Gå direkte til indholdet

Hvad er påsken?

Hvad er påsken?

Hvad Bibelen siger

 Påsken er den jødiske fejring af at Gud udfriede israelitterne fra egyptisk slaveri i 1513 f.v.t. Gud påbød israelitterne at huske denne vigtige begivenhed hvert år den 14. dag i den jødiske måned abib, der senere blev kaldt nisan. – 2 Mosebog 12:42; 3 Mosebog 23:5.

Hvorfor kaldes denne højtid påske?

 Ordet “påske” henviser til det tidspunkt da Gud skånede israelitterne fra den ulykke der dræbte alle førstefødte i Egypten. (2 Mosebog 12:27; 13:15) Inden Gud lod denne ødelæggende plage komme over dem, bad han israelitterne om at stryge blodet af et slagtet lam eller gedekid på deres dørstolper. (2 Mosebog 12:21, 22, fodnote) Gud ville se dette tegn og “gå forbi” deres huse og skåne deres førstefødte. – 2 Mosebog 12:7, 13.

Hvordan blev påsken fejret på Bibelens tid?

 Gud gav israelitterne instruktion om hvordan de skulle fejre den første påske. a Noget af det der skete i forbindelse med de påskefester der er nævnt i Bibelen, indbefatter følgende.

  •   Offer: Familier udvalgte et lam (eller en ged) der var ét år gammelt, på den tiende dag i abib (nisan) måned, og på den 14. dag slagtede de det. Første gang jøderne holdt påske, smurte de noget af dyrets blod på deres dørstolper og dørens overligger, stegte hele dyret over ild og spiste det. – 2 Mosebog 12:3-9.

  •   Måltid: Ud over at spise lammet (eller geden), spiste israelitterne usyret brød og bitre urter som en del af påskemåltidet. – 2 Mosebog 12:8.

  •   Fest: Israelitterne fejrede de usyrede brøds højtid i syv dage efter påsken, og i den tid spiste de ikke syret brød. – 2 Mosebog 12:17-20; 2 Krønikebog 30:21.

  •   Undervisning: Forældre benyttede påsken til at undervise deres børn om Jehova Gud. – 2 Mosebog 12:25-27.

  •   Rejse: Senere rejste israelitterne til Jerusalem for at fejre påsken. – 5 Mosebog 16:5-7; Lukas 2:41.

  •   Andre skikke: På Jesus’ tid var vin og sang en del af påskefesten. – Mattæus 26:19, 30; Lukas 22:15-18.

Fejlagtige opfattelser af påsken

 Fejlagtig opfattelse: Israelitterne spiste påskemåltidet den 15. nisan.

 Faktum: Gud påbød israelitterne at slagte et lam lige efter solnedgang den 14. nisan og spise det samme aften. (2 Mosebog 12:6, 8) Israelitterne regnede døgnet fra solnedgang til solnedgang. (3 Mosebog 23:32) Israelitterne slagtede altså lammet og spiste påskemåltidet ved begyndelsen af den 14. nisan.

 Fejlagtig opfattelse: Kristne skal fejre påsken.

 Faktum: Efter at Jesus havde fejret påsken den 14. nisan i år 33, indstiftede han en ny højtid: Herrens aftensmåltid. (Lukas 22:19, 20; 1 Korinther 11:20) Dette måltid erstattede den jødiske påske, eftersom formålet med det var at mindes “vort påskeoffer, Kristus”. (1 Korinther 5:7) Jesus’ løskøbelsesoffer har større værdi end det offer der blev bragt ved den jødiske påske, da det løskøber alle mennesker fra trældom under synd og død. – Mattæus 20:28; Hebræerne 9:15.

a I tidens løb blev det dog nødvendigt at gøre nogle forandringer. For eksempel foregik den første påske israelitterne holdt, “i hast” fordi de måtte være parate til at forlade Egypten. (2 Mosebog 12:11) Men så snart de ankom til det lovede land, var det ikke længere nødvendigt at fejre påsken i hast.