved middagsbordet eller når jeg studerer eller læser lektier,” siger en pige ved navn Olivia. “Jeg slukker den under de kristne møder så jeg ikke bliver fristet til at se på den.”

  •  ;-) Vær hensynsfuld. (Filipperne 2:4) Lad være med at sms’e mens du taler ansigt til ansigt med en anden.

 “Jeg har lavet nogle regler for mig selv, som for eksempel at jeg ikke må sms’e når jeg er sammen med en gruppe venner, medmindre det er nødvendigt. Desuden giver jeg ikke mit nummer til nogle jeg ikke kender godt.” — Janelly.