Den utilgivelige synd sigter til handlinger forbundet med en indstilling der forhindrer en synder i nogen sinde at få Guds tilgivelse. Hvordan kunne et menneske udvikle en sådan indstilling?

 Gud tilgiver dem der angrer deres synder, lever efter hans normer og tror på Jesus Kristus. (Apostelgerninger 3:19, 20) Men et menneske kan blive så fast besluttet på at følge en syndig kurs at det aldrig vil ændre indstilling eller adfærd. Bibelen beskriver et sådant menneske som en der har “et ondt hjerte” der er blevet “forhærdet ved syndens bedragende magt”. (Hebræerne 3:12, 13) Som ler der er blevet brændt i en ovn så det aldrig kan formes igen, er den pågældendes hjerte blevet så forhærdet at det for altid har vendt sig mod Gud. (Esajas 45:9) Der kan aldrig være grundlag for at et sådant menneske bliver tilgivet; han er derfor skyldig i den utilgivelige synd. – Hebræerne 10:26, 27.

 Nogle af jødernes religiøse ledere på Jesus’ tid begik den utilgivelige synd. De vidste at Guds hellige ånd var kraften bag Jesus’ mirakler, og alligevel sagde de ondskabsfuldt at han fik sin magt fra Satan Djævelen. – Markus 3:22, 28-30.

Eksempler på synder der kan tilgives

•  Gudsbespottelse der skyldes uvidenhed. Apostlen Paulus havde engang været en gudsbespotter men sagde senere: “Der [blev] vist mig barmhjertighed, fordi jeg var uvidende og handlede uden tro.”– 1 Timoteus 1:13.

•  Ægteskabsbrud. Bibelen nævner nogle der på et tidspunkt begik ægteskabsbrud, men som ændrede deres adfærd og blev tilgivet af Gud. – 1 Korinther 6:9-11.

Har jeg begået den utilgivelige synd?

 Hvis du oprigtigt hader din tidligere syndige kurs og virkelig ønsker at ændre dig, så har du ikke begået den utilgivelige synd. Gud kan tilgive selv gentagne tilbagefald til den samme synd, så længe dit hjerte ikke fuldstændigt har forhærdet sig mod ham. – Esajas 1:18.

 Nogle føler at de måske har begået en utilgivelig synd, fordi de nages af en stærk skyldfølelse. Men Bibelen lærer os at vi ikke altid kan stole på vores følelser. (Jeremias 17:9) Gud har ikke givet os myndighed til at dømme nogen – ikke engang os selv. (Romerne 14:4, 12) Han kan tilgive os, selv når vores eget hjerte fordømmer os. – 1 Johannes 3:19, 20.

Begik Judas Iskariot en utilgivelig synd?

 Ja, det gjorde han. Hans grådighed fik ham til at stjæle penge der var blevet givet til et helligt formål. Han lod endda som om han var bekymret for de fattige, selvom han kun gik op i at stjæle flere penge. (Johannes 12:4-8) Da Judas’ hjerte var blevet fuldstændigt forhærdet og fokuseret på at gøre det forkerte, forrådte han Jesus for 30 sølvstykker. Jesus vidste at Judas aldrig virkelig kunne angre det han havde gjort, og han kaldte ham “undergangens søn”. (Johannes 17:12) Det betød at når Judas døde, ville han for altid være tilintetgjort, uden håb om en opstandelse. – Markus 14:21.

 Efter at Judas havde syndet, viste han ikke sand anger. Han bekendte sin synd, ikke over for Gud, men over for de religiøse ledere han havde sammensvoret sig med. – Mattæus 27:3-5; 2 Korinther 7:10.